Regeringen gør op med 25 års reformpolitik

Del artiklen:
Med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen vil regeringen gøre op med 25 års arbejdsmarkedspolitik. Nu skal man i mindre grad svinge med pisken overfor de arbejdsløse, og i stedet fokusere på tiltag såsom opkvalificering, uddannelse og nedbringelse af sygefravær.
Med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen vil regeringen gøre op med 25 års arbejdsmarkedspolitik. Nu skal man i mindre grad svinge med pisken overfor de arbejdsløse, og i stedet fokusere på tiltag såsom opkvalificering, uddannelse og nedbringelse af sygefravær. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen vil med andengenerationsreformerne på arbejdsmarkedet tage helt andre værktøjer i brug, end man har gjort med 00’erne og 10’ernes arbejdsmarkedsreformer. Minister mener, at ‘de lavthængende frugter er plukket’.

Af Peter Risager, [email protected]

Regeringen vil bryde med den type arbejdsmarkedsreformer, der har nedbragt ledigheden voldsomt gennem 00’erne og 10’erne, og vil nu i højere grad lokke med guleroden frem for at svinge pisken overfor de danskere, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Det betyder med andre ord, at man i stedet for at skære i ydelser og dermed udelukkende fokusere på økonomiske incitamenter for at arbejde, vil man også se på den adfærdsændring blandt arbejdsløse, som reformer kan føre med sig. Det skal blandt andet ske ved at fremme uddannelse og opkvalificering hos arbejdsløse.

“Vi har brug for nytænkning. Potentialet for at øge beskæftigelsen gennem de traditionalle arbejdsmarkedsreformer er yderst beskeden sammenlignet med tidligere. De lavthængende frugter er med andre ord plukket,” sagde beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S) i går i et åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Beslutningen er kontroversiel særligt i regeringens forhold til De Radikale, som kæmpede hårdt for et afsnit i det såkaldte forståelsespapir, hvor regeringen forpligter sig til at sikre øget arbejdsudbud i den nuværende regeringsperiode, når reformer som eksempelvis “Arne-pensionen” reducerer arbejdsstyrken.

Regeringen har nedsat en kommission med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, som skal undersøge mulighederne for at indføre det, som Nina Smith har døbt “andengenerationsreformer”. De skal over de næste to år formulere konkrete politikker, som kan øge arbejdsudbuddet gennem denne nye økonomisk tankegang.

Ifølge en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, består andengenerationsreformerne helt simpelt i at “øge danskernes samlede velstand på andre måder end ved at øge det privatøkonomiske incitament til at arbejde. Det kan ske ved at øge arbejdskraftens størrelse eller kompetencer eller ved at skubbe på udviklingen af ny teknologi.”

Opbrud med mange års arbejdsmarkedspolitik

Netop det privatøkonomiske incitament er det, der har drevet den danske arbejdsmarkedspolitik gennem mange år, hvor man har skåret i kontanthjælpen, forkortet dagpengeperioden og generelt øget arbejdsudbuddet ved at gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde.

Men her mener regeringen på baggrund af blandt andet Nina Smiths idé om andengenerationsreformer, at der ikke er mere at komme efter.

Den konklusion er Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør ved CEPOS, ikke enig i.

“Jeg synes det er ærgerligt, at hun (Nina Smith, red.) på forhånd udelukker det, hun kalder klassiske reformer, for der er der et meget, meget stort potentiale på ca. 100.000 ekstra i beskæftigelse,” siger han.

Han mener, at regeringen med sin arbejdsmarkedpolitik har indført et “paradigmeskift”.

“I forvejen må man sige, at Mette Frederiksen har gennemført et paradigmeskift i arbejdsmarkedspolitikken. Hvor man tidligere har gået fremad, går man nu baglæns. Man går baglæns på den måde, at man hiver folk ud af beskæftigelse. [samlet har hendes politik reduceret beskæftigelsen med 11.000 personer]. Så der har hun leveret et paradigmeskift, desværre,” siger Mads Lundby Hansen til NB-Økonomi.

Adfærdsøkonomi frem for klassisk økonomi

Peter Hummelgaard mener i stedet, at andengenerationsreformen vil øge arbejdsudbuddet og at det er den vej, regeringen fremadrettet vil fokusere:

“I stedet for primært at have fokus på rådighed og økonomiske incitamenter, skal vi have blik for, om vores arbejdsstyrke har de rigtige kvalifikationer til at tage de job, der rent faktisk efterspørgslen […] Skal vi øge efterspørgslen varigt, skal det derfor ske gennem andengenerationsreformer,” sagde Peter Hummelgaard ved samrådet tirsdag.

Opgøret med økonomiske incitamenter er ikke blot opsigtsvækkende for arbejdsmarkedspolitikken, men er også et opgør med den måde, regeringens regnemodeller er skruet sammen. De er nemlig som udgangspunkt baseret på, at folk handler rationelt ud fra økonomiske incitamenter.

Adfærdsøkonomien er tværtimod baseret i en skepsis overfor, at folk udelukkende handler på økonomiske incitamenter, og lægger i stedet vægt på den adfærdændring, som forskellige reformer kan medføre.

Mads Lundby Hansen er ikke afvisende overfor at inddrage adfærdsøkonomisk tankegang i regeringens reformer, men han understreger, at reformerne skal være baseret på, at det får flere folk i arbejde.

“Jeg er sådan set åben overfor nye idéer, og jeg er også åben overfor, at man kigger på adfærdsøkonomi. Men det er jo meningen, at det skal øge den strukturelle beskæftigelse. Det må ikke være reformen, der er et mål i sig selv. Idéen er, at vi skal bevæge os fremad,” siger han.

Stadig ukonkrete forslag

Mads Lundby Hansen understreger, at han savner noget konkret at forholde sig til, og han kritiserer blandt andet Nina Smith for, at begrebet “andengenerationsreformer” endnu ikke har affødt konkrete politikker.

Derfor frygter han, at nedsættelsen af kommissionen blot er et udtryk for, at regeringen udskyder reformer der skal øge arbejdsudbuddet, som man i regeringens forståelsespapir har forpligtet sig til at gennemføre.

Den frygt delte også Venstres Hans Andersen ved gårsdagens samråd i Folketinget.

“Jeg er helt med på, hvad regeringen fortæller om kommissioner. Og det er jo også det nemmeste. Det sværeste er jo at skabe tryghed for den ledige, der nu ønsker et job … Og vi har da et fælles ansvar for at bringe de ledige i job hurtigst muligt. Og de har svært ved at bruge et forslag, der skal komme fra en kommission om to år til noget som helst,” sagde han.

Læs meget mere om kommissionens arbejde og teorien bag på NB-Beskæftigelse.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her