Undersøgelse under corona: Offentlige ledere mærket af stress og overarbejde

Del artiklen:
Skoleledere har som andre chefer i det offentlige fået ekstra at se til under corona-pandemien. Mange af cheferne føler sig stressede.
Skoleledere har som andre chefer i det offentlige fået ekstra at se til under corona-pandemien. Mange af cheferne føler sig stressede. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix (modelfoto)

En masse overarbejdstimer under coronakrisen i foråret har ført til stress blandt en del offentlige ledere. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.700 ledere i det offentlige. Skoleleder Peter Nellemann har mærket presset på egen krop.

Af Jonas Sivkær Pettersen - A4 Arbejdsmiljø, [email protected]

Hele 42 procent af lederne i det offentlige har i foråret under corona-pandemien arbejdet 6-10 timer mere om ugen – sammenlignet med en gennemsnitlig arbejdsuge.

Det viser en ny undersøgelse udført for Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver A4 Arbejdsmiljø.

En af dem, der har måtte give den ekstra skalle i corona-foråret er skoleleder Peter Nellemann fra Østervangsskolen i Randers.

Som så mange andre offentlige ledere har han ageret ledestjerne under coronaen. Han har haft ansvaret for at tilrettelægge hjemmeundervisning og sørget for, at retningslinjerne efter skolens genåbning i foråret bliver overholdt.

Et ansvar, der særligt i foråret har betydet ekstra mange arbejdstimer.

– Der har været rigtig meget planlægning, og jeg og mine kolleger har arbejdet ekstremt meget under coronakrisen i foråret. Vi har taget weekender i brug, og påskeferie havde jeg ikke meget af. Det har selvfølgelig påvirket familielivet, forklarer Peter Nellemann til A4 Arbejdsmiljø.

Han er langt fra den eneste offentlige leder, der har oplevet et stort arbejdspres under coronakrisen. Faktisk har hver fjerde leder i den offentlige sektor arbejdet 11-20 timer mere om ugen i foråret end normalt.

Det viser en undersøgelse foretaget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt 1.700 ledere. Hele 42 procent har i foråret arbejdet 6-10 timer mere om ugen sammenlignet med en gennemsnitlig arbejdsuge.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

null

Skoleleder: Et utal af møder

Tallene taler sit tydelige sprog, mener Bente Sorgenfrey, næstformand i FH.

– Samlet set tegner tallene et billede af, at de offentlige ledere har trukket et stort læs under coronakrisen. Det ekstra arbejdspres lægges oveni en arbejdstid, der for manges vedkommende var meget høj allerede inden krisen, siger hun.

Læs også:
Corona til trods: Lærere og pædagoger trives

For Peter Nellemann startede den hektiske coronatid den 11. marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet gradvist ned. Pludselig skulle han og kollegerne til at tilrettelægge virtuel undervisning for eleverne, og for nogle lærere krævede det en indlæring i de forskellige digitale værktøjer.

Det er helt centralt, at alle parter sætter fokus på ledernes vilkår og psykiske arbejdsmiljø

Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Senere på foråret fik skolelederen til opgave at sørge for, at genåbningen af Østervangsskolen skete i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

null
Skoleleder Peter Nellemann fra Østervangsskolen i Randers

– Jeg har holdt et utal af møder med kommunen, kolleger og mit eget ledelsesteam. Nogle gange var det flere møder dagligt med de samme aktører. Vores MED-udvalg blev også inddraget, og det samme gjorde skolebestyrelsen, så vi sikrede os, at den samme kommunikation kom ud flere steder, forklarer Peter Nellemann til A4 Arbejdsmiljø og uddyber:

– Vi skulle genåbne skolen sundhedsmæssigt forsvarligt, og det betød, at vi skulle tage stilling til rigtig mange ting. Vi skulle forholde os til, hvor mange elever der måtte være sammen, og hvem der måtte benytte skolens forskellige indgange. Men også hvordan vi afgrænsede de udeområder, eleverne måtte benytte. Vi skulle forholde os til det hele og tage det ind og få det videreformidlet, så det kunne forstås og gav mening i virkeligheden.

Rammes af corona-stress

FH-undersøgelsen viser også, at næsten seks ud af ti offentlige leder  (58 procent) under coronakrisen har følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’.

44 procent har sågar oplevet mere stress under krisen end normalt.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

null

Skoleleder Peter Nellemann har ikke selv haft så travlt, at han måtte sygemelde sig. Men han anerkender, at perioden i foråret har været stressende.

Selvom Danmark i øjeblikket oplever et stigende smittetryk, er situationen ikke ligeså kaotisk som i foråret, fortæller Peter Nellemann.

– Der er stadig mange ting at forholde sig til. Men meget af ansvaret er nu overladt til os selv på skolen. I stedet for, at kommunen eller et ministerium alene udstikker retningen.

– På den ene side giver det mere ro på, men på den anden side kan det også give nogle nye udfordringer. For hvordan løfter man konkret det ansvar? Forleden spurgte en kollega mig, om vi skulle holde et afdelingsmøde fysisk eller virtuelt. I foråret blev alle møder afholdt digitalt, siger Peter Nellemann til A4 Arbejdsmiljø.

Ifølge Bente Sorgenfrey er det stærkt bekymrende, at så mange ledere i den offentlige sektor har oplevet stress under coronakrisen. Der er behov for et øget fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø, mener FH-næstformanden.

– Det er helt centralt, at alle parter sætter fokus på ledernes vilkår og psykiske arbejdsmiljø. Det gælder politikerne, arbejdsgivere såvel som fagbevægelsen. Samtidig skal politikerne udvise tillid til de offentlige ledere og lette deres arbejde. Eksempelvis ved at sikre, at de offentligt ansatte ikke skal bruge for meget tid på dokumentation og procesmål, siger hun.

KL: Større arbejdspres end normalt

I Kommunernes Landsforening (KL) anerkender man, at offentlige ledere har oplevet et større arbejdspres under krisen.

Direktør i KL, Kristian Heunicke, er glad for, at BFA Velfærd og Offentlig Administration har sat fokus på corona og arbejdsmiljøet i et nyt inspirationsmateriale.

– Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at kommuner også har fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø. coronakrisen har gjort, at vi alle på kort tid har måtte omstille os til en ny virkelighed.

– Det gælder naturligvis også mange ledere i den offentlige sektor, der har skulle finde nye måder at gøre tingene på sammen med medarbejderne. Det er de lykkes rigtig godt med, og det skylder vi dem stor tak for. For nogle har det været en stor mundfuld, som har betydet et større arbejdspres end normalt, siger Kristian Heunicke til A4 Arbejdsmiljø. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her