Konservative: Nordsjællandske kommuner skal ustraffet kunne hæve skatten

Del artiklen:
Den konservative partileder Søren Pape forsøger nu at komme en gruppe primært konservative nordsjællandske kommuner til hjælp, så de undgår ekstra på den kommunale udligning.
Den konservative partileder Søren Pape forsøger nu at komme en gruppe primært konservative nordsjællandske kommuner til hjælp, så de undgår ekstra på den kommunale udligning. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De Konservative fremsætter beslutningsforslag i Folketinget for at fritage en række primært nordsjællandske kommuner for sanktioner og tab af udligningsrabat, når de hæver skatten for at kompensere for tab på udligning.

Af Arne Ullum, [email protected]

Oprøret mod effekten af udligningsreformen i en række nordsjællandske kommuner ender nu direkte i Folketinget.

De Konservative vil have staten til at hjælpe fire primært konservative kommuner ved at fritage dem for sanktioner på skattestigninger foranlediget af tab på udligning, og samtidig vil de have staten til at kompensere kommunerne for tab af en særlig overudligningsrabat.

“Udligningen er i forvejen gået for vidt. Men at man vil lægge en ekstraudgift på de selv samme kommuner, der prøver at lukke hullerne i deres budgetter, det er så forkert, at jeg må gå ud fra, at der er tale om en fejl,” siger den netop tilbagevendte konservative kommunalordfører Rasmus Jarlov.

Her er baggrunden

De konservative beslutningsforslag handler om en lille gruppe af primært nordsjællandske kommuner, som har tabt store beløb på udligning. Årsagen til tabet er både de ændringer, som blev gennemført i forbindelse med udligningsreformen og tabet af to tidsbegrænsede kompensationsordninger.

De fire kommuner, som vil få hjælp fra det konservative forslag, er de tre konservative kommuner: Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Hørsholm samt Venstre-kommunen Dragør.

I relation til tabet på udligningsreformen kompliceres regnestykket af, at forligspartierne valgte at beregne kommuners tab og gevinster på baggrund af korrigerede tal, som i den her sammenhæng primært betyder, at det beregnede tab for Gentofte var henholdsvis 55 millioner kroner under det faktiske tab.

I relation til tabene på to særlige kompensationsordninger, så handler det om, at nye data for udlændinges uddannelse og kommunernes ældreudgifter gav en række kommuner samlede tab på 1,8 milliarder kroner. Den daværende VLAK-regering indførte en særlig to-årig kompensationsordning, som skulle udskyde kommunernes tab med to år.

Den socialdemokratiske regering valgte i modsætning til den tidligere VLAK-regering ikke at indregne tabene på udlændinges uddannelse og ældreudgifter i de beregnede tab på udligningsreformen.

Slutfacit blev, at mens regeringen eksempelvis beregnede Gentoftes tab til 164 millioner kroner, så er det reelt 376 millioner kroner – altså 212 millioner kroner mere end regeringens tal viste. Gentofte er det mest ekstreme eksempel, men det samme gælder i et vist omfang en række andre velhavende kommuner.

Kernen i hele sagen er at Gentofte kun kan hæve skatten med de 164 millioner uden at blive ramt af de særlige skattesanktioner. Hvis Gentofte vil finansiere de ekstra 212 millioner med ekstra skatter, så bliver kommunen ramt af to forhold.

Det første er, at kommunen i de første fire år bliver ramt af en sanktion fra staten, som samlet vil sluge halvdelen af kommunens provenu i de første fire år.

Men derudover mister kommunerne også en del af den såkaldte overudligningsrabat, som skal sikre at kommunerne aldrig kommer af med mere end 93 procent af en ekstra skatteindtægt i udligning.

I det konkrete tilfælde med Gentofte betyder det, at kommunen skal hæve skatterne med samlet 750 millioner kroner svarende til tre procentpoint, hvis hele kommunens udligningstab skal dækkes med øgede skatter.

De konservative vil lade kommunerne slippe for både sanktioner og tabt overudligningsrabat på skatteforhøjelser, som bruges til at dække “samtlige tab i forhold til 2020 som følge af udligningsreformen, herunder tab ved ophør af de to kompensationsordninger og faktisk tab på ændret befolkningstilbagegangkriterie.”

“Først slår man et hul i deres budgetter, og så rammer man dem med en ekstra skat, hvis de forsøger at lukke hullet. Det er ikke gennemtænkt, at man pålægger en ekstra udligning oven i det store tab, udligningen i forvejen giver,” udtaler partiformand Søren Pape Poulsen (K).

Umiddelbart kunne flere end de fire kommuner få gavn af De Konservatives forslag, men de øvrige kommuner med ekstra tab på udligningen har ikke ønsket at hæve skatten ud over den ramme, som ikke er sanktionsbelagt. De pågældende kommuner finansierer i stedet udligningstabet via kassebeholdningen og besparelser.

Forslag vil ikke øge statens udgifter

De Konservative understreger, at fritagelsen for sanktioner “vil ikke øge statens udgifter.”

Når staten giver kommuner en skattesanktion, så betyder det i praksis, at kommunernes bloktilskud reduceres. Men rent teknisk er det en såkaldt finansiel transaktion, og derfor påvirker det ikke statens udgifter.

Når det gælder kompensationen for tabet på overudligningsrabat, så er billedet lidt mere kompliceret.

Forklaringen er, at den særlige overudligningsrabat finansieres af alle kommuner. Hvis en af de nordsjællandske kommuner hæver skatten og dermed mister overudligningsrabat, så vil de udløse en besparelse for alle kommuner.

Besparelsen fordeles til kommunerne efter folketal, og det betyder at den lavere overudligningsrabat især vil udløse lavere betaling i de folkerige kommuner København, Aarhus, Aalborg og Odense. “Det er ikke til at forstå, at flere borgerlige kommuner skal rammes af så urimelige regler. Meget store beløb fra små kommuner ender nu i København og Aarhus, der ikke har brug for pengene. For dem er det småbeløb, som de end ikke havde regnet med at få,” siger Søren Pape Poulsen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her