Prognose: Seks kommuner står til at indtræde i kriteriet om faldende folketal

Del artiklen:

Nye folketal flytter rundt på fordeling af tilskud for i alt 1,5 milliarder kroner. Se prognosen for alle kommuners tilskud til faldende folketal i 2022 her.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne Vordingborg, Esbjerg, Brøndby, Jammerbugt, Taarnby og Vejen står alle til at indtræde i kriteriet om faldende folketal i 2022-udligningen.

Det viser en prognose foretaget af NB-Økonomi, hvor vi på baggrund af dugfriske tal for folketallet i starten af fjerde kvartal 2020 har set på, hvor meget kommunerne hver især står til at få i tilskud på kriteriet om faldende folketal i 2022-udligningen.

Egentlig udregnes kriteriet på baggrund af tal for første kvartal 2021, så prognosen skal tages med det vigtige forbehold, at der kan ske forandringer i folketallet i sidste kvartal af 2020. 

I alt deler de seks nye kommuner 81,5 millioner, hvor Vordingborg Kommune står til den største gevinst på 22,6 millioner kroner. Vejen Kommune kommer modsat ind i kriteriet med en beskeden udligningsgevinst på 5,3 millioner kroner. Se nederst i artiklen, hvor meget de seks kommuner står til at få fra faldende folketal.
.

Lolland både den største vinder og største taber

Ligesom i 2021-udligningen står Lolland Kommune i 2022-udligningen til at blive den kommune, der får klart flest udligningskroner fra kriteriet om faldende folketal. De står til at få 183,2 millioner kroner fra kriteriet. Det er hele 87 millioner kroner mere end Norddjurs Kommune, som indtager andenpladsen med 96,4 millioner kroner.

Alligevel er Lolland den kommune, der ifølge prognosen har det største tab fra kriteriet i 2022-udligningen relativt til 2021-udligningen. Med 199,1 millioner kroner fra kriteriet i 2021-udligningen må kommunen se et fald i udligningskroner på 15,8 millioner.

Den primære årsag til at en række kommuner mister udligning fra kriteriet for faldende folketal er, at de har mistet lidt færre borgere i de seneste syv år, som indgår i beregningen. En marginal del af faldet skyldes, at værdien af hver mistet borger ser ud til at falde lidt.

På vej mod lavere udgiftsbehov

At de nye kommuner indtræder i kriteriet betyder nemlig, at udgiftsbehovet for hvert kriteriehit falder en anelse fra 100.000 kr. i 2021-udligningen til 98.879 kroner i 2022. Mekanismen er nemlig, at jo flere kriteriehits der er, jo lavere et udgiftsbehov udløser hvert kriteriehit.

Konkret udregnes udgiftsbehovet ved at man tager 0,62 procent af de samlede aldersmæssige udgiftsbehov og fordeler på antallet af samlede kriteriehits. Det beløb ville i 2021-udligningen have været cirka 117 tusind kroner, men der er i udligningssystemet et loft på 100.000 kroner i udgiftsbehov per kriteriehit.

Ifølge prognosen stiger det samlede antal kriteriehits dog med 2.615 til 2022 udligningen, hvilket gør, at udgiftsbehovet falder til under loftet på 100.000. Fortsætter tendensen med det stigende antal kriteriehits, vil det betyde, at man i 2023-udligningen blot vil have et udgiftsbehov fra kriteriet om faldende folketal på 85.000.

Derfor er det med andre ord dårligt nyt for de kommuner, der allerede er inde i kriteriet, at andre kommuner også kommer ind, fordi det får værdien af hvert kriteriehit til at falde.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her