En ud af ti kommuner ramte mere end 25 procent forbi budgettet på SFO’er i 2019

Del artiklen:

Efter BUPL igår udsendte en pressemeddelelse, hvor de kritiserer kommunernes bogføring på SFO-området, viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, at mange kommuner har haft et voldsomt over- eller underforbrug på SFO’erne i 2019.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne ramte udgifterne til SFO’erne helt skævt i 2019, og spændte fra et overforbrug i Morsø Kommune på 156,3 procent til et underforbrug i Rudersdal Kommune på 60 procent.

Dermed tyder kommunernes regnskaber på skolefritidsordningerne på, at BUPL har ret i deres kritik af, at kommunernes bogføring på SFO-området er stærkt tvivlsom.

BUPL kritiserede i går kommunerne for, systematisk at føre penge fra SFO’er til folkeskolerne ved både at under-og overbudgettere på området, og dermed gennem forskellige metoder at kanalisere penge fra SFO’erne til skolerne.

Læs også:
BUPL: Kommuner tager penge fra SFO gennem ulovlige konteringer

Opgørelsen af kommunernes over- og underforbrug kan dermed ikke sige, hvilke kommuner der er under størst mistanke for at svindle med konteringerne, men giver et samlet billede af, at der er manglende transparens på området, når regnskabet ligger så langt fra de budgetterede udgifter.

Flere måder at fejlkontere

Ifølge BUPL er der flere forskellige måder, hvor kommunerne kan føre penge fra skolefritidsordningerne til skolerne.

En af metoderne er ifølge BUPL, at kommunerne fører et underforbrug på SFO’erne, ved at undgå at besætte stillinger. Når regnskabsåret så er omme, flyttes underforbruget over på skolernes budget, og skolerne får dermed flere penge, som oprindeligt var tiltænkt SFO’erne.

En anden metode er, at lærere i skolerne bliver lønnet fra SFO’ernes budgetter. Det kan føre til kunstigt høje regnskabsudgifter i SFO’erne, og kan dermed skjule et underforbrug.

Derfor kan både overforbrug og underforbrug være tegn på fejlkonteringer.

Det kan dermed være svært at sige, om kommunernes regnskaber er retvisende for det faktiske forbrug, men den store forskel mellem budget og regnskab indikerer, at der er rod på området.

På landsplan balancerer de store over- og underforbrug hinanden nogenlunde, og kommunerne har dermed samlet set et underforbrug på blot 0,7 procent.

Se her, hvordan kommunernes regnskab på SFO’erne adskilte sig fra budgettet i 2019.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her