Ledere skal kende det område, de leder

Del artiklen:

Ledelsesugen 2020: God, faglig ledelse er altafgørende for, at den offentlige sektor lykkes med sine strategier og indsatser. Og for at borgerne har tillid til det, vi laver. Det er en uskik at sætte ledere i spidsen for et fagligt område, de ikke ved noget om – det er skandalen i SKAT et rigtig godt eksempel på.

Af Peter Frost, kommunaldirektør, Køge Kommune,

Hvis vi vil styrke faglig ledelse i den offentlige sektor, skal vi rekruttere kompetente ledere med en stærk, faglig baggrund. Her tænker jeg ikke kun på ledere i udførende funktioner, men ledere hele vejen fra direktionsgangen i ministerier, styrelser, regioner, kommuner til ledelsesniveauer på de udførende funktioner i stat og kommuner med videre.

De ledere, der leverer gode resultater på deres område, har ofte en særlig uddannelsesbaggrund, der gør dem i stand til at håndtere de almindelige dele af ledelsesjobbet – HR, økonomi, politisk forståelse osv. Derudover har de en faglig uddannelse, som gør, at de forstår det fagområde, de er sat i spidsen for. De kender udfordringerne, og de kender mulighederne – kort sagt har de viden om deres kerneopgave.

Balance mellem styring og faglig viden

I 00’erne dukkede en kultur op i det offentlige, hvor man indsatte såkaldte styringschefer mange steder, som ikke havde nogen form for faglig viden med i bagagen. De vidste kort sagt ikke noget om fagligheden i det område, som de blev sat i spidsen for. Et tankesæt, der særligt kom frem på de øverste ledelsesniveauer i det offentlige. Det, mener jeg, var en stor fejl, som vi i dag fortsat lider under.

I mine øjne er det nødvendigt at have en balance mellem styringskompetencer og gedigen, faglig viden på ledelsesgangene. Hvis denne balance tipper, forsvinder den nødvendige, faglige viden og fokus ud af organisationen. Det stigende konsulentforbrug i den offentlige sektor er en helt konkret konsekvens af det.

Naturligvis kan det være nødvendigt at hyre en konsulent, der bringer nødvendig specialviden ind i en særlig situation. Men som alt andet i livet er en ubalance ikke sund. Det må ikke være sådan, at man er nødt til at bruge eksterne konsulenter, fordi der ikke er faglig viden internt i fx en kommune eller en anden offentlig myndighed.

Ledere skal kende det område, de leder

Faglig ledelse handler om, at lederne også har en faglig viden om det område, de leder. Ikke nødvendigvis helt ned i detaljen, men de skal have indsigt i deres område. Leder man et miljøkontor, er faglig viden om og forståelse for miljøområdet nødvendig. Man skal vide, hvad der gør sig gældende her. Hvis man sidder med skoleområdet, hjælper det, hvis man selv ved, hvilke faglige udfordringer lærere eller pædagoger står med til daglig. Man behøver ikke have en uddannelsesmæssig baggrund som fx lærer, men man må have tilegnet sig viden om skoleområdet for at kunne lede det. Har man ikke det, kræver det en god portion arbejde at skaffe sig det.

Jeg mener, at det er forkert, når man flytter chefer fra vidt forskellige områder rundt i det offentlige Danmark. Det sker heldigvis ikke så tit længere, men det værste eksempel i dansk forvaltningshistories nyere tid, er historien om SKAT. Vi havde et af verdens bedste skattesystemer – og fik skabt et skattesystem, som endte i kaos. Det har haft så uoverskuelige konsekvenser, at ingen længere kan forholde sig til det. Hvert år mister det offentlige mange milliarder på grund af manglende skatteindbetalinger. En af hovedårsagerne for mig at se skyldes, at man i høj grad mistede de faglige ledere, som havde indsigt i skatteområdet.

Troværdighed er afgørende for, at befolkningen har tillid til den offentlige sektor. Og troværdighed får man ved, at borgere kan fornemme og har indtryk af, at dem, der sidder på posten med et ansvar, gør det, fordi de er kompetente og har en høj, faglig viden om og indsigt i deres område.

Et andet eksempel er den meget aktuelle COVID-19-krise. Her forestiller jeg mig, at de fleste danskere finder en tryghed i, at de, der har ledelsesansvaret i Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen, har en faglig baggrund der gør, at de er troværdige og vidende inden for deres felt.

Vi skal blande generalister og specialister

Jeg tror på, at den faglige ledelse er ved at vende tilbage. Og selv om man som mig er cand.scient.pol. og derfor generalist, er det vigtigt, at jeg som kommunaldirektør omgiver mig med folk, som har en anden faglig indsigt, end jeg selv har, fx i sundhed, økonomi eller teknikområdet. Vi skal i kommunerne blande den faglige ledelse med en generalistledelse, så vi sikrer, at både detaljen og det mere brede overblik er til stede.

I forlængelse af det kan jeg kun anbefale at læse de to nye publikationer fra Væksthus for Ledelse: ”Fællestræk i faglig ledelse” og ”Sammenhæng i ledelseskæden”. De tager begge udgangspunkt i interviews med ledere, chef og direktører, der sidder med det faglige ledelsesansvar i den offentlige sektor. Og de giver deres bud på, hvordan de definerer faglig ledelse – og ikke mindst, hvordan ledelseskæden fra direktionen og ned kan være med til at sætte faglig ledelse mere i centrum. 

Peter Frost er kommunaldirektør i Køge Kommune. 

Den 30.10.2020 kl. 13-15 afholder Forum for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring virtuelt debatmøde under overskriften ”Faglig ledelse – hvad, hvorfor, hvordan?”. Læs mere og tilmeld dig her 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her