Boligejere i de store byer scorer ekstra skatterabat på høje prisstigninger

Del artiklen:
Det er lejligheder såsom dem man ser her i Frederiksberg Kommune, der forventes at få de største stigninger i ejendomsværdien, fordi boligpriserne er steget voldsomt. Det er godt nyt for ejerne, fordi det giver dem en større skatterabat.
Det er lejligheder såsom dem man ser her i Frederiksberg Kommune, der forventes at få de største stigninger i ejendomsværdien, fordi boligpriserne er steget voldsomt. Det er godt nyt for ejerne, fordi det giver dem en større skatterabat. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

De dyreste boliger får de største skatterabatter, når det nye system for ejendomsvurderinger træder i kraft. Derfor er det godt nyt for skattebetalingen fra 2024, at boligpriserne stiger nu. Forstå her hvorfor.

Af Peter Risager, [email protected]

Har man planer om at blive boende i sin nuværende ejerbolig, er det godt nyt for privatøkonomien, at boligpriserne stiger nu fremfor næste år.

Prisstigningerne i år betyder, at boligejerne får en skatterabat af en højere ejendomsvurdering, når de nye boligskatter træder i kraft.

“Man må forvente, at når vi har atypisk høje prisstigninger nu, så kommer der en mere afdæmpet prisstigningstakst fremadrettet. Og der er det jo selvfølgelig en fordel, at få de store prisstigninger nu, der betyder at man får en skatterabat. Hvis man så har planer om at bo i sin bolig i mange år, kan man lukrere på den skatterabat i mange år frem,” siger chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Det er planen, at der som led i overgangen til et nyt boligskattesystem fra 2024, skal sendes nye ejendomsvurderinger til alle boligejere til efteråret næste år, som vil bero på en vurdering, der er foretaget 1. januar 2021.

Vurderingen som udsendes til efteråret 2021 vil være afgørende for størrelsen på den skatterabat, som boligejere med en høj stigning i ejendomsvurderingen vil få.

Konkret er rabatten udmøntet på den måde, at hvis en skattebetaling for den nye ejendomsvurdering er højere end den nuværende, så vil man få forskellen mellem de to beløb som en varig skatterabat – også hvis ens ejendomsvurdering på et tidspunkt skulle falde igen.

De boligejere, der især ventes at få en højere egentlig skattebetaling er lejlighedsejerne i byerne, som så altså får en væsentligt større skatterabat, fordi boligpriserne er steget voldsomt i år.

Det betyder tilsammen, at årets prisstigninger giver en større skatterabat til især boligejere i dyre lejligheder i byerne. Det er vel at mærke en varig skatterabat i kroner og ører, som man først vil opgive den dag, man fraflytter sin bolig.

Attraktivt at flytte ind før 31. december 2023

Det afgørende for, om man får skatterabatten er, om man er flyttet ind i boligen før 1. januar 2024. Derfor vil det – af hensyn til boligskatterne – være en stor fordel at flytte ind senest den 31. december 2023. 

Lise Nytoft Bergmann forudser dog ikke, at det betyder, at boligerne vil falde i værdi fra den ene dag til den anden.

“Nu er boligmarkedet jo ikke sådan en størrelse, der vender henover natten nytårsaften den 31. december 2023. Så man må altså forvente, at der kommer noget bølgegang i markedet i tiden inden og tiden efter, indtil boligmarkedet finder sig selv igen. “

Hun påpeger i stedet, at gevinsten ved skatterabatten er et spørgsmål om køberens individuelle behov. 

“Har man planer om at bo der i 30 år, så er det jo dejligt at få en skatterabat. Hvis det her var en studiebolig, som du lige skulle have de næste fem år, så vil du have en interesse i at vente, til priserne måske er faldet. Så fordi man ikke får glæde af den her rabat i ret mange år, vil man måske hellere have prisfaldet.”

Samtidig minder Lise Nytoft Bergmann om, at skatterabatten ikke bliver inflationsreguleret. Det betyder, at skatterabatten vil blive mindre hver for hvert år, fordi den udgør en gradvist mindre del af den samlede skattebetaling. 

“Så en skatterabat i dag er ikke det samme værd om 10 år, og den er slet ikke det samme værd om 20 år,” siger hun. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her