Historisk stor usikkerhed om antal ældre påvirker kommunale budgetter

Del artiklen:
Antallet af dødsfald blandt ældre har været usædvanligt lavt under covid-19- krisen, og det skaber historisk usikkerhed om befolkningsfremskrivningen, som udkommer 5. maj 2021.
Antallet af dødsfald blandt ældre har været usædvanligt lavt under covid-19- krisen, og det skaber historisk usikkerhed om befolkningsfremskrivningen, som udkommer 5. maj 2021. - Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Lav dødelighed blandt ældre under covid-19 skaber historisk stor usikkerhed om ny befolkningsfremskrivning, som er afgørende både for økonomiaftale og de enkelte kommuners budgetter.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det vil formentligt være en historisk usikker befolkningsfremskrivning, som staten, kommunerne og regionerne næste sommer skal bruge til at udregne udgiftspresset på grund af det stigende antal ældre.

Årsagen er, at Danmark indtil nu i 2020 har haft en markant underdødelighed bandt ældre, og fortsætter den udvikling, vil det umiddelbart få den effekt, at den nye befolkningsfremskrivning vil forudse markant flere ældre i de kommende år. Samtidig har tallene for både indvandring og udvandring angiveligt også været påvirket af covid-19.

Læs også:
Covid-19 på vej til at øge det demografiske træk

Befolkningsfremskrivningen udarbejdes i et samarbejde mellem organisationen bag den samfundsøkonomiske beregningsodel DREAM og Danmarks Statistik. Souschef Marianne Frank Hansen i DREAM-gruppen, siger, at hun ikke umiddelbart kan erindre en begivenhed, som har udfordret dataene bag befolkningsfremskrivning så meget, som covid-19 har gjort.

Årsagen til den lavere dødelighed på grund af coronakrisen får så stor effekt, at en ændret dødelighed både påvirker antallet af ældre ved indgangen til et nyt år og derudover også påvirker den forventede dødsrate i de kommende år.

Udsving i dødsraten på grund af en influenza-epidemien i 2017/2018 betød eksempelvis, at antallet af ældre blev undervurderet i 2019-fremskrivningen for så at stige i 2020-fremskrivningen med 2.100 i 2021 og hele 9.000 i 2030.

Samtidig er antallet af indvandringer og udvandringer kraftigt påvirket af coronakrisen, og det vil også skabe usikkerhed om det fremtidige folketal. Men udsving i indvandringer har DREAMgruppen større erfaringer med at håndtere.

Danske eksperter søger råd hos nordiske kolleger

Danmarks Statistik og DREAMgruppen skal i februar mødes med de såkaldte fremskrivningsbureauer i de øvrige nordiske lande for at drøfte, hvordan man kan tage højde for eventuelle udsædvanlige skift i dødeligheden og nettoindvandringen i 2020 på grund af covid-19.

“Det er et møde, hvor vi vil prøve at sparre med hinanden om, hvordan man på et fagligt seriøst grundlag kan korrigere for usædvanlige udsving i dødelighed og vandringer ind og ud af landet,” siger souschef Marianne Frank Hansen.

Normalt er både DREAM-gruppen og Danmarks Statistik meget tilbageholdne med at korrigere for midlertidige effekter af den simple grund, at det er meget svært at afgøre hvor stor en del af eksempelvis det lavere dødstal i 2020, som skyldes et midlertidigt skift og hvor stor en del, som vil være effekten af en varig adfærdsændring.

Populært sagt kan man sige, at hvis danskerne ændrer adfærd og begynder at bruge mundbind i alle tilfælde, hvor de har lidt snue eller en begyndende influenza, så vil en større del af effekten være varig i modsætning til en situation, hvor alle går tilbage til adfærden før corona.

Kender først dødsårsagerne senere

DREAM og Danmarks Statistik skal i maj måned have den nye befolkningsfremskrivning klar. Problemet er, at når de i februar får statistikken for døde, så er den ikke fordelt på dødsårsager. Dermed er det ifølge Marianne Frank Hansen svært at korrigere for særlige forhold, og dermed få en fremskrivning, der er robust over for ekstraordinære begivenheder.

Det nærmeste DREAM-gruppen og Danmarks Statistik har været på en tilsvarende problemstilling var i årene omkring 2015, da den kraftige flygtningestrøm fra Syrien gav store udslag på indvandringen. Men her forsøgte man ifølge Marianne Frank Hansen at tage hånd om det ved at indregne Udlændingestyrelsens skøn for de kommende to år og erfaringer fra tidligere flygtningekriser for på den måde få modificeret de kraftige udsving.

“Det handler for os om, at tilfældige udsving ikke betyder, at vi skal variere vores skøn betydeligt fra den ene fremskrivning til den næste,” siger Marianne Frank Hansen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her