Covid-19 på vej til at øge det demografiske træk

Del artiklen:
Takket være de mange initiativer for at skærme især de ældre mod Covid-19, dør færre end forventet. Det medfører et større træk på de offentlige budgetter i de kommende år.
Takket være de mange initiativer for at skærme især de ældre mod Covid-19, dør færre end forventet. Det medfører et større træk på de offentlige budgetter i de kommende år. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Forholdsreglerne mod covid-19 har også en stærk effekt mod influenza og andre smitsomme sygdomme. Derfor er vi på vej mod et meget lavt antal døde i 2020. Det kan øge udgifterne til demografien de kommende år.

Af Peter Risager, [email protected]

God håndhygiejne, hold afstand og bliv hjemme når du er syg. Det er ikke blot effektive midler mod covid-19, men også mod influenza og andre smitsomme sygdomme. Faktisk er forholdsreglerne så effektive, at vi er på vej mod et meget lavt antal døde i 2020.

Den lave dødelighed betyder, at der vil være flere ældre end forventet i 2021 og de kommende år, fordi der simpelthen er færre i gruppen der dør, end man havde forventet.

Det har den effekt, at de demografiske udgifter stiger. Finansminister Nicolai Wammen har ved flere lejligheder, og så sent som ved et pressemøde med finansminister  i går, garanteret, at regeringen vil dække stigende udgifter på grund af flere ældre og børn de kommende år.

De demografiske udgifter stiger og det skyldes helt enkelt, at hvis færre ældre dør, vil der være flere udgifter til de ældre grundet et større plejebehov såsom flere plejehjemspladser og mere hjemmehjælp.

Ifølge seneste tilskudsudmelding fra Social- og Indenrigsministeriet er den gennemsnitlige bruttoudgift til en +85 årig 206.567 kroner. Derfor skal der ikke mange flere ældre til at give en væsentligt øget udgift.

Eksempelvis vil blot tusind flere +85 årige give kommunerne øgede udgifter for i alt 206 millioner årligt. De udgifter akkumulerer for hvert år, de ældre lever længere end forventet.

Derfor er det nogle store beløb der skal afsættes, når man skal dække de stigende udgifter til antallet af ældre. Når regeringen samtidig har lovet at dække kommunernes udgifter til demografien fuldt ud, og de penge tages fra det økonomiske råderum, betyder det, at der bliver mindre plads i de offentlige budgetter til at dække andre udgiftsstigninger.

Størrelsen er ukendt, men alt tyder på underdødelighed

Statens Serum Institut har tidligere i år oplyst til Politiken, at dødeligheden i de første 30 uger af året var den laveste i seks år.

NB-Økonomis opgørelse viser klart, at der er en endnu større underdødelighed nu, end der var på det tidspunkt. Opgørelsen er lavet på baggrund af tal fra EuroMOMO, som monitorerer dødeligheden i forhold til det forventede niveau. De viser, at der siden uge 30 har været 12 uger med underdødelighed og blot to uger med overdødelighed.

Dengang blev det oplyst til Politiken, at den lave dødelighed skyldes, at adfærdsændringen som følge af covid-19 udbruddet fører til færre tilfælde af influenza og andre smitsomme sygdomme.

Oveni det, har flere lande på den sydlige halvkugle haft historisk få influenzatilfælde i den netop overståede vinter, og flere internationale læger har peget på, at det samme meget vel kan ske i de europæiske lande. Her er forklaringen også, at forholdsregler mod covid-19 virker mod influenza.

Til sammenligning var der 1.644 personer i Danmark, der ifølge Statens Serum Institut døde af influenza i den voldsomt hårde influenzasæson i 2017/2018.

Statens Serum Institut oplyser til NB-Økonomi, at man er på vej med en rapport, der skal skabe overblik over den egentlige over/under dødelighed i 2020. Indtil videre har det dog ikke været muligt at fremskaffe det faktiske tal, men en grafisk fremstilling viser klart en lavere dødelighed i år end i de foregående år.

(Artiklen fortsætter under grafen)

null
Den seneste opgørelse over dødeligheden i Danmark viser, at vi i 2020 ligger væsentligt under den dødelighed, der er set de foregående år. Grafen her viser alle dødsfald, uanset dødsårsag (såkaldt "all-case mortality"). Kilde: Statens Serum Institut.


Midlertidig eller varig effekt

Den ubekendte faktor i spørgsmålet er, at ingen ved, om den lave dødelighed blot er en effekt vi vil se i år, eller om vi har en varig adfærdsændring der betyder, at vi generelt bliver bedre til at skærme de ældre mod smitsomme sygdomme i mange år fremover.

Derfor oplyser både Danmarks Statistik og DREAM-gruppen, som arbejder med befolkningsfremskrivninger, at man skal indgå i et større nordisk samarbejde for at undersøge, hvilken effekt de øgede forholdsregler vil have for befolkningens udvikling på længere sigt.

Læs også:
Historisk stor usikkerhed om antal ældre påvirker kommunale budgetter

Da man lavede en korrektion af befolkningsfremskrivningen i 2019 efter den hårde influenzasæson i 2017/2018, nedjusterede man antallet af ældre drastisk. Den nedjustering af antal ældre måtte man trække tilbage året efter, fordi man fandt ud af, at den høje dødelighed var en midlertidig effekt.

Derfor er man nu meget optaget af at finde ud af, om den underdødelighed man sandsynligvis vil se i år, er en midlertidig effekt eller en varig effekt, så man ikke gentager samme fejlvurdering.

Korrektion af fremskrivning er særligt vigtig for yderkommuner

Det store ubesvarede spørgsmål for kommunerne er, om man fra regeringens side vil over- eller undervurdere det stigende antal ældre i de kommende år.

Særligt i yderkommunerne vil der være stor fokus på dette, fordi tilskuddet til antallet af ældre fylder meget i deres budgetter, ganske enkelt fordi der er mange ældre.

Derfor har det afgørende betydning for kommunerne, hvordan DREAMgruppen og Danmarks Statistik vælger at indregne effekterne af den lavere dødelighed som følge af de øgede forholdsregler.

Den nye befolkningsfremskrivning for 2021, som tager højde for underdødeligheden i 2020, vil blive udarbejdet i starten af det nye år, og vil blive offentliggjort på Danmarks Statistik 5. maj 2021.

Læs også:
Tre ud af fire kommuner står til udligningstab fra stigende ældrebyrde

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her