Kommuner står til milliardgevinst fra beskeden stigning i ledigheden

Del artiklen:
En midtvejsregulering på 3,4 milliarder kroner til en stigning i ikke-forsikrede ledige var en del af aftalen om kommunernes økonomi, som KL og regeringen præsenterede i maj. En stor del af det beløb ser ud til at ende lige i kommunekassen.
En midtvejsregulering på 3,4 milliarder kroner til en stigning i ikke-forsikrede ledige var en del af aftalen om kommunernes økonomi, som KL og regeringen præsenterede i maj. En stor del af det beløb ser ud til at ende lige i kommunekassen. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Fra midtvejsreguleringen i økonomiaftalen mellem regeringen og KL har kommunerne fået udbetalt 3,4 milliarder kroner til stigende udgifter til ekstra sygedagpenge og ikke-forsikrede ledige i 2020. Men intet tyder på, at kommunernes udgifter vil nærme sig det beløb.

Af Peter Risager, [email protected]

En kombination af en lukrativ økonomiaftale og en beskeden stigning i ledigheden ser ud til at give kommunerne en milliardgevinst på beskæftigelsesområdet i 2020.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi.

Milliardgevinsten skyldes, at kommunerne har fået udbetalt et beløb til stigende udgifter til primært kontanthjælpsmodtagere, der langt overstiger de udgifter kommunerne står til at få, når årsregnskabet skal gøres op. Ifølge NB-Økonomis udregninger giver det en gevinst til kommunerne under ét på langt over en milliard kroner.

I økonomiaftalen mellem regeringen og KL den 26. maj i år aftalte man, at kommunerne skulle have 3,4 milliarder kroner ekstra i midtvejsregulering for 2020 til at dække stigende udgifter til ikke-forsikrede ledige og ekstra sygedagpenge. Det vil primært sige modtagere af kontant- og uddannelseshjælp og sygedagpenge.

Puljen til stigende udgifter til ikke-forsikrede ledige endte dermed på næsten samme beløb som det finansieringstilskud på 3,5 milliarder, som var offer for store politiske slagsmål under forhandlingerne om udligningsreformen. Her skal dog noteres den store forskel, at finansieringstilskuddet er varigt, mens tilskuddet til stigende ledighedsudgifter er en engangsbetaling.

Fra februar til maj, hvor aftalen blev indgået, havde der da også været en stigning i kontanthjælpsmodtagere på 7.000 fuldtidspersoner, og de fleste prognoser pegede på en voldsom stigning i ledigheden i 2020. Derfor kunne den midtvejsregulering se rimelig ud tilbage i maj.

Siden er stigningen i kontanthjælpsmodtagere stagneret, og ifølge de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik, er antallet af kontanthjælpsmodtagere endda faldet mærkbart over sommeren.

Selv store forbehold får ikke pengene til at passe

Men selv hvis man regner med at den stigning på 7.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp skulle vare året ud, bliver det maksimalt en stigning i kommunernes udgifter på 860 millioner, når man regner med at alle får den maksimale kontanthjælpssats på 15.355 kroner om måneden.

Heraf får kommunerne endda en refusion på mellem 20 og 60 procent, afhængigt af, hvor lang tid den enkelte kontanthjælpsmodtager er udenfor beskæftigelse. Derfor bliver udgiften på 860 millioner reelt set skåret med cirka 35 procent, selv hvis ingen nye kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse i 2020.

Til gengæld kan kommunerne forventes at have stigende udgifter til administration af kontanthjælpsmodtagere. Men selv hvis man sætter den stigning til 10 procent, som altså er højere end stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, og beregner den over hele året, vil det give en øget udgift på cirka 500 millioner kroner.

Udover stigningen i kontanthjælpsmodtagere, har der også været en stigning i antallet, der modtager sygedagepenge. Her er tallene ikke ligeså opdaterede, og det er derfor svært at komme med et konkret beløb på den stigende udgift. Foreløbige opgørelser viser dog, at det kan beløbe sig til en nettoudgift på op mod en milliard kroner i 2020.

Summerer man alt det, får man, at kommunernes stigende udgifter til ikke-forsikrede ledige løber op i 2,1 milliarder kroner. Og det tal er altså beregnet med udgangspunkt i de højst mulige udgifter på hvert område.

Derfor er det – uanset om man sætter udgifterne kunstigt højt – svært at komme i nærheden af de 3,4 milliarder, som kommunerne har fået i tilskud til de stigende udgifter.

Præcis hvor stort overskuddet fra tilskuddet er, kan dog først gøres op, når man kender kommunernes regnskaber for 2020.

Derfor er KLs næstformand, Martin Damm, også tilbageholdene med at kommentere opgørelsen. Konkret siger han til NB-Økonomi, at han gerne vil se de endelige tal, inden han vurderer midtvejsreguleringen.

Ingen efterregulering

Det særlige ved midtvejsreguleringen for de stigende udgifter til ikke-forsikrede ledige er, at de ikke udsættes for en efterregulering. Det vil med andre ord sige, at når først kommunerne har fået pengene, skal de ikke betales tilbage. Det gælder også, selvom beløbet har ramt helt skævt i forhold til de egentlige udgifter.

Derfor kan overskuddet fra midtvejsreguleringen lægges direkte i kommunekassen, og kommunerne behøver ikke frygte, at pengene pludselig skal betales tilbage.

Se i artiklen her, hvor mange penge hver kommune har fået ved midtvejsreguleringen.

Dermed forholder det sig anderledes end midtvejsreguleringen til de forsikrede ledige. Her fik kommunerne ved økonomiaftalen 5,5 millarder kroner ekstra til at dække udgifterne til den stigende ledighed.

Men her bliver kommunerne under et efterreguleret med tilskuds- og udligningsmeddelelsen i sommeren 2021. Derfor kommer staten kun til at dække de faktiske udgifter, som kommunerne afholder til forsikrede ledige i 2020.

De 3,4 milliarder kan dog – uanset det endelige overskud – ikke bruges på flere pædagoger eller nye idrætshaller.

Læs også:
Forstå på 3 minutter: Derfor kan spare kontanthjælp ikke bruges til bedre service

Tilføjelse, 28. oktober klokken 15:34: Det skal bemærkes, at udbetalingen af de 3,4 milliarder er sket sammen med en negativ midtvejsregulering af pris- og lønudviklingen på cirka en milliard kroner. Samtidig afstedkommer 0,5 milliarder af DUT. Derfor har kommunerne reelt kun fået udbetalt 1,9 milliarder under “midtvejsregulering af overførsler” i tilskudsudmeldingens tabel 11.2. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her