Befolkningsfremskrivning bliver vigtig i økonomiaftale for 2022

Del artiklen:
Også ved forhandlingerne om økonomiaftalen for 2020 lykkedes det KL at få det
Også ved forhandlingerne om økonomiaftalen for 2020 lykkedes det KL at få det "ekstraordinære finansieringstilskud" med igen, og dermed kan det fejre otte års fødselsdag i 2020.

Den lavere dødelighed i 2020 på grund af covid-19 indsatsen vil få en vigtig indflydelse på kommunernes økonomiforhandlinger for 2022. Læs baggrunden her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når KL-toppen i maj måned møder op til de afgørende forhandlinger om en aftale om kommunernes økonomi for 2022, vil der ligge en dugfrisk befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, som vil få en vigtig betydning for resultatet af forhandlingerne og dermed for kommunernes økonomi.

Årsagen er, at finansminister Nicolai Wammen (S) i går ved starten af finanslovsforhandlingerne gjorde det klart, at der primært vil være penge til at dække det demografiske træk i de kommende år.

Det demografiske træk hænger direkte sammen med udviklingen i antallet af børn og især ældre, fordi de vil udløse stigende kommunale udgifter til børnpasning, folkeskole og ældrepleje.

Hver ældre borger over 85 år koster ifølge de seneste opgørelser 206.567 kroner om året, og derfor vil eksempelvis 1.000 flere 85+ årige i befolkningsprognosen hæve det demografiske træk med cirka 200 millioner kroner.

Læs også:
Covid-19 på vej til at øge det demografiske træk

Befolkningsfremskrivningen udarbejdes af to uafhængige instanser, Danmarks Statistik og DREAM-gruppen, som styrer den samfundsøkonomiske beregningsmodel af samme navn.

Øget demografisk pres giver færre penge til anden service

Kommunerne fik ved økonomiforhandlingerne i 2020 samlet 1,5 milliarder kroner ekstra i serviceramme. Fordelingen mellem demografi og ekstra penge til ekstra service blev aldrig offentligt meldt ud, men flere kilder har bekræftet overfor NB-Økonomi, at godt og vel en milliard kroner var demografi.

Med finansministerens seneste udmelding og et stadig mindre råderum til nye offentlige udgifter kan kommunerne meget nemt ende med kun at få meget lidt ud over demografien, og i det lys får det stor betydning, om det demografiske træk vurderes til 1,0 eller 1,3 milliarder kroner.

Ifølge den seneste opgørelse fra Finansministeriet er råderummet til nye offentlige udgifter 19,5 milliarder kroner frem til 2025. Heraf vil de 11 milliarder kroner ifølge de gældende befolkningsfremskrivninger gå til demografi, og dermed er der kun 1,5 milliarder kroner frie til andre formål.

Udsigten til færre døde under COVID-19 krisen kan hurtigt medføre en vækst i det demografiske pres på nogle milliarder kroner frem til 2025, og dermed reducere råderummet til egentlige velfærdsforbedringer og indsatser til at understøtte beskæftigelsen betydeligt.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her