Nye tal: Kommunerne skal have 1,25 mia. til demografi ved kommuneaftalen

Del artiklen:
Som ved kommuneaftalen for 2020 har regeringen også i 2021 lovet at dække kommunernes stigende udgifter på grund af den demografiske udvikling, og det svarer ifølge nye tal til 1,25 milliarder kroner i 2021.
Som ved kommuneaftalen for 2020 har regeringen også i 2021 lovet at dække kommunernes stigende udgifter på grund af den demografiske udvikling, og det svarer ifølge nye tal til 1,25 milliarder kroner i 2021. - Foto: arkiv

Tal fra Finansministeriet viser, at kommunerne burde være sikret mindst 1,25 mia. kroner til demografisk træk ved kommuneaftalen, men også at der bliver hård kamp om de få midler, som regeringen har til egentlige serviceforbedringer.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når KL i maj måned møder op til de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi, så kan de med en vis ret regne med at have sikret sig en og en kvart milliard kroner allerede inden den første kop kaffe er serveret.

Finansminister Nicolaj Wammen (S) oplyser i dag i et svar til Folketingets Finansudvalg, at den demografiske udvikling vil belaste belaste kommunerne med en og en kvart milliard kroner i 2022, og da regeringen allerede har lovet at dække den udgift, så er det reelt startpunket for næste års forhandlinger. Det svarer til en opdrift i udgifterne på cirka 0,5 procent.

Svaret viser også, at regionerne har et relativ større udgiftspres på 0,9 procent, svarende til en milliard kroner, mens staten kun oplever et udgiftspres på 0,2 procent, svarende til en kvart milliard kroner.

null
Uddrag af "svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 60 (L 1 - § 7. Finansministeriet) af 15. oktober 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)". Hele skemaet er gengivet i bunden af artiklen.

Der er kun to milliarder til velfærdsløft ud over det allerede aftalte

Regeringen har samtidig ved flere lejligheder lovet kommunerne ekstra penge til at forbedre velfærden for den enkelte, hvilket kræver yderligere penge ud over det demografiske træk.

Læs også:
Krag lover flere penge til handicappede

Senest lovede social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i et svar til Folketingets socialudvalg, at regeringen vil give kommunerne flere penge, så de kan afstå fra at gennemføre nedskæringer i hjælpen til handicappede, når de går fra servicelovens bestemmelser om børn til reglerne for voksne. Og det er den slags løfter, som KL er kendt for nidkært at holde styr på.

Men trods de mange løfter er der snævre rammer for, hvor mange penge regeringen kan finde til dens slags forbedringer af velfærden for den enkelte. Ifølge regeringens seneste 2025-plan er der et samlet råderum frem til 2025 på blot otte milliarder kroner efter det demografiske træk.

null
Gengivelse af skema fra 2025-planen. For detaljer om udregningen af de 19,5 milliarder i råderum incl. demografisk træk, se tabel nederst i artiklen.

I det tal er alle indgåede aftaler medregnet, og umiddelbart er den nye “Arne-pension” også indregnet i 2022. Men efter De Konservative har blokeret for besparelser på kommunernes beskæftigelsesindsats frem til næste folketingsvalg, så er der en stor risiko for, at forligspartierne må finde 300 millioner kroner på råderummet i 2022 og 750 millioner i 2023.

Dermed kan råderummet til velfærdsforbedringer hurtigt være indskrænket til knapt syv milliarder kroner, og da pengene skal fordeles over fire år (2022-2025), svarer det til blot 1,75 milliarder kroner om året.

Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at regeringen kan skaffe flertal for skattestigninger til at udvide råderummet, hvis man ser bort fra en CO2 afgift til at delvist at finansiere klimapolitikken.

Når kommunerne og regionerne skal vurdere fremtidsudsigterne for økonomiaftalerne, så er det vigtigt at huske, at de skal konkurrere med en række andre områder om de 1,75 milliarder kroner. Det gælder blandt andet klima, uddannelse, eventuelle uventede større udgifter til Arne-pensionen og alle støttepartiernes ønsker til nye velfærdsforbedringer eller skattelettelser.

Finansministeren: Det er usikre tal

Finansminister Nicolai Wammen ved angiveligt godt, at KL’s topforhandlere Jacob Bundsgaard og Martin Damm vil starte økonomiforhandlingerne med udgangspunkt i regeringens egen opgørelse af det demografiske træk, og derfor fremhæver han igen og igen i svaret, at der er tale om usikre tal.

“Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer eller udgiftsområder. Beregningen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudviklingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk,” hedder det i svaret.

Bemærk, at Finansministeriet opgør det demografiske træk i kvarte milliarder, derfor kan eks. en og en kvart milliard være alt fra 1,125 til 1,37499 milliard kroner.

Fakta: Her er de centrale tabeller

null
Tabel fra side 48 "DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi August 2020"
null

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her