Store bevillinger til folkeskolen giver ikke mere tilfredse forældre

Del artiklen:
Det er tilsyneladende ikke størrelsen af de kommunale bevillinger, som afgør om børnene er i verdensklasse - i hvert fald ikke når spørger forældrene.
Det er tilsyneladende ikke størrelsen af de kommunale bevillinger, som afgør om børnene er i verdensklasse - i hvert fald ikke når spørger forældrene. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny undersøgelse viser stor, men også meget forskellig tilfredshed med folkeskolen. Men forskellene har ingen sammenhæng med, om kommunerne bevilger mange eller få penge til folkeskolen. Se de overraskende tal her.

Af NB Medier

Ny undersøgelse viser stor, men også meget forskellig tilfredshed med folkeskolen. Men forskellene har ingen sammenhæng med, om kommunerne bevilger mange eller få penge til folkeskolen. Se de overraskende tal her.

Morsø Kommune i Vestjylland bruger mere end ti tusinde kroner mindre på hver elev i folkeskolen end Halsnæs i Nordsjælland. Men alligevel har Morsø landets højeste tilfredshed med skolen blandt forældrene, mens Halsnæs har landets laveste tilfredshed. Det viser nye data fra Social og Indenrigsministeriet. 

Vi har set bort fra resultater for de små ø-kommuner, som er statistisk meget upræcise på grund af få svar. Men de fremgår af kort og skema.

NB-Økonomi har sammenholdt de nye offentliggjorte tilfredshedsmålinger med kommunernes bevillinger til folkeskolen pr. elev, og som det fremgår af nedenstående graf, så er der absolut ingen sammenhæng mellem høje bevillinger og stor tilfredshed. 

Halsnæs borgmester Steffen Jensen (S) er ikke overrasket over den manglende sammenhæng, som han tilskriver kommunernes forskellige belastning af elever med behov for særlig støtte. Halsnæs Kommune har en af landets højeste andele af elever med behov for særlig støtte, og derfor er de årlige udgifter pr. elev på 83.559 kroner ifølge borgmesteren ikke udtryk for ressourcerne til den enkelte elev:

“I Lyngby-Taarbæk bruger de langt færre penge pr. elev, men alligevel har lærerne markant mere tid til forberedelse, end de har i Halsnæs, og lønningerne er også bedre i Lyngby-Taarbæk, og det viser bare, hvor vigtigt det her specialiserede område er,” siger Steffen Jensen. 

“Det er altid fint at få meldinger på, om der er noget, man kan gøre anderledes. Det svære med det her skoleområde er, at der går 8-10 år, inden det bærer frugt.”

Tallene viser, at en del af kommunerne med en en lav forældretilfredshed og meget store skoleudgifter pr. elev, netop er kommuner med store sociale problemer, mens en del af kommunerne med relativ stor tilfredshed og lave udgifter er kommuner med små sociale problemer som Gentofte, Hørsholm og Lyndby-Taarbæk. 

Andelen af børn med særlig støtte er også med til at trække den gennemsnitlige vurdering ned, fordi forældre til den gruppe af børn er lidt mindre tilfredse med skolen end børn, som ikke får særlig støtte.

Men det betyder ikke, at alle socialt belastede kommuner får dårlige resultater. Morsø, der har landets mest tilfredse forældre, er således en af landets hårdere socialt belastede kommuner, hvis man ser på det socioøkonomiske indeks.

Ifølge borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) skyldes tilfredsheden på Mors, at kommunen de seneste år har arbejdet bevidst med at udvikle folkeskolen.

“Vi har arbejdet målrettet med, at der skal være den størst mulige læring samtidig med at vi har fokus på udvikling af børnene. Vi har sikret at de fagprofessionelle får lov til at bruge deres kompetencer og at de fagprofessionelle har de rette kompetencer,” siger borgmesteren. “Vi har haft et rigtigt tæt samarbejde med vores skolebestyrelser, så der er et tæt kendskab mellem skolerne og forældrene. “

Morsø er samtidig specielt ved, at en tredjedel af børnene af historiske grunde vælger friskoler, og det mener borgmesteren er med til at udvikle folkeskolen, fordi man betragter friskolerne som kolleger man kan lære af.

(artiklen fortsætter under grafikken)

Heller ingen sammenhæng efter korrektion for socioøkonomisk indeks

Hvis man korrigerer folkeskoleudgifterne ved at dividere dem med det socioøkonomiske indeks fra den kommunale udligning, så øger det ikke sammenhængen mellem udgifter og tilfredshed mærkbart.

Som det fremgår af nedenstående graf, så skifter kommunerne plads, men sammenhængen er lige så svag.

(artiklen fortsætter under grafikken)

Professor peger på tre forklaringer – en af dem styrer kommunen selv

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er ikke overrasket over den manglende sammenhæng mellem udgifter og tilfredshed.

Han peger ud fra forskningsbaserede analyser på tre forhold:

For det første viser forskning, at tilfredshed handler om borgernes forventninger i forhold til det, som de rent faktisk får leveret.

“Hvis en kommune af borgerne opfattes som presset på økonomien, så har befolkningen ikke den samme forventning, som i kommuner, hvor borgerne opfatter, at der er masser af penge,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Det andet forhold drejer sig om, at der er stor forskel på, hvad forskellige indsatser på skoleområdet koster, og hvor stor effekten er. Mens tolærerordninger er meget dyre og giver begrænset effekt, så er effekten stor af en række tiltag, som er relativt billige. Det gælder eksempelvis synlig ledelse i forvaltningen og på den enkelte skole samt formativ læring – altså hvor underviserne konstant vurderer effekten af deres undervisning og hele tiden forbedrer den.

“Det handler derfor ikke nødvendigvis om, at tingene koster mange penge, men at man bruger pengene på de ting, som giver stor effekt,” siger Per Nikolaj Bukh.

Det tredje forhold handler om det professoren kalder den faldende marginale nytteværdi. Logikken er, at en kommune først bruger penge på det, som giver størst nytte, og derefter penge på det, som giver næstmest nytteværdi og så fremdeles.

“Derfor kan der være en tendens til, at kommuner med mange penge bruger dem på en række ting, som reelt har meget lille betydning for kvaliteten af undervisningen,” siger professoren.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her