21 kommuner har tabt eller vundet tocifret millionbeløb på CPR-rod

Del artiklen:

En række kommuner har uretmæssigt fået tocifrede millionbeløb i ekstra udligning ved at have borgere registreret i deres CPR-registre, som ikke længere boede i kommunen. Se den estimerede effekt for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne har de seneste år samlet uberettiget fået udligning og tilskud for cirka 15.000 borgere, som ikke boede i kommunen. Det viser de seneste befolkningsdata fra Danmarks Statistik.

En spøgelsesborger er en person, som er udvandret fra kommunen uden at blive registreret rettidigt i kommunens CPR-register. Dermed har kommunen haft en borger, som kun optrådte i registrene, men ikke i den virkelige verden.

Tallene viser, at der er stor forskel på, hvor meget rod de enkelte kommuner har haft i deres CPR-registre. Og logikken bag tildelingen af udligning og tilskud betyder, at des flere fejlregistrerede borger en kommune har haft, des større tilskud og udligning har den modtaget.

I og med at tilskud og udligning fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne, så gælder det, at kommuner med en større andel af fejlregistrerede borgere end gennemsnittet har vundet, mens kommuner med færre har tabt.

NB-Økonomi har udarbejdet en grov udregning, som indikerer at 11 kommuner årligt har fået mere end ti millioner kroner for meget, mens ti kommuner har mistet mere end ti millioner kroner om året i kommunal udligning.

Samlet har CPR-rodet betydet, at cirka 28 kommuner har fået beregnet tilskud og udligning på basis af et udgiftsbehov, som er cirka 376 millioner kroner for højt, mens cirka 69 kommuner haft et udgiftsbehov, som var tilsvarende for lavt. Nyborg Kommune har som den eneste været udligningsmæssigt upåvirket af CPR-rodet.

Den præcise effekt på den kommunale udligning er relativt kompliceret, men i det gamle udligningssystem lå det for enkelte provinskommuner på 61 procent, for hovedstadskommunerne på 88 procent og for de fleste provinskommuner på 93 procent.

Nogle kommuner har tabt stort på rod i CPR-registeret

For de kommuner, som har været omfattet af reglerne for faldende folketal har det imidlertid været en dårlig forretning ikke at have styr på CPR-registeret.

Umiddelbart ser eksempelvis Norddjurs Kommune ud til at have vundet udligning af et ekstra udgiftsbehov på godt 16 millioner kroner svarende til en gevinst på cirka 15 millioner kroner. Men kommunen kunne have vundet et større beløb på kriteriet for faldende folketal gennem en tidligere oprydning.

Det forhold gennemskuede administrationen i Hjørring angiveligt allerede i 2018, hvor kommunen takket være en korrekt CPR-registrering vandt 20-30 millioner kroner ekstra på kriteriet om faldende folketal i 2019 og 2020.

Sådan har vi gjort:

På baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af udvandringer i BEV22 har vi beregnet, hvor mange ekstraordinære reguleringer, som kommuner har haft på folketallet. Rent praktisk har vi set på, i hvor mange tilfælde kommunerne har registreret en borger som udvandret før indeværende kvartal. For at identificere ekstraordinær oprydning har vi kun talt de kvartaler med, hvor der er udskrevet mere end 20 procent flere end i gennemsnittet af de to foregående års kvartaler.

Vi har antaget at korrektionerne er sket efter første kvartal 2019, hvor sagen om rod i CPR-registrene blev rejst første gang. For de fem kommuner, som af forskellige årsager havde ryddet op i deres folketal allerede i 2018 (Gentofte, Frederiksberg, Esbjerg, Norddjurs og Hjørring) har vi medregnet oprydning i 2018 også. 

Der er for nogle af de fem kommuner også sket oprydning i 2017, men de er ikke medtaget.

Vi har antaget, at den ekstraordinære oprydning giver et billede af, hvor mange spøgelsesborgere, som kommunerne har haft inden oprydningen, og det er ud fra dette tal, at vi har vurderet, hvor stor en effekt kommunerne har haft på deres udgiftsbehov.

Vi har ved estimatet af effekten på udligningen forudsat, at hver af de såkaldte spøgelsesborgere har udløst et ekstra udgiftsbehov på 100.000 kroner. Dette tal skal tages som et estimat, idet udgiftsbehovet for hver spøgelsesborger kan afvige markant fra kommune til kommune afhængig af den socioøkonomiske profil på de fejlregistrerede borgere.

Vi har alene set på, hvor stort et ekstra udgiftsbehov, som kommunerne har fået beregnet tilskud og udligning af. Effekten på udligningen vil variere fra 61 procent for enkelte kommuner og op til 93 procent for de fleste.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her