Innovation og udvikling bliver centralt for ledere i syv frikommuner

Del artiklen:
Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) får noget af en opgave, når kommunen nu skal lave et forsøg inden for ældrepleje. Det vurderer ekspert.
Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) får noget af en opgave, når kommunen nu skal lave et forsøg inden for ældrepleje. Det vurderer ekspert. - Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Projektchef i VIVE kalder frikommuneforsøget både “spændende, ambitiøst og nytænkende,” men understreger, at det også stiller nye ledelsesmæssige krav.

Af Peter Risager, [email protected]

Ledere i både kommuner og lokale institutioner skal fokusere på udvikling, innovation, nytænkning og løft af samarbejdskompetencer, hvis de skal opnå succes med det frikommuneforsøg, som Mette Frederiksen tirsdag lancerede i sin åbningstale i Folketinget.

Det siger projektchef i VIVE, Ulf Hjelmar, som forsker i offentlig forvaltning med fokus på velfærdsinnovation og styring.

Han mener, at regeringens foreslåede frikommuneforsøg er en helt ny måde at gribe tingene an på, fordi man ikke længere skal søge om fritagelse fra love eller regler, men i stedet i udgangspunktet er helt fritaget fra lovmæssige krav.

Det nye forsøg giver derfor de lokale ledere en løftet rolle, og Ulf Hjelmar mener, at en stor del af det ledelsesansvar kommer til at ligge i bindeleddene mellem den kommunale forvaltninger og de enkelte institutioner.

“Forvaltningen kan ikke gøre det alene, og institutionerne kan heller ikke gøre det alene. Som det oftest er i kommunerne, så er der nogle bindeled mellem forvaltninger og institutioner, som er rigtig gode til at skabe mening mellem de to niveauer,” siger han.

Derfor stiller forslaget nye krav til de kommunale bindeled, men Ulf Hjelmar mener, at kommunerne er rustet til opgaven.

“Udviklingskompetencer og samarbejdskompetencer bliver centrale, når man skal lave den her fælles udviklingsopgave i kommunerne, og det er netop også et område, hvor man har oprustet med eksempelvis udviklingkonsulenter i hele laget mellem forvaltninger og institutioner,” siger han.

Syv forskellige måder

Fordi det ser ud til, at kommunerne får meget frie tøjler til, hvordan de udfører frikommuneforsøget, er det et stort spørgsmål, hvor meget der bliver bestemt af den kommunale forvaltning, og hvor meget der bliver bestemt af den enkelte institution.

Udover at Ulf Hjelmar tror, at bindeleddene med udviklingskonsulenterne bliver centrale, så tror han også, at man kommer til at se syv forskellige måder at håndtere organiseringen i forsøget.

“Det bliver meget spændende at følge med, fordi der er syv forskellige kommuner, som sikkert vil gøre det på syv forskellige måder. Og det er vel også en del af ideen bag det her, at der ikke er nogen køreplan for organiseringen,” siger han.

Læs også:
'Vi skal som kommune træde til side og give institutionerne plads'

Allerede nu er borgmesteren i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K), kommet med et bud på, hvordan man vil organisere det ledelsesmæssige initiativ i kommunen, der er blevet sat fri på daginstitutionsområdet.

“Når den økonomiske ramme er på plads for forsøget i Helsingør, så fjerner vi så at sige alle felter fra spillepladen. Altså fjerner de ’felter’, som i dag handler om dokumentationskrav og detailstyring af pædagogikken. Vi skal som kommune træde til side og give institutionerne plads,” siger hun til NB-Kommune.

Dermed lægger hun op til, at institutionerne vil få en høj grad af selvbestemmelse, og at det primært er de økonomiske rammer, som den kommunale forvaltning skal bestemme.

Verdens bedste motivation

Noget af det, som Mette Frederiksen lagde vægt på i sin tale til Folketingets åbning var, at hun forventer at se resultater fra kommunerne.

“De enkelte institutioner får friheden: Ledere, medarbejdere, borgere. Til gengæld forpligter de sig på at levere bedre resultater. For med friheden, ja – der følger ansvaret,” sagde Mette Frederiksen. 

Og Ulf Hjelmar mener da også, at kommunerne har fået en stor motivation for at levere resultater på de områder, hvor de er blevet stillet fri. 

“Langeland Kommune, der bliver stillet fri på ældreområdet, har rigtig mange ældre, og det bliver dyrt for dem, hvis de ikke gør tingene anderledes og på en smartere måde. Så det er jo verdens bedste motivation for at lave gode løsninger,” siger han.

Han understreger dog, at det ikke er en spareøvelse, som kommunerne skal lave. 

“Det er ikke en spareøvelse, men der er jo også en økonomisk virkelighed i det her, så det skal også hænge sammen økonomisk. Økonomien vil derfor også være en del af det man vil se på, når man evaluerer det her,” siger Ulf Hjelmar.

Fakta: Syv kommuner får frihed på tre områder

Regeringen vil som et forsøg give syv kommuner fuldstændig frihed i tre år på et udvalgt velfærdsområde.
De syv kommuner er: Helsingør, Rebild, Viborg, Middelfart, Holbæk, Langeland og Esbjerg.
De får mulighed for at fravige alle regler, lovgivning og dokumentationskrav på et udvalgt velfærdsområde hver. Det er områderne folkeskole, dagtilbud og ældre. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her