V kræver at regeringen overholder udligningsaftale og giver flere støtte til skattelettelser

Del artiklen:
Sophie Løhde (V) mener det er en del af den politiske aftale, at Martin Damm (th) skal have tildelt restsammen for skattelettelser sammen med tre andre kommuner.
Sophie Løhde (V) mener det er en del af den politiske aftale, at Martin Damm (th) skal have tildelt restsammen for skattelettelser sammen med tre andre kommuner.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er ifølge Venstre forpligtet til at give Kalundborg, Viborg, Guldborgsund og Faxe ekstra tilskud til at sænke skatten.

Af Arne Ullum, [email protected]

Venstre er utilfreds med, at regeringen ikke har givet flere kommuner støtte til at sætte skatten ned som led i udligningsreformen. Det drejer sig om de kommuner, som har søgt om støtte til at sætte skatten ned, og som i første omgang fik afslag, fordi de samlede ansøgninger var større end puljen.

Men nu har det vist sig, at nogle af de kommuner, som havde fået tilskud, alligvel ikke bruger hele deres bevilling. Som tingene står nu, ser det ud til, at der vil være skattelettelser for 56 millioner kroner, som ikke bliver gennemført.

Og den skatteramme mener Venstre, at social- og indenrigsminister Astrid Krag er forpligtet til at give til de kommuner, som ikke fik opfyldt deres ansøgninger i første omgang.

“Det er jo helt absurd og vanvittigt hvis ikke regeringen giver rammen til andre,” siger Sophie Løhde til NB-Økonomi.

Sophie Løhde oplyser, at hun allerede i sidste uge sendte et brev til Astrid Krag, hvor hun påpegede “det vanvittige” i, at eksempelvis Kalundborg fik afslag på deres ansøgning om støtte til at sætte skatten ned.

“Det afslag skal trækkes tilbage, og selvfølgeligt skal de have lov til at sætte skatten ned med støtte, og det samme skal gælde andre i samme situation,” siger Sophie Løhde.

Her er de fire kommuner, som kan få lavere skatter

Kalundborg Kommune havde oprindeligt ansøgt om en skattenedsættelse med tilskud på cirka 33 millioner kroner, svarende til en nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procent. Derudover fik Viborg, Guldborgsund og Faxe Kommune ikke deres fulde ansøgning imødekommet – helt præcist manglede de at få tilskud til skattelettelser for 12 millioner kroner.

NB-Økonomi har i mere end en uge forgæves forsøgt at få et svar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag om hendes holdning til den ikke udnyttede pulje til skattelettelser.

Ifølge Sophie Løhde er det en del af forliget om kommunal udligning, at den ikke udnyttede ramme skal fordeles.

“’Resten’ skal bruges. Det var præcis, hvad vi aftalte. Nu mangler vi bare, at regeringen lever op til det,” siger Sophie Løhde.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her