Forstå på fem minutter: Derfor taber kommuner udligning på flere børn og ældre

Del artiklen:
Det kommunale udligningssystem straffer de kommuner, som får flere børn og ældre, og derfor får kommunerne reelt ikke den kompensation, som regeringen har lovet kommunerne. Til gengæld bliver kommuner med en faldende andel af børn og ældre overkompensation. Læs om bagggrunden her.
Det kommunale udligningssystem straffer de kommuner, som får flere børn og ældre, og derfor får kommunerne reelt ikke den kompensation, som regeringen har lovet kommunerne. Til gengæld bliver kommuner med en faldende andel af børn og ældre overkompensation. Læs om bagggrunden her. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Kommuner med stigende andel af børn og ældre får ikke fuld demografisk kompensation. En del af pengene fra regeringen bliver nemlig omfordelt til kommuner med et faldende andel af børn og ældre. Læs forklaringen her.

Af Arne Ullum, [email protected]

En detalje dybt nede i den kommunale udligning betyder, at kommuner med en høj vækst i antallet af børn og ældre ikke får dækket deres ekstra udgifter, selvom regeringen samlet set kompenserer kommunerne for den demografiske vækst.

Det betyder, at kommuner med en høj vækst i antallet af ældre og børn hvert år skal spare lidt på servicen til den enkelte for at få det samlede budget til at hænge sammen. Til gengæld kan kommuner med et stort fald i antallet af ældre og børn skrue op for servicen til den enkelte.

Forklaringen skal findes i selve formlen bag udregningen af den kommunale udligning.

Sådan virker udligningssystemet

Når den kommunale udligning skal fordeles, så starter embedsmændene i Social- og Indenrigsministeriet med at regne ud, hvor mange penge en gennemsnitskommune bruger på hver borger i de enkelte aldersgrupper.

Formålet er at finde ud af, hvor store udgifter hver enkelt kommune burde have, hvis den havde et gennemsnitligt forbrug eller serviceniveau til de enkelte aldersgrupper.

Men udgiften afhænger også af, hvor socialt belastet kommunens borgere er. Eksempelvis er udgiften til anbragte børn markant højere i kommuner med store sociale problemer.

Man har derfor i udligningsloven vedtaget, at 33 procent af en kommunes udgiftsbehov er socialt betinget – mens 67 procent er styret af den aldersmæssige sammensætning af borgerne.

Og her kommer djævlen i detaljen.

Af ukendte årsager valgte man tilbage til 90’erne, at de 33 procent skal tages ud af udgiftsbehovet for hver enkelt aldersgruppe.

Det betyder, at der tages flest penge til det sociale udgiftsbehov fra de dyre aldersgrupper – det vil sige børn og ældre.

Ifølge beregningerne bruger kommunerne i gennemsnit 206.657 kroner om året på en 85+ årig. Når man fratrækker 33 procent fra til det sociale udgiftsbehov svarende til 68.167 kroner, så er der 138.400 kroner tilbage til det såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov.

Til sammenligning er de samlede udgifter til en 20-24 årig borger kun 41.248 kroner, og derfor afleverer kommunerne kun 13.612 kroner fra hver 20-24 årig til det sociale udgiftsbehov, og dermed ender det alderbestemte udgiftsbehov for en 20-24 årig på 27.636 kroner.

Tildelingen af det sociale udgiftsbehov tager ikke højde for alder

Når kommunerne får tildelt det sociale udgiftsbehov, så får de samme beløb på 22.185 kroner til alle borgere uanset alder. De 22.185 kroner er beløbet for en kommune med gennemsnitlige sociale problemer – kaldet det socioøkonomiske indeks i udligningen. Nederst i artiklen kan du læse om effekten for de kommuner, som har et højere eller lavere socioøkonomisk indeks.

Samlet set betyder det – som du kan se markeret med gult i skemaet – at en gennemsnitskommune får tildelt et samlet aldersbestemt og socialt udgiftsbehov på 160.585 kroner for en 85+ årig. Med en udligningsprocent på 95 procent svarer det til en udligningseffekt på 152.566 kroner. Men fordi kommunen reelt vil have udgifter på 206.567 kroner, så vil kommunen tabe 54.011 kroner pr. ældre.

Med andre ord: Hver gang en kommune får en ekstra ældre borger over 85 år, så vil den alt andet lige tabe 54.011 kroner, og derfor kun få dækning for cirka tre fjerdedele af de ekstra udgifter på cirka 200.000 kroner, som den ekstra ældre udløser, og som regeringen har lovet at betale kommunerne.

20-24 årige er en bedre forretning

Modsat vil kommunen – som du kan se af skemaet herunder – få et samlet aldersbestemt og socialt tilskud til en 20-24 årig på 49.821 kroner med en udligningseffekt på 47.330 kroner, men reelt kun have udgifter for 41.248. kroner. Dermed vil kommunen have overskud på udgiftsbehovet for en 20-24 årig på 6.082 kroner. kroner.

Relativt flere børn og ældre giver minus

Effekten af den negative udligning er den samme for børn op til 16 år og ældre fra 75-84 år, men her er tabet mindre.

Den udligning, som kommuner med en stor vækst i antallet af ældre og børn taber, vil gå til resten af kommunerne, som rent logisk vil have en relativ vækst i antallet af 17-74 årige, som de modsat har overskud på.

Tallene her er beregnet som effekten af en enkelt ekstra borger i en kommune, men i virkelighedens verden vil flere ældre og børn påvirke en række forhold i udligningen, som kan ændre beløbene noget.

Men effekten vil være den samme: Kommuner med med en relativ højere vækst i andelen af ældre og børn taber penge, mens kommuner med en relativ lavere vækst i andelen af børn og ældre får en gevinst.

Kommuner med lav socioøkonomisk indeks og stor vækst i ældre er hårdest ramt

Som omtalt tidligere i artiklen, så gælder regnestykket her for en kommune med gennemsnitlige sociale problemer – altså et socioøkonomisk indeks på 1. 

I og med at det tildelte sociale udgiftsbehov for hver borger ganges med det socioøkonomiske indeks, så vil tabet umiddelbart være markant større for kommuner med et lavt socioøkonomisk indeks, mens det omvendt vil være mindre for kommuner med et meget højt socioøkonomisk indeks.

En del af denne effekt modvirkes dog af, at udgifterne også er højere, hvis en kommune har mange socialt belastede borgere. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her