Kommuner sparer penge ved at bruge flere plejefamilier

Del artiklen:

74 kommuner har siden 2013 i stigende grad sendt anbragte børn til plejefamilier – frem for døgninstitutioner og opholdssteder. På den måde har 41 kommuner nedbragt enhedsudgiften til anbringelser.

Af Peter Risager, [email protected]

Selvom udgiften pr. anbringelse – den såkaldte enhedsudgift – til både plejefamilier og døgninstitutioner er steget, har 41 kommuner formået at nedbringe enhedsudgiften i perioden 2013-2019.

Det viser en ny rapport fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.

Forklaringen er, at tre ud af fire kommuner har anbragt relativt flere børn i plejefamilier frem for døgninstitutioner og opholdssteder, og flere kommuner har derved nedbragt den gennemsnitlige udgift per anbringelse.

Rapporten viser, at det nu er næsten 2,5 gange dyrere at anbringe et barn på en døgninstitution eller opholdssted frem for i en plejefamilie. Den gennemsnitlige årlige udgift til et barn i en plejefamilie i 2019 var 470.000 kroner. Et anbragt barn på en døgninstitution eller et opholdssted kostede i gennemsnit 1.160.000 kroner i 2019.

Det er dog ikke alle kommuner, der har sendt flere børn i plejefamilier. Dermed er der også stor forskel mellem kommunerne på udviklingen i den gennemsnitlige enhedsudgift til anbragte børn.

Køge Kommune er den kommune i landet, der har nedbragt enhedsudgiften mest, da den her er faldet med 33 procent i perioden 2013-2019.

Omvendt er den steget mest i Hedensted Kommune, hvor enhedsudgiften var 688.000 kr. i 2013, mens den var 1.175.000 kr. i 2019, og dermed steget med hele 70,7 procent.

I gennemsnit er kommunernes enhedsudgifter per anbringelse steget med 3,3 procent fra 2013 til 2019.

Artiklen forstætter under kortet.

I alt brugte kommunerne 9,7 milliarder kroner på 13.459 anbringelser i 2019. Det svarer til, at en gennemsnitskommune havde udgifter for cirka 100 millioner kroner i 2019 på anbringelser af børn.

Men der var i 2019 meget stor forskel på, hvor meget kommunerne i gennemsnit brugte på anbringelsen af hvert barn.

Hedensted Kommune har som nævnt haft en hastigt voksende udgift til anbragte børn. Og i 2019 var det også den kommune, der havde den højeste gennemsnitlige enhedsudgift per anbragte barn med 1,175 millioner kroner per anbringelse.

I den anden ende havde Middelfart Kommune i gennemsnit en enhedsudgift per anbringelse på 488.000 kroner. Man har dermed over dobbelt så høje udgifter per anbringelse i Hedensted, som man har i Middelfart Kommune.

Artiklen fortsætter under kortet.

Incitamentet for at flytte anbringelser fra opholdssteder og døgninstitutioner til plejefamilier er steget støt, da enhedsudgiften til førstnævnte er steget med hele 14,9 procent fra 2013 til 2019. Imens er den kun steget med 4,4 procent for plejefamilier. 

Rapporten peger på, at den skæve udgiftsudvikling er selvforstærkende. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier frem for opholdssteder og døgninstitutioner, bliver det kun de allermest udsatte og plejekrævende børn, der ikke anbringes i plejefamilier.

Dermed er den nødvendige støtte per barn på opholdssteder og døgninstitutioner stigende. Effekten ses mest tydeligt på de socialpædagogiske opholdssteder. Her faldt antallet af anbragte børn og unge med 20,6 procent fra 2013 til 2019. Samtidig steg enhedsudgiften per helårsanbragt med 25 procent. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her