Se andelen der dumper dansk eller matematik i din kommune

Del artiklen:

Mens det i Hørsholm er 2 ud af 100 elever, der dumper i enten dansk eller matematik ved folkeskolens afgangsprøve, er tallet 17 ud af 100 i Vordingborg. Data viser stærk sammenhæng med gennemsnitsindkomst. Se hvordan det går i din kommune her.

Af Peter Risager, [email protected]

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvordan eleverne klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve. Andelen, der dumper enten dansk og/eller matematik varierer således fra 2 til 17 procent på tværs af kommunerne.

Tallene er opsigtsvækkende, fordi uddannelsesniveau er meget sigende for kommunernes forudsætninger for at klare sig godt. De giver nemlig en indikation af sociale problemer, kommende overførselsudgifter, kvalifikationer på kommende arbejdskraft, niveauet på folkeskolerne og meget andet.

Derfor har Dansk Industri også været ude med et forslag om, at man skal styrke de folkeskoler, der har høje dumpe-procenter i dansk og matematik. Organisationen mener, at de elever, der dumper dansk eller matematik, får svært ved at klare sig godt på arbejdsmarkedet, og at der dermed kommer en skævvridning af den kvalificerede arbejdskraft.

Konkret foreslår DI, at man fra 2021 skal afsætte 200 millioner kroner årligt, som skal målrettes de cirka 240 folkeskoler, hvor mere end 10 procent af eleverne ikke fik mindst 02 i dansk og matematik. Organisationen foreslår også en national målsætning om, at andelen af elever, der får mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen skal være 95 procent i 2025.

I skoleåret 2018/2019 var andelen 91,6 procent. Det var den også i skoleåret 2014/2015, og der er dermed ikke sket nogen forbedring på det konkrete tal over de seneste fem år.

DI mener derfor, at kommunerne med de højeste dumpe-procenter skal tage ansvar, og selv udarbejde konkrete mål for at mindske andelen af elever, der dumper dansk og matematik.

Artiklen fortsætter under kortet.

Stærk sammenhæng med gennemsnitsindkomst

Som det fremgår af grafen nederst i artiklen, er der en stærk sammenhæng mellem kommunernes udskrivningsgrundlag per indbygger, og andelen af elever, der består både dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen. Kommunens udskrivningsgrundlag per indbygger beregnes ved at summere alle kommunens indkomster og dividere summen med det totale antal borgere.

Det kan enten være udtryk for, at børn med de mest velhavende forældre klarer sig bedst, eller at velhavende familier generelt flytter til områder, hvor folkeskolerne er bedre, eller hvor de mest velstillede familier i forvejen bor.

Uanset hvordan sammenhængen vender, er det skidt nyt for de kommuner, der har et lavt gennemsnitligt udskrivningsgrundlag, fordi det betyder, at kommunens muligheder for at få kvalificeret arbejdskraft og tiltrække ressourcestærke familier i fremtiden vil være dalende.

Læs også:
Stigende klasseforskel mellem kommunerne: Se udviklingen her

Dermed er kommunefordelingen af andelen af elever, der dumper dansk og/eller matematik, endnu en cementering af, at uligheden i Danmark er stigende, og at yderkommunerne i stigende grad bliver svagere stillet.

Der er dog kommuner som Ærø, Holstebro og Brønderslev, der trods et lavt udskrivningsgrundlag per indbygger ligger pænt over gennemsnittet i andelen af elever, der består både dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her