Finansiering af tidlig pension er baseret på kunstigt højt tal

Del artiklen:
S, DF, Ø og SF kunne med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i front præsentere en aftale om tidlig pension. Med aftalen skal en del af finansieringen ske ved at kommunerne skal skære 1,1 milliarder i beskæftigelsesudgifterne. En opgørelse viser, at pengene bliver sværere at finde, end regeringen har lagt op til.
S, DF, Ø og SF kunne med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i front præsentere en aftale om tidlig pension. Med aftalen skal en del af finansieringen ske ved at kommunerne skal skære 1,1 milliarder i beskæftigelsesudgifterne. En opgørelse viser, at pengene bliver sværere at finde, end regeringen har lagt op til. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De 1,1 milliarder, som kommunerne skal spare på jobcentre og aktivering mener Finansministeriet, at man skal finde fra en pulje på 13 milliarder. Men en gennemgang viser, at det tal er kunstigt højt.

Af Peter Risager, [email protected]

De 13 milliarder, som kommunerne ifølge aftalen om tidlig pension har i beskæftigelsesudgifter, viser sig at være et kunstigt højt tal, og kommunerne skal derfor spare en større del af administrationen, end regeringen har lagt op til.

Det viser NB-Økonomis gennemgang af kommunernes beskæftigelsesudgifter.

Dermed bliver det relativt dyrere for kommunerne, at aftalen om tidlig pension skal delvist finansieres ved at kommunerne skal skære 1,1 milliarder i beskæftigelsesindsatsen på jobcentre aktiveringsindsatsen.

Kigger man isoleret på administrationsomkostningerne på jobcentrene, udgør de nemlig kun 5,1 milliarder, hvis man tager et tre-årigt gennemsnit for regnskab 2018, regnskab 2019 og budget 2020. Det omfatter de udgifter, der ligger på kommunernes konto 6.45.53.

Oveni det, ligger der ud fra samme datagrundlag udgifter på cirka 6,5 milliarder, som primært dækker kommunernes aktiveringsindsats. Det tal er beregnet fra konti 5.68.90 og 5.68.98.

Dermed ligger udgifterne på 11,5 milliarder. Det, som regeringen samtidig regner med, er 1,1 milliarder til seniorjob, 217 millioner i løntilskud til forsikrede ledige og 96 millioner til jobrotation.

Stor forskel på opgørelsesmetoden

Med de tal ender man på de knapt 13 milliarder, som der ifølge aftalen om tidlig pension kan skæres 1,1 milliarder fra. Men hverken seniorjobordningen, løntilskud til forsikrede ledige eller jobrotation hører under jobcentrene, og man kan derfor ikke umiddelbart se, hvordan der som følge af aftaleteksten til tidlig pension skal effektiviseres på de poster.

Derfor vil et mere retvisende tal, når man kigger på effektiviseringer, være 11,5 milliarder. Her skal men dog være opmærksom på, at størstedelen af beløbet på cirka 6,5 milliarder bliver brugt på aktiveringsindsatser, og en beskæring vil derfor umiddelbart lede til mindre aktivering og dermed også mindre beskæftigelse.

Hvis det derfor er ren og skær regelforenkling og nedbringelse af administrationsomkostninger, som skal bane vejen for besparelser på 1,1 milliarder, vil de reelle pulje være cirka 5,1 milliarder. Det vil med andre ord sige, at det i stedet for nedskæringer på 8,4 procent fra de 13 milliarder reelt set skal ske nedskæringer på 22 procent fra de 5,1 milliarder.

Det betyder altså, at regeringen har brugt det maksimale tal, hvor man inkluderer alle udgifter til beskæftigelse, og det giver dermed et indtryk af, at kommunerne skal lave en mindre besparelse end den, der står for døren.

Det er i aftaleteksten ikke formuleret, på hvilke områder kommunerne skal spare, men regeringen vil præsentere et forslag i løbet af 2021.

FAKTA – Sådan udregner KL kommunernes ledighedsudgifter

Ifølge et notat fra KL fra 2019 ser de også skeptisk på, at man indregner seniorjob, løntilskud til forsikrede ledige og jobrotation i kommunernes beskæftigelsesudgifter.

Grunden til, at KL har et højere tal for aktiveringsudgifter end NB-Økonomi er, at KL medregner nogle af de aktiveringsudgifter, hvor kommunerne får statslig refusion.

KL har opdelt kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i primært administration og aktiveringsindsatser. De argumenterer også for, at hverken seniorjob, løntilskud til forsikrede ledige eller jobrotation bør tælle med i regnestykket.
KL har opdelt kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i primært administration og aktiveringsindsatser. De argumenterer også for, at hverken seniorjob, løntilskud til forsikrede ledige eller jobrotation bør tælle med i regnestykket.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her