‘Vi betaler for andre kommuners svømmehaller’

Del artiklen:
Hvis man bare med spreder pengene ud, opnår man kun at få en større offentlig sektor, siger borgmester i Guldborgssund Kommune, John Brædder. foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Borgmestres evaluering af udligningsreformen afhænger af, om man giver eller modtager millioner af kroner. Tre borgmestre giver deres bud på, hvad reformen konkret betyder for deres kommune.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Regeringens udligningsreform skal som bekendt skabe større lighed og økonomisk balance mellem kommunerne, men der er ikke overraskende stor forskel på, hvordan borgmestrene betragter den ligning og det udsagn.

Således har Hans Toft (K), borgmester i Gentofte Kommune, lavet sit eget regnestykke, der sætter billede på reformen:

“Der er i dén grad ubalance i det. Vi har hele tiden erkendt, at vi skal betale udligning, og det gør vi. Men vi bryder os ikke om at blive hånet for, at vi har så store indtægter, og at vi så bliver sat i skammekrogen, fordi vi ikke udligner. Vi udligner over 60 procent af vores indkomster i forvejen. Og hvis man sammenligner tallene, betaler vi cirka 22 svømmehaller om året til andre kommuner,” siger Hans Toft til Radio4.

Men der er en retfærdig balance i regnestykket, mener borgmester Carsten Rasmussen (S) i Næstved Kommune:

“Det mener jeg helt klart. Der kan være mange parametre, man kan dreje på i en udligningsreform, men jeg synes selvfølgelig, der er kommet lidt mere retfærdighed og balance efter den her udligningsreform,” siger Carsten Rasmussen til Radio4.

Læs også:
Top og bund: Så stor forskel er der på rige og fattige kommuner efter udligning

Det er en anden modtager af Gentofte og andre velstillede kommuner, John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester i Guldborgsund Kommune, enig i:

“Der er en verden til forskel. Man kan reelt sige, at nu har vi råd til at opfylde de velfærdsting, der er strengt nødvendige for et Danmark i balance,” siger John Brædder til Radio4.

Niels Jørgen Mau Pedersen, forsker i kommunal udligning ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, slår fast, at det handler om, hvem der giver, og hvem der modtager:

“Man kunne i hvert fald blive enige om en reform. Man flytter også en del flere penge rundt. Så man har større ambitioner om at flytte rundt. Men om man er kommet i bedre balance, er et ret politisk spørgsmål,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen til Radio4.

I alt flytter udligningsreformen 1,4 milliarder kroner fra velhavende kommuner til 30 yderkommuner.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her