Ingen udsigt til store ændringer ved eftersyn af Finansministeriets regnemetoder

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) beder nu Vismændene om at foretage en kritisk gennemgang af Finansministeriets regnemedtoder. Men baseret på Vismændenes tidligere analyser er der ikke meget, som tyder på, at det vil medføre store ændringer,
Finansminister Nicolai Wammen (S) beder nu Vismændene om at foretage en kritisk gennemgang af Finansministeriets regnemedtoder. Men baseret på Vismændenes tidligere analyser er der ikke meget, som tyder på, at det vil medføre store ændringer, - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det Økonomiske Råd skal foretage et eftersyn af Finansministeriets regnemodeller. Men en gennemgang viser, at Vismændene og Finansministeriet i grove træk er enige om regnemetoderne.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det ligner umiddelbart en opfyldelse af kravet om nye regnemetoder i Finansministeriet, at finansminister Nicolai Wammen (S) nu beder Vismændene om at foretage et “uafhængigt eftersyn af ministeriernes regneprincipper for adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag”.

Men en gennemgang af Vismændenes analyser af dynamiske effekter viser, at Finansministeriet og det Økonomiske Råds Sekretariat i store træskolængder er meget enige. Den største uenighed handler om, at Vismændene mener, Finansministeriet har en tendens til at underspille usikkerheden ved de dynamiske effekter.

Diskussionen om Finansministeriets regnemetoder har især været ført af Pelle Dragsted fra Enhedslisten, og selvom eftersynet er umiddelbart er en sejr, så udrykker han også bekymring på Twitter.

“Det kan dog bekymre lidt at også Vismandsinstitutionen primært er befolket af samme skole af økonomer som FM. Dog har de tidligere skarpt kritiseret FM for ikke at indregne dynamiske effekter af velfærd og offentligt forbrug. Det giver håb om forbedringer,” skriver han.

Enig i effekten af lavere skatter

Diskussionen om regnemetoderne handlerne især om, hvordan økonomerne vurderer effekten af ændrede skatter, større offentlig velfærd og ændring i offentlige ydelser.

Finansministeriet har hidtil baseret sine udregninger på, at en gennemsnitlig person vil arbejde 22 minutter mere, hvis vedkommende får en skatteændring, som giver en øget realløn på 10 procent ekstra. Det kaldes en elasticitet på 0,1.

Vismændene konkluderede i en analyse fra december 2018, at den elasticitet er meget korrekt.

»Analysen giver ikke anledning til at ændre på den størrelsesorden af effekten af skatteændringer på arbejdsudbuddet, der anvendes af de økonomiske ministerier, men analysen viser, at der er stor usikkerhed på disse effekter« skrev Michael Svarer, daværende formand for Det Økonomiske Råds formandskab i en pressemeddelse.

Eneste store obs-punkt i analysen var, at Finansministeriet genrelt underkommunikerede usikkerheden ved beregningerne.

Vismændene gav et regneeksempel på usikkerheden ved en nedsættelse af topskatten med brutto een milliard kroner. Ifølge Vismændene ville selvfinansieringsgraden ligge i et spænd på  på mellem -31 og 87 procent.

Når man bruger gennemsnittet på 28 procent, så betyder usikkerhederne, at en skattereform kan vise sig at blive både markant overfinansieret og underfinansieret.

»Vi anbefaler, at denne usikkerhed inddrages i fremtidige vurderinger af ændringer i skattesystemet, når konsekvenser for eksempelvis arbejdsudbud og offentlige finanser vurderes,« konkluderede Michael Svarer dengang.

Læs også:
Vismænd bekræfter positive effekter af skattelettelser

Kun små effekter af nye offentlige udgifter

Kritikerne af Finansministeriets regnemetoder håber, at en revision af regnemodellerne vil betyde, at den i fremtiden indregnes en positiv effekt af at øge kvaliteten af den offentlige service som eksempelvis bedre normeringer i børnehaverne.

Finansminister Nicolai Wammen udtrykker også håb om, at et eftersyn vil inddrage en positiv effekt af øgede investeringer i den offentlige sektor – det regeringen ofte betegner som reformer version 2.0.

“Eftersynet er et element i indsatsen for at blive bedre til blandt andet at regne på effekterne af de investeringer, som vi gør i velfærd og uddannelse,” siger ministeren i en pressemeddelelse.

Finansministeren kan hænge sit håb op på, at Vismændene i en analyse fra 2017 skrev:

“Det indebærer en ubalanceret vurdering af ændringer i skatte- og udgiftssystemet ikke at indregne dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer, hvilket risikerer at give et forkert billede af de økonomiske konsekvenser af ændringer i den offentlige sektors indtægts- og udgiftsside. Det gælder, hvad enten de offentlige udgifter fremmer eller hæmmer den økonomiske aktivitet.”

Glæden hos kritikerne blegnede dog, da Vismændene i samme rapport analyserede de positive beskæftigelseseffekter af bedre dagtilbud.

Vismændene nåede frem til, at der var en “minimal” selvfinansieringsgrad ved at investere i bedre normeringer. Hvis man brugte 2,5 milliard på ekstra normeringer, så ville det alene øge arbejdsudbuddet med 250 personer, hvilket kun er omkring en tiendedel af effekten, hvis man brugte det samme beløb på at lette topskatten.

Vismændene går først igang med arbejdet i foråret 2021, så uanset hvad må kritikerne af Finansministeriets regnemetoder væbne sig med tålmodighed.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her