Optimistisk budget fra Slagelse ender i Ankestyrelsen: Kan påvirke budgetlægning i alle kommuner

Del artiklen:
På rådhuset i Slagelse har man aftalt et budget for 2021, som SFs byrådsmedlem, Jørgen Grüner, mener er helt misvisende for kommunens faktiske økonomiske situation. Derfor har han klaget til ankestyrelsen.
På rådhuset i Slagelse har man aftalt et budget for 2021, som SFs byrådsmedlem, Jørgen Grüner, mener er helt misvisende for kommunens faktiske økonomiske situation. Derfor har han klaget til ankestyrelsen. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ankestyrelsen skal nu afgøre, hvor meget et politisk flertal i et byråd må skrue på udgifter og indtægter gennem nye skøn i budgetprocessen. En sag fra Slagelse kan dermed komme til at påvirke alle kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]
og Peter Risager, [email protected]

Den usædvanligt hårde strid om budgettet i Slagelse Kommune kan nu ende med at få betydning for alle landets kommuner. SF’s byrådsmedlem Jørgen Grüner har sendt en usædvanlig klage til Ankestyrelsen, fordi han mener, at budgetflertallet har manipuleret med skønnene for udgifter og indtægter for at skjule store økonomiske problemer.

Klagen kan få afgørende betydning for hele den kommunale budgetproces, fordi Ankestyrelsen nu mere præcist skal afgøre, hvor meget et flertal i et byråd må ændre i forvaltningens skøn for indtægter og udgifter, før det strider med Styrelseslovens krav om et budget i balance, som er baseret på realistiske skøn.

“Jeg mener simpelthen, at det (budgettet for 2021 og processen fra flertalsgruppen, red.) er i strid med de regler, der er bygget op omkring det her. Og de regler er jo bygget op af gode grunde for at sikre, at der er en demokratisk proces omkring et budget. Og det er jo ikke vores egne penge vi snakker om – det er borgernes. Så der skal jo være gennemsigtighed,” siger Jørgen Grüner til NB-Økonomi.

Administrationen skulle genberegne forudsætningerne

Kernen i klagen er – som det fremgår af skriftlige bilag – at partierne bag budgetaftalen blev enige om, at pålægge administrationen at genberegne en række indtægter og udgifter.

“Det fremgår af bilag 1, bilag 2, bilag 3 og bilag 4, at forvaltningen pålægges som led i budgetforhandlingerne – at fremkomme med ændrede budgetforudsætninger, der alle forbedrer budgetforudsætninger i en bestemt retning,” hedder det i klagen.

Ifølge klagen er “flere af ændringerne i budgetforudsætninger tvivlsomme”. Jørgen Grüner peger blandt andet på, at den politisk bestemte genberegning medførte, at “ledigheden udvikler sig mere positivt end tidligere fremlagt af forvaltningen, samt at udgifterne til sygedagpenge reduceres. Endelig indregnes en forventning om, at indeværende årsregnskab giver et mindre underskud end tidligere forventet.”

Grundlæggende mener han, at det er forkert, at man gennem et politisk flertal har lavet om på budgetforudsætningerne midt i en budgetproces. Han mener, at man igennem den proces har tilsidesat de forudsætninger, som forvaltningen har præsenteret for byrådet.

Indregning af uspecificerede lån

Den anden del af klagen til Ankestyrelsen er, at flertalsgruppen i Slagelse Kommune har indregnet 72 millioner i uspecificerede lån i hvert af de tre overslagsår i kommunens budget.

Det mener Jørgen Grüner er i strid med styrelsesloven, da man på den måde budgetterer med fiktive indtægter.

“Det her er bare et fuldstændig fiktivt tal, som er lagt ind helt uden nogen referencer til noget som helst, bare for at gøre underskuddet mindre. Og det må man simpelthen ikke. KL har også skrevet til os, at man som minimum skal kunne forklare, at der er en sandsynlighed for, at man får pengene. Man må ikke operere med fiktive indtægter, og det her er en fiktiv indtægt,” siger han.

Han mener desuden, at de 72 millioner er “grebet ud af den blå luft”.

Læs også:
SF vil skære i service og advarer mod fallit i Slagelse

Indtægtsskøn udløste strid mellem minister og KL-formand

Ankestyrelsen har ifølge databasen over afgørelser aldrig truffet en afgørelse i en sag, som omhandler, hvor grænserne går for et byrådsflertals skøn for udgifter og indtægter, og ej heller om et byrådsflertal må pålægge administrationen i en budgetproces at genberegne indtægts- og udgiftsskøn med det håb, at få skønnene til at passe til de politiske ønsker.

Den hidtil mest kendte sag på området er kun indirekte behandlet af Ankestyrelsen.

Substansen handlede om, at Aarhus-borgmester Jakob Bundsgaard i september 2018 i Radio4 forsvarede, at partierne bag budgettet havde lagt cirka 200 millioner kroner ind i ekstra indtægter fra en udligningsreform med et argument om, at det var sket for at “lægge maksimalt pres på de forhandlinger, der skulle være på Christiansborg, så man kunne se det urimelige i, at man har en model på beskæftigelsesområdet, som systematisk underkompenserer Aarhus.”

Det fik den daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille til at sende et brev til kommunen, hvor han påtalte, at kommunen ifølge hans opfattelse overtrådte styrelseslovens bestemmelser.

Derudover sendte ministeren en kopi af brevet til Ankestyrelsen, som imidlertid aldrig rejste en sag, som dermed løb ud i sandet. Afgørelsen i sagen fra Slagelse bliver dermed den første af sin art.

Jørgen Grüner håber på, at afgørelsen kan være med til at sætte en praksis, så man ikke i fremtiden kan vedtage budgetter på den måde, det er foregået i Slagelse.

“Uanset hvad, så har man den udtalelse til en anden gang, så man får klarlagt en praksis på det. Man får jo defineret og klargjort nogle ting,” siger han.

Læs også:
Minister: Aarhus Byråd har overtrådt styrelsesloven i forbindelse med budget

Fakta: Uddrag af styrelseslovens bestemmelser om budgetlægning:

“Budgettet skal udformes så realistisk som muligt, dvs. budgettet skal være udtryk
for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. … Indtægter
og udgifter, som med høj grad af sandsynlighed må antages at blive aktuelle for
kommunen, skal indgå i budgettet. … Det gælder, uanset om det formelle grundlag,
f.eks. en nødvendig ændring af styrelsesvedtægten i forbindelse med ændringer af vederlag til udvalgsformænd, endnu ikke er tilvejebragt på tidspunktet for budget-
vedtagelsen. Det tilkommer kommunalbestyrelsen at anlægge rimelige skøn over størrelsen af kommunens indtægter og udgifter.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her