Nye data: Krags udligningsreform har reduceret uligheden markant

Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lovede at reducere uligheden mellem borgerne i de forskellige kommuner, da hun i januar lancerede regeringens forslag til udligningsreform. Nye data viser, at uligheden i skatten i 2021 bliver den laveste siden kommunalreformen i 2007, hvis man måler på andelene af skatteydere med en meget høj eller lav kommuneskat.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lovede at reducere uligheden mellem borgerne i de forskellige kommuner, da hun i januar lancerede regeringens forslag til udligningsreform. Nye data viser, at uligheden i skatten i 2021 bliver den laveste siden kommunalreformen i 2007, hvis man måler på andelene af skatteydere med en meget høj eller lav kommuneskat. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

S-regeringen har opnået sit mål om større lighed i skatteprocenterne i de danske kommuner. I 2021 vil færre danskere end på noget tidspunkt efter kommunalreformen have en meget høj eller lav kommuneskat.

Af Arne Ullum, [email protected]

Uligheden mellem borgernes skatteprocenter i rige og fattige kommuner falder markant i 2021 på grund af udligningsreformen.

Andelen af skatteydere, som enten har en meget lav eller meget høj skatteprocent, bliver mere end halveret på bare et år, viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af data fra KL og Kommunale Nøgletal.

Set i et historisk perspektiv er skatteuligheden i 2021 lavere end på noget andet tidspunkt siden den store strukturreform i 2007, hvis man ser på andelen af skatteydere med en meget høj eller lav kommuneskat.

“Jeg er glad for, at udligningsreformen har medvirket til, at en række kommuner med de højeste skatter sætter skatten ned. Det er også rimeligt, at nogle kommuner med lave skatter sætter skatten op,” siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en kommentar til de nye skatteprocenter.

Ministeren kan da også med fuld dækning i fakta pege på, at det er den faldende ulighed, der er den direkte konsekvens af den reform af den kommunale udligning, som hun fik gennemført sammen med et bredt flertal i Folketinget.

En gennemgang af skatteændringerne fra 2020 til 2021 (se særskilt artikel) er primært drevet af udligningsreformen.

Først og fremmest fordi alle kommuner med en udskrivningsprocent over 26,3 har fået fuld og varig statskompensation for provenutabet ved at sætte skatten ned til de 26,3 procent. Samtidig påførte udligningsreformen en række lavskattekommuner i særligt Nordsjælland markante tab og tvang dem dermed reelt til at hæve skatten, hvis byrådene ville undgå massive besparelser på den kommunale service.

Den gennemsnitlige ulighed er faldet mindre

Den lavere ulighed i skatteprocenter har først og fremmest påvirket borgerne i de deciderede høj- og lavskattekommuner.

Det understreges af, at den gennemsnitlige skatteulighed for alle skatteydere kun er faldet lidt og stadig er betydeligt højere end i 2007, der var det første år efter kommunalreformen.

En gennemsnitsdansker vil i 2021 have en kommuneskat, som afviger positivt eller negativt med 0,78 skattepoint i forhold til landsgennemsnittet. Det tal har været støt stigende siden strukturreformen i 2007, hvor den gennemsnitlige afvigelse kun var 0,63 procent.

Sagligt set kan det dog være mere retvisende at sammenligne med 2008 eller 2009, fordi det i mange kommuner tog et par år, før de varige budgetter og skatteprocenter var på plads.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her