Minister vil stoppe refusionskaos med lovændring

Del artiklen:
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil stoppe administrativt kaos i kommunernes refusioner med lovændring.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil stoppe administrativt kaos i kommunernes refusioner med lovændring. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter et års kaos om reglerne for mellemkommunale refusioner af førtidspension skærer ministeren nu igennem og ændrer loven. Men langsommeligheden ender med at udløse et administrativt spild.

Af Arne Ullum, [email protected]

Beskæftigelsesminister Peter Hummegaard (S) skærer nu igennem og beder sine embedsmænd om at forberede en lovændring, som skal afværge kaotiske tilstande i refusionen af udgifter til førtidspension mellem kommunerne.

De kaotiske forhold er opstået, efter Ankestyrelsen i november 2019 ændrede reglerne for, hvilken kommune der skal betale en borgers førtidspension. Begrundelsen var, at juristerne var blevet opmærksomme på en række unøjagtigheder i en række love. Mest markant var det, at man i en lov fra 2014, som flyttede udbetalingen af førtidspensioner til Udbetaling Danmark, glemte at få foretaget en konsekvensrettelse i retssikkerhedsloven.

Det betød, at kommuner med borgere fra andre kommuner på institutioner ikke længere kunne kræve refusion fra den kommune, som borgeren oprindeligt boede i.

“Jeg er meget opmærksom på denne sag, og der arbejdes på højtryk for at finde en løsning. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at kommuner med botilbud bliver pålagt store udgifter til førtidspension, som de ikke tidligere har haft, og som det ikke har været intentionen, at de skulle have,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en mail til NB-Økonomi.

Ministeren har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at udarbejde forslag til præcisering af reglerne, med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med den oprindelige intention.

Kommuner var gået i gang med at sende regninger til hinanden

Ministerens bebudede indgreb kommer et helt år efter, Ankestyrelsen i november 2019 udsendte nye fortolkninger i et nyhedsbrev. Herefter var det pludselig den kommune, hvor borgeren bor på institution, som skal betale førtidspensionen, hvis den er tildelt efter de nye regler, og efter borgeren flyttede på institution i kommunen. Og samtidig vil en anden regel betyde, at bopælskommunen skal betale førtidspensionen i op til seks år, hvis borgeren flytter videre til en institution i en anden kommune.

Læs også:
Lovfejl udløser refusionskaos i kommunerne

Den nye fortolkning gjaldt i nogle tilfælde helt tilbage til 2014, og derfor gik enkelte kommuner i gang med at forberede krav mod andre kommuner, hvilket som omtalt i NB-Økonomi i september var på vej til at udløse tusindvis af regninger på tværs af kommuner. I og med at de eksisterende it-systemer ikke kan håndtere den nye fortolkning, var området på vej til at blive en gylden forretning for konsulentfirmaer med speciale i at udsøge sager på tværs af it-systemerne.

Sendrægtighed kan gøre it-system dyrere

Ministeren oplyser ikke direkte, om loven vil få tilbagevirkende kraft, men ifølge NB-Økonomis oplysninger skulle det være intentionen, fordi det vil udløse massive administrative problemer, hvis refusioner i en mellemperiode skulle afgøres ud fra den nye fortolkning.

Men langsommeligheden i Beskæftigelsesministeriet har allerede udløst administrativt spild hos kommunerne.

Udover at en del kommuner har forberedt sig på at følge de nye regler, så vil en lovændring tilbage til de gamle regler udløse ekstraomkostninger hos det fælleskommunale it-selskab KOMBIT, der i flere måneder har været i fuld gang med at udvikle et nyt system, der skal håndtere de sociale pensioner og refusionerne mellem kommunerne; Social Pension Kommune. 

KOMBIT oplyste allerede i september, at man som altid udvikler systemerne med udgangspunkt i den gældende lov og afgørelser fra Ankestyrelsen. Det betyder, at KOMBIT nu skal ændre systemet, så det følger de gamle regler.

Dermed vil den langsommelige behandling af en lovændring formentlig ende med at gøre it-systemet dyrere, hvilket vil medføre en øget betaling fra kommunerne – en post, som i øvrigt optræder som en stigning i de administrative omkostninger.

Læs også:
Kommentar: Tre groteske eksempler på at regeringen øger konsulentforbruget

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her