Vismænd: Underskud på offentlige finanser i 2025

Del artiklen:
Det Økonomiske Råd præsenterede tirsdag sin analyse af dansk økonomi ved et pressemøde på Nationalmuseet i København.
Det Økonomiske Råd præsenterede tirsdag sin analyse af dansk økonomi ved et pressemøde på Nationalmuseet i København. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Vismændene forudser underskud på de offentlige finanser i 2025, og skaber dermed tvivl om størrelsen af det økonomiske råderum.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det Økonomiske Råds formandsskab forudser et strukturelt underskud på de offentlige finanser i 2025, og dermed skaber Vismændene tvivl om størrelsen af det såkaldte økonomiske råderum i de kommende år.

Regeringen har et mål om, at der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 2025, og det giver ifølge Finansministeriets seneste 2025-prognose fra august et økonomisk råderum på 19,5 milliarder kroner.

Råderummet udtrykker meget enkelt, hvor mange milliarder, som politikerne kan bruge til nye offentlige udgifter eller skattelettelser og samtidig sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.

Men nu siger Vismændene, at der i 2025 vil være et strukturelt underskud på de offentlige finanser på 0,4 procent af BNP svarende til cirka 10 milliarder kroner.

Vismændene skaber dermed tvivl om udregningen af det såkaldte økonomiske råderum, som de seneste år er blevet et centralt styringsværktøj for skiftende regeringer for, hvor meget plads der i den offentlige økonomi til nye nye udgifter eller skattelettelser.

Hvis man bruger Vismændenes prognose, så vil der være cirka 10 milliarder kroner mindre i råderummet, og dermed skal Folketinget stramme de offentlige finanser, hvis regeringen vil holde fast i målet om balance i 2025.

“Den store forskel er skønnet på PAL-skatten, hvor vi har et mere pessimistisk bud. På den måde bliver råderummet mindre end det regeringen regner med,” siger vismand Lars Gårn Hansen.

Vismændene anbefaler nyt 2030-mål

Det er ikke Vismændenes anbefaling at stramme de offentlige finanser for at opfylde regeringens mål om strukturel balance i 2025.

Vismændene understreger, at “valget af mellemfristede mål ubetinget er et politisk valg”. Men Vismændene siger alligevel, at de offentlige finanser er så sunde, at politikerne kan træffe valget om det mellemfristede mål indenfor lidt lempeligere rammer. Vismændene foreslår derfor, at regeringen udarbejder en ny 2030 plan med nye mål for den offentlige saldo.

Den primære årsag til, at Vismændene er mere pessimistiske i prognosen for saldoen i 2025 er, at de forventer lavere indtægter fra registreringsafgiften, aktieindkomstskatten og pensionsafkastskatten.

Underskuddet kan overskride budgetlovens grænser

Vismændene advarer i deres rapport om, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser kan komme meget tæt på eller endda overskride budgetlovens grænse, som siger at det strukturelle underskud på de offentlige finanser maksimalt må være 0,5 procent.

Udover risikoen for, at overskride grænsen, så er det ifølge Vismændene uheldigt, at underskudsgrænsen “efterlader et meget lille spillerum til uforudsete udgifter og stabiliseringsmæssige behov, der måte opstå”.

Vismændene anbefaler, at regeringen enten øger fleksibiliteten i budgetloven eller øger grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven. Ingen af delene vil ifølge Vismændene bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare.

“En lavere grænse vil alt andet lige give større forskel mellem den lovfastsatte underskrudsgrænse og den forventede saldoudvikling. Dette vil i lighed med større fleksibilitet mindske risikoen for at der må gennemføres uhensigtsmæssige stramninger i tilfælde af tilfældige ændringer i skøn,” pointerer Vismændene.

De påpeger samtidig, at en lavere underskudsgrænse vil gøre det muligt at erstatte målet om balance på den strukturelle saldo i 2025 med et mål om et underskud på maksimalt 0,5 procent. På den måde vil politikerne sikre sig et råderum på 0,5 procent til eksempelvis uventede udgifter eller et ønske at stimulere økonomien.

“Forskellen mellem saldoprofilen og den maksimale underskudsgrænse bør ikke være for lille, da det vil forhindre midlertidige diskretionære tiltag,” skriver Vismændene.
__________________________________________________________________________________

Vismandsrapporten i overblik:

Vismændene regner nu kun med et mindre fald i økonomien i år. I juni var prognosen mere dyster.Tirsdag har de økonomiske vismænd præsenteret deres seneste prognoser for den danske økonomi.

Blandt andet er vismændene blevet mere optimistiske med hensyn til udviklingen i det danske bruttonationalprodukt end i juni.

Til gengæld er prognosen for næste års vækst blevet reduceret.

Læs mere om de nyeste prognoser her:

* Bruttonationalproduktet er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

* Det danske bruttonationalprodukt ventes at falde med 3,6 procent i 2020. Det er mere optimistisk end i juni, hvor der var ventet et fald på 4,4 procent.

* Nettoledigheden dækker over ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, der er klar til at tage et job, minus ledige i aktivering.

* Nettoledigheden ventes ved udgangen af 2020 at være på 130.000 personer. I juniprognosen var forventningen en ledighed på 150.000.

* Vendes blikket mod 2021, er prognosen for udviklingen i bruttonationalproduktet nu en stigning på 3,8 procent. Det er lavere end i juni, hvor der var ventet en stigning på 5,5 procent.

* Nettoledigheden ventes nu ved udgangen af 2021 at være på 117.000 personer. Det er en lille stigning fra juni, hvor prognosen lød på 116.000.

Vismændene laver prognoser for både et hovedscenarie og et alternativt scenarie. Ovenstående prognoser tager kun udgangspunkt i hovedscenariet.

Kilde: De Økonomiske Råd.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her