Skattestigninger rammer kassen i alle kommuner

Del artiklen:
Regeringen giver i 2021 kommunerne mere end seks milliarder kroner mere end de må bruge. Det er på vej til at udløse splid både i KL og i de lokale byråd.
Regeringen giver i 2021 kommunerne mere end seks milliarder kroner mere end de må bruge. Det er på vej til at udløse splid både i KL og i de lokale byråd. - Foto: Arne Ullum, NB-Medier.

Kommunerne er på vej til under ét at lave skatteforhøjelser for cirka 250 millioner. Det vil på sigt koste gennemsnitskommunen 2,5 milllioner kroner i finansiering – hvert år.

Af Peter Risager, [email protected]

Hillerød, Stevns, Rudersdal og Fanø er de seneste i rækken af kommuner, der har indgået budgetforlig med skattestigninger. Dermed ser det ud til at være uundgåeligt for kommunerne samlet at lave skattestigninger fra 2021.

Det er ikke kun dårligt nyt for borgerne i de kommuner, der skal betale mere i skat fra næste år. Det er også dårligt nyt for landets resterende kommuner, fordi deres finansiering varigt vil falde som følge af nogle få kommuners skattestigninger.

Som følge af tab på udligningsreformen har kommunerne under ét fået bevilget en ramme til skattestigninger på 430 millioner. Men Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Stevns og Lemvig er på vej til at lave skattestigninger, som går langt over den tildelte ramme. I alt ser det ud til, at de fire kommuner alene gennemfører skattestigninger for 260 millioner over den tildelte ramme.

Stevns og Lemvig er slet ikke blevet tildelt en ramme til skatteforhøjelser fordi de ikke havde tab på udligningen, mens Gentofte og Lyngby-Taarbæk – på grund af store tab i 2021 på de særlige overgangsordninger for fejl i udlændinges uddannelse og ældredata – vil lave skattestigninger, der langt overgår den tildelte ramme.

Sanktioner bliver kollektive

Sanktionerne for at lave skattestigninger over rammen er delt op i individuelle sanktioner og kollektive sanktioner. Kommunerne selv betaler en del, mens kommunerne kollektivt betaler den anden del.

Næste år er det de fire kommuner selv, der må stå for 75 procent af den statslige sanktion, som en til en svarer til skatteforhøjelsen over rammen. I år to og tre er det 50 procent, i år fire er det 25 procent, og fra år fem og frem er det udelukkende en kollektiv sanktion.

Dermed lægger de nuværende skattestigninger op til, at kommunerne kollektivt bliver trukket omkring 250 millioner kroner i bloktilskuddet fra 2025. Den sanktion vil vare så længe de fire kommuner ikke sætter skatten ned igen.

Derfor vil det koste på finansieringen i alle landets kommuner, at en håndfuld kommuner nu sigter mod at lave skattestigninger over rammen.

Rammer ikke nødvendigvis servicen

De fleste kommuner står dog efter udligningsreformen i den situation, at man ikke har problemer med finansieringen, men i stedet er begrænset af service- og anlægsrammen. Derfor vil det i de fleste kommuner kun have den betydning, at man ikke kan øge kassebeholdningen så meget som man havde forventet. 

Men i de kommuner, som er dybt afhængige af den fulde finansiering til at få servicen til at række, vil det være særligt dårligt nyt, at kommunerne er på vej mod en kollektiv sanktion. 

Derfor kæmper KL’s forhandlere da også for at få kommunerne til at droppe de planlagte skattestigninger over skatterammen, så kommunerne vil undgå at få sanktioner. 

Kommunernes budget skal ligge færdigt den 15. oktober, og der er derfor kun to uger til at få kommunerne med planlagte skattestigninger på andre tanker. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her