S vil straffe sharia-imamer med op til tre års fængsel

Del artiklen:
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremsætte et lovforslag, der skal kunne udløse op til tre års fængsel til imamer, der udarbejder skilsmissekontrakter, som bygger på sharialovgivning. (Arkivfoto)
Fotograf: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Regeringen vil udvide straffelovsbestemmelse om psykisk vold til at omfatte religiøse skilsmissekontrakter.

Af Ritzau, [email protected]

Regeringen fremsætter inden jul et lovforslag, der kan udløse op til tre års fængsel til imamer, der står bag de såkaldte shariakontrakter.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske.

Regeringen ønsker at udvide straffelovens bestemmelse om psykisk vold, så den også omfatter negativ social kontrol, brug af religiøse skilsmissekontrakter og andet til at fastholde personer i ægteskab, lyder det.

– Vi er nødt til at tage det mere alvorligt, når vi ser eksempler på imamer, der blander sig i skilsmissesager på en dårlig måde, og jeg tror, at de ændringer af loven, vi vil lave, kan være ret vigtige.

– For vi skal ikke give frihjul til, at imamer kan blande sig i skilsmisser på en måde, hvor de skubber dansk lovgivning til side, siger ministeren til Berlingske.

Lovforslaget kan også ramme familiemedlemmer, som udøver kontrollen, skriver avisen.

Det har vakt bred politisk forargelse, at en kvinde i Odense skrev under på en shariakontrakt for at blive skilt fra sin mand.

Berlingske fik oversat dokumentet, som ifølge avisen er udfærdiget af imamen Abu Bashar og bygger på sharialoven.

Et af kravene i kontrakten lyder, at kvinden skal betale 75.000 kroner til manden for at blive skilt. Hun mister også retten til parrets to børn, hvis hun finder en anden mand.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her