Venstre dropper handicapgaranti

Del artiklen:
Venstres socialordfører Marie Bjerre trådte ind i et minefelt, da hun torsdag i Jyllands-Posten undsagde partiets tidligere politik på handicapområdet og udstedte en garanti til den enkelte handicappede mod forringelser af tildelt hjælp.
Venstres socialordfører Marie Bjerre trådte ind i et minefelt, da hun torsdag i Jyllands-Posten undsagde partiets tidligere politik på handicapområdet og udstedte en garanti til den enkelte handicappede mod forringelser af tildelt hjælp. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Venstre ordfører erkender, at hun “udtalte sig for firkantet”, da hun i Jyllands-Posten tirsdag gav handicappede garanti mod et få ændret i deres hjælp fra kommunen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Venstre vil alligevel ikke udstede en garanti til handicappede mod reduktioner i deres tildelte hjælpetimer. Kovendingen kommer meget kort tid efter, at socialordfører Marie Bjerre lancerede et forslag om en garanti til handicappede mod revisitering af deres hjælp, hvilket i dag ofte sker, når en handicappet borger bliver 18 år.

NB-Kommune kunne i går afdække, at løftet til de handicappede fra Venstre ville koste et milliardbeløb og i øvrigt var i direkte modstrid med en aftale, som partiets finansminister Kristian Jensen  i 2018 indgik med kommunerne om besparelser på netop handicapområdet. Herefter skrev Marie Bjerre i en mailkommentar:

“Venstre har ikke noget forslag om en garanti.”

Læs også:
Venstre-garanti til handicappede vil koste et milliardbeløb

Den udtalelse stod imidlertid  i skærende kontrast til ordførerens udtalelser til Jyllands-Posten tirsdag. 

»Der må ikke ske en revurdering. Den støtte, man har fået tildelt, er den støtte, man har. Man skal ikke sidde og frygte, at støtten pludselig bliver sat ned,« sagde socialordføreren til Jyllands-Posten.

Kun hvis kommunen kunne dokumentere, at den havde lavet klare fejl i grundlaget for den oprindelige bevilling, eller at en borgers livssituation havde ændret sig, så den tildelte hjælp var blevet unødvendig, skulle kommunen kunne reducere hjælpen, forklarede hun til Jyllands-Posten.

Forelagt det faktum, at indholdet af hendes egne udtalelser til Jyllands-Posten substantielt er en garanti svarede Marie Bjerre sent i aftes til NB-Kommune.

“Hvis det er dit uddrag fra interviewet, så har jeg formuleret mig for firkantet. Jeg mener som sagt, at vi skal have kigget på det her område, fordi der er alt for lidt tryghed for vores udsatte borgere, men Venstre har ikke noget forslag om en garanti.”

Ordføreren gik for langt

Ifølge NB-Kommunens oplysninger var det clearet internt i partiet, at socialordføreren kunne udtrykke et ønske om større tryghed for de handicappede, så de ikke hvert år skulle frygte pludseligt at miste en stor del af den tildelte hjælp.

Men “ordføreren gik alt for langt,” hedder det fra en kilde i Venstres kommunale bagland. Her skabte udmeldingen om en de facto garanti mod revisitering i Jyllands-Posten tirsdag både hovedrysten og utilfredshed.

Årsagen er, at kommunerne i årevis – ikke mindst over for Venstres finansministre – har krævet flere penge til det stærkt stigende behov for mere hjælp til det specialiserede socialområde, som primært omfatter handicappede.

Hvert år blev kommunerne krav afvist og mødt med et krav om skarpere visitering af hjælpen, og et løfte om at Venstres finansministre ville sikre kommunerne større råderum i lovgivningen til at skære i hjælpen til de handicappede.

Læs også:
Venstres holdningsskift: I 2018 skulle der spares på handicappede

Efter stor kommunal utilfredshed med, at regeringen hverken i 2016 eller 2017 rent faktisk fik gennemført de lovede lov- og regelændringer blev der eksplicit skrevet et afsnit i økonomiaftalen for 2019 om, at kommunerne skulle sikres bedre mulighede for “at styre udgifterne” indenfor handicapområdet” blandt andet ved at “at understøtte kommunernes prioriteringsmuligheder på området.”

Marie Bjerre hældte med sit udspil Venstres hidtidige position ned ad brættet, angiveligt uvidende om, at hun dermed foretog en politisk kovending i et minefelt.

Rammer ind i KL tvivl om gevinsten ved at være “den voksne i rummet”.

Minefeltet består i, at KL i stigende grad de seneste år har advaret Folketingets partier mod at udstede velfærdsgarantier til borgerne uden at være villig til at finansiere dem. KL’s formand Jacob Bundsgaard valgte valgte således flere gange op til folketingsvalget i 2019 og ved det økonomiske topmøde i KL i januar 2020 at advare politikerne mod at love vælgerne store velfærdsgoder, som der ikke var råd til.

KL-toppen følte sig åbenlyst ikke hørt – især ikke efter social- og indenrigsminister Astrid Krags (S) i sin tale på topmødet i januar 2020 (KØF) valgte at udstede nye velfærdsforventninger i form af stop for lukning af små plejehjem.

Læs også:
Kommentar: Aalborg kalder Astrid Krag

KL-toppen valgte derfor bare en uge efter KØF at gøre op med rollen som den voksne i rummet, der påtager sig rollen med at fortælle vælgerne, at der ikke er råd til de mange velfærdsløfter.

Det skete i et debatindlæg på Altinget, hvor KL’s formandsskab demonstrativt omfavnede et forslag fra social- og indenrigsminister Astrid Krag om en markant større forbyggende indsats. Dog med den vigtige pointe, at ministeren skulle huske at bevilge pengene til den store indsats ved økonomiforhandlingerne.

Venstres tilbagetog efterlader intention om mere tryghed

Efter Marie Bjerre de de facto har trukket sine udtalelser til Jyllands-Posten tilbage står tilbage, at Venstre gerne vil give de handicappede mere tryghed I forhold til ændret tildeling af hjælp, men at de grundlæggende ikke vil ændre noget.

Marie Bjerre forsøgte i går at klargøre Venstres position med følgende mailudtalelse til NB-økonomi:

”Venstre har ikke ændret holdning i det her spørgsmål. Det vil jeg gerne slå fast. For mig handler det om, at der er alt for mange borgere med handicap, som får en revurdering, de ikke skal have. Og det viser de mange fejl i handicapsager også. Derfor er der brug for, at vi kigger på det her område og får skabt langt mere tryghed for vores sårbare borgere. Jeg mener ikke, at vi skal ændre på kommunens styring, og selvfølgelig kan og skal der være situationer, hvor der skal foretages en revurdering. Det er både i kommunens og borgerens interesse for eksempel, hvis ens livssituation ændre sig eller ved at inddrage ny teknologi. Men jeg ser det som min opgave at være med til at skabe langt mere tryghed for nogle af vores mest sårbare borgere, og det er der brug for.” 

Det substantielle i udtalelsen er: 

  • At Venstre ikke har ændret holdning siden 2018, hvor partiet indgik aftale om, at kommunerne skulle styre udgifterne på det samlede handicapområde ved at give kommunerne bedre muligheder for at prioritere hjælpen til den enkelte. Rent logisk betød aftalen, at man skulle spare på den enkelte handicappede for at få råd til at give hjælp til flere indenfor en uændret udgiftsramme.
  • At Venstre vil forsøge at skabe større tryghed for den enkelte handicappede samtidig med at kommunerne fortsat kan ændre i tildelingen af hjælp. Bemærk, at ordføreren nu taler om at ændret livssituation eller ny teknologi er eksempler på acceptable grunde til at ændre tildelingen af hjælp, hvor det i udtalelserne til Jyllands-Posten alene var ved fejl i sagsbehandlingen og en ændret livssituation, at der kunne ændres i hjælpen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her