Tre ud af fire kommuner står til udligningstab fra stigende ældrebyrde

Del artiklen:

Tre ud af fire kommuner kan komme til at tabe udligningskroner i takt med at der bliver flere ældre. Især en række nordsjællandske kommuner kan opleve store tab.

Af Peter Risager, [email protected]

Tre ud af fire kommuner vil have udligningstab i takt med, at der kommer flere ældre borgere. Dermed vil de ikke blot have færre skatteydere, men også en større regning der skal betales, når udligningen er gjort op.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og data fra den kommunale udligning.

Det store tab til en række kommuner skyldes, at udligningssystemet er skruet sådan sammen, at det favoriserer kommuner, der har få børn og ældre. Mekanismen kommer af, at kommunerne gennem udligningssystemet ikke kompenseres fuldt ud for de udgiftstunge borgere gennem de såkaldte aldersmæssige udgiftsbehov.

Læs også:
Forstå på fem minutter: Derfor taber kommuner udligning på flere børn og ældre

Den gennemsnitlige kommune taber 54.101 kroner på hver borger over 85 år.

Se i kortet her, hvor meget hver kommune taber på en borger over 85 år.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Den mest afgørende faktor er dog ikke prisen per borger, men i stedet andelen af gamle. Det er således ikke et problem at tabe på hver ældre, hvis man har færre ældre end gennemsnittet. Tabet på de 85+ årige bliver nemlig til gevinster på andre aldersgrupper.

Derfor er det de kommuner, der vil have den største stigning i andelen af +85 årige, der vil have det største udligningsmæssige tab.

Forligspartierne bag udligningsreformen har besluttet, at den måde pengene bliver fordelt i udligningssystemet fra næste år er retfærdig, og derfor kigger analysen på, hvordan den fordeling vil udvikle sig over tid med udgangspunkt i 2021. Kigger man ti år frem, vil der dog være en ganske anden fordeling af ældre borgere end man har i dag.

Her viser kortet ganske tydeligt, at alle de store byer vil have den mindste stigning i andelen af borgere over 85 år, og de vil derfor over tid få en mere favorabel udligning i forhold til de udgifter de har til ældreområdet. Modsat vil man i særligt nord- og midtsjællandske kommuner opleve, at man i gradvist vil blive dårligere kompenseret for de aldersmæssige udgifter.

Fordi de store, befolkningsrige kommuner ligger under gennemsnittet, er det i alt 75 kommuner, der har en stigning i andelen af ældre, der ligger over gennemsnittet. Og det er altså de 75 kommuner, eller tre ud af fire, der vil opleve udligningstab på baggrund af det stigende antal ældre.

Hvor store tab det drejer sig om, og hvor hvem der taber mest er svært at regne på, fordi det afhænger af mange mellemregninger og kommunernes udvikling i forhold til hinanden.

Det står dog klart, at kommunerne med den største stigning i antallet af ældre borgere vil have de største tab. Tabets størrelse afhænger så af, hvor højt det socioøkonomiske indeks er i hver kommune. Med udgangspunkt i den data har vi derfor på NB-Økonomi lavet en oversigt over, hvilke kommuner, der er mest og mindst sårbare overfor den stigende ældrebyrde.

Alle udregninger skal tages med det store forbehold, at befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik blot er en prognose, og der kan derfor være en anden befolkningssammensætning i 2030 end fremskrivningen angiver. Samtidig kan kommunernes socioøkonomiske indeks udvikle sig vidt forskelligt over tid, og det er derfor uvist, hvor store tab hver kommuner vil have på de ældre borgere i 2030.

Dataen er dog den bedste indikator for den antagelige udvikling, og kan derfor give et billede af, hvilke kommuner der er mest og mindst sårbare overfor det stigende antal ældre.

Kommunerne nederst til højre i den nedenstående graf vil have de største tab fra det stigende antal ældre, mens kommuner til venstre for gennemsnittet ligefrem står til en gevinst. Alle kommuner til højre for gennemsnittet vil have et tab, hvis det viser sig, at udviklingen bliver som analysen antager.

Umiddelbare tab afhænger af socioøkonomiske indeks

Regnestykket bliver yderligere kompliceret af, at kommunerne udgiftsbehov til hver ældre er lavere des lavere et socioøkonomisk indeks, som kommunen har.

Eksempelvis taber Brøndby Kommune kun 38.319 kroner pr. ældre, mens Allerød taber 64.265 kroner, hvis de begge har udgifter til de 85+ årige svarende til landsgennemsnittet.

I virkelighedens verden vil en del af det tab eller måske endda mere end det blive opvejet af, at kommuner med socialt belastede borgere også har større udgifter til ældre end gennemsnittet. Nedenstående graf skal derfor læses med det udgangspunkt, at alle kommuner har gennemsnitlige udgifter til ældre.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her