Flertal i Folketinget mod profitforbud for private sociale tilbud

Del artiklen:
Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), må med al sandsynlighed opgive at få flertal i Folketinget til at forbyde profit på velfærd. Til gengæld ser der ud til at være bred opbakning til at indføre skærpet tilsyn med de privatejede sociale institutioner.
Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), må med al sandsynlighed opgive at få flertal i Folketinget til at forbyde profit på velfærd. Til gengæld ser der ud til at være bred opbakning til at indføre skærpet tilsyn med de privatejede sociale institutioner. - Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det bliver svært for social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), at tælle til 90, når hun skal finde opbakning til forslaget om at forbyde private sociale institutioner at tage profit ud af virksomheden. Til gengæld kan skærpet tilsyn være på vej.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Alt peger nu på, at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) må opgive at finde et flertal i Folketinget bag sit forslag om at tvinge private udbydere af sociale tilbud til at ændre deres virksomhed til en selvejende institution. Forslaget skulle sikre, at ingen kan tage profit ud af virksomheder, der udbyder sociale ydelser.

De Radikale kommer ifølge NB-Økonomis oplysninger ikke til at støtte et krav om, at de private leverandører skal omdanne deres virksomheder til selvejende virksomheder, og onsdag var DF’s socialordfører Karina Adsbøl medunderskriver på en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor det blandt andet hedder:

“Værst af alt, så bekræfter det os i, at regeringen er dybt i lommen på den yderste venstrefløj, som længe har haft en hed drøm om at tvangsnationalisere virksomheder på velfærdsområdet.”

Dermed kan ministeren kun få støtte fra et mindretal i Folketinget bestående af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet.

Radikale i klemme på grund af forståelsespapir

Den radikale ordfører Rasmus Helveg Petersen udtalte sig allerede i starten af oktober negativt om ministerens planer til Berlingske:

»Når vi har private tilbud, er det blandt andet fordi, de er fleksible og hurtige, og fordi kommunerne ikke har ønsket selv at opbygge den kapacitet. Vi skal ikke have en ensretning, hvor det kun er kommunale tilbud, der er der.«

Umiddelbart er det en relativ afdæmpet afvisning af ministerens forslag, men ifølge NB-Økonomis oplysninger skyldes det, at De Radikale er klemt af en formulering i det såkaldte forståelsespapir der blev aftalt inden dannelsen af S-regeringen. Her hedder det:

“Regeringen vil: Undersøge hvordan det mest hensigtsmæssigt kan sikres, at der ikke udtages profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder for eksempel efter samme model, som i dag er gældende for fri- og privatskoler.”

Uanset at formuleringen objektivt set lægger op til et forbud mod at udtage profit og dermed fjerner fundamentet for, at nogen skulle investere penge i et privat firma på området, så undsiger De Radikale reelt set den præmis med Rasmus Helvegs udtalelser til Berlingske.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har ordføreren solid opbakning til sin modstand mod ministerens forslag i den radikale folketingsgruppe og ikke mindst i partiorganisationen, hvor en række fremtrædende medlemmer arbejder i eller endda ejer private sociale tilbud.

Rasmus Helveg forsøger i Berlingske at bruge forbeholdene i forståelsespapiret aktivt.

“»Vi har skrevet, at vi vil være med til at undersøge mulighederne for at forhindre profit på den mest hensigtsmæssige måde. Det er ikke hensigtsmæssigt at kaste 3.000 borgere ud i nye tilbud uden at have en plan for det,« siger Rasmus Helveg Petersen til Berlingske.

Ingen plan for centrale spørgsmål
Mens social- og indenrigsminister Astrid Krag har udtalt sig meget klart i medierne, så er der angiveligt ingen plan for, hvordan et forbud mod private sociale tilbud skulle kunne blive omdannet til selvejende institutioner.

Det mest centrale spørgsmål drejer sig om kapitalforhold. Medmindre de nuværende ejere vil forære egenkapitalen i deres selskab til den selevejende institution, så skal den nyetablerede selvejende institution ud at skaffe lån til at erhverve de nødvendige aktiver og driften.

Udover at en række ejere af de private tilbud næppe vil forære deres værdier væk, så peger meget også på, at det i givet fald i mange tilfælde vil udløse en betydelig beskatning med de gældende skatteregler.

Dansk Industri har også kritiseret forslaget om forbud mod profit på socialområdet voldsomt, og har for nyligt udarbejdet en rapport, der viser, at 3 ud af 4 private sociale tilbud overvejer at trække sig fra socialområdet, hvis forslaget gennemføres.

Meget peger på skærpet tilsyn

Uagtet at et flertal i Folketinget er imod at tvinge private firmaer til at blive selvejende institutioner, så har især Ekstra Bladets reportager om meget store udbytter fra private sociale tilbud angiveligt gjort indtryk.

Derfor peger meget på, at sagen ender med en markant skærpelse af tilsynet med sociale tilbud.

De fem borgelige ordførere bag kronikken i Kristeligt Dagblad peger blandt andet på en sag, hvor en “indehaver af en række private sociale tilbud, som trak store summer ud til sig selv og også sammenblandede sin egen økonomi med bostedets samtidigt med, at han hævede en eksorbitant månedsløn til sig selv på 160.000 kroner.”

Det får de fem ordførere til at kræve en markant stramning af kontrollen

“I stedet (for ministerens forslag, red.) skal vi have et endnu stærkere socialtilsyn, så vi kan sikre et mere finmasket net til at fange dem, der forbryder sig mod fællesskabet. Og så ser vi også meget gerne, at der bliver langt mere gennemsigtighed om både takster og regnskaber for både private og offentlige tilbud. Vi er nødt til at vide meget mere om, hvad det koster at have de her tilbud, så vi kan få overblik over, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet,” hedder det i kronikken.

De fem ordførere bag kronikken er udover Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti Marie Bjerre fra Venstre, Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti, Mette Thiesen fra Nye Borgerlige og Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her