Efter udligningsreform: Stadig stor forskel på rige og fattige kommuner

Del artiklen:

Kommuner med de rigeste borgere kan som en konsekvens af udligningsreformen have en skatteprocent, der er tre procent lavere end kommunerne med de fattigste borgere. Se tallene for alle kommuner her.

Af Peter Risager, [email protected]

Hvis Gentofte Kommune og Brønderslev Kommune havde samme udgifter, ville der selv efter udligning af beskatningsgrundlaget være tre procent lavere skat i Gentofte end i Brønderslev.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi.

Dermed viser analysen, at der efter udligningsreformen, som havde som erklæret mål at skabe mindre forskel på rige og fattige kommuner, stadig er meget stor forskel på de økonomiske omstændigheder for landets kommuner.

Således er der altså et spænd mellem top og bund på 8.097 kroner per indbygger, når man kigger på kommunernes indtægter fra beskatning efter udligning af beskatningsgrundlaget. I Gentofte med landets højeste indtægt får man 55.891 kroner per indbygger, mens man kun får 47.294 kroner i Brønderslev Kommune.

Det betyder altså, at Gentofte Kommune efter udligning af beskatningen har et beløb til serviceudgifter eller skattelettelser, der ligger 17 procent højere end det tilsvarende beløb i Brønderslev Kommune.

Det tal er alene opgjort på indtægtssiden, som lidt firkantet beskriver, hvor meget kommunerne har til rådighed alt efter hvor høje indkomster kommunens borgere har.

Dermed tager analysen ikke højde for udgiftssiden af udligningssystemet, hvor man – fordi man kun udligner 95 procent af udgiftsbehovet – må formode, at forskellene mellem rige og fattige kommuner bliver endnu større.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Nordsjælland dominerer

Kortet viser helt tydeligt, at de nordsjællandske kommuner, anført af Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, har væsentligt bedre forudsætninger for at tilbyde borgerne god service eller sænke kommuneskatten. Det er udelukkende et udtryk for, at man her har landets højeste indkomster.

Omvendt er det særligt i de sydsjællandske og nord- og vestjyske kommuner, man finder de laveste indtægter, og dermed også de dårligste omstændigheder for at drive kommunen.

Dermed viser analysen også, at selvom de nordsjællandske kommuner har følt sig stærkt uretfærdigt behandlet med den nye udligningsreform, så har de stadig en væsentligt bedre grundlæggende forudsætning for at drive en god kommune med høj service og lave skatter end landets resterende kommuner.

Se her, hvem der ligger i top og bund over indtægterne efter udligning af beskatningen.

Her kan du på få minutter forstå, hvordan udligning af kommunernes beskatning fungerer.

FAKTA – Sådan har vi gjort

Dataene bag analysen er fra regnearket til selvbudgettering, som Social- og Indenrigsministeriet udsendte sammen med Meddelelse om Tilskud og Udligning for 2021. 

Fra fanebladet “bilag 2” har vi fundet kommunernes beskatningsgrundlag. Det har vi for alle kommuner ganget med den gennemsnitlige udskrivningsprocent, som ligger på 24,95 procent. 
Fra “bilag 1” har vi fundet kommunernes udligning af beskatningsgrundlaget. 

Det giver et billede af, hvor mange penge en kommune ville få ind i skatteindtægter, hvis den havde en gennemsnitlig udskrivningsprocent og grundskyldspromille.

Herefter har vi fratrukket kommunens samlede betaling til udligning af beskatningsgrundlaget. Det er sket ved, at vi har taget summen af kolonnerne udligning af beskatningsgrundlag, de særlige tillæg for kommuner med højt og lavt beskatningsgrundlag, overudligningsrabatten og bidraget til hovedstadspuljen. De ligger alle i “bilag 1”. 

Ved at lægge kommunens teoretiske skatteindtægt sammen med den betalte eller modtagne udligning får vi et beløb for kommunens samlede skatteindtægt efter udligning pr. indbygger. 

Vi har herefter beregnet afvigelsen i forhold til landsgennemsnittet og omregnet dette til kommunens samlede indtægt ved at gange med indbyggertallet.

Slutteligt har vi taget det samlede beløb, som kommunerne ligger over eller under landsgennemsnittet og divideret med beskatningsgrundlaget for at omsætte beløbet til en mulig skatteændring.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her