Venstres holdningsskift: I 2018 skulle der spares på handicappede

Del artiklen:
I 2018 loven den daværende finansminister Kristian Jensen (V), at han ville sikre kommunerne bedre muligheder for at prioritere hjælpen til handicappede. Nu to år senere har Venstre skiftet holdning, og vil nu forbyde kommunerne at prioritere.
I 2018 loven den daværende finansminister Kristian Jensen (V), at han ville sikre kommunerne bedre muligheder for at prioritere hjælpen til handicappede. Nu to år senere har Venstre skiftet holdning, og vil nu forbyde kommunerne at prioritere. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Venstre har pludselig markant skiftet holdning til handicappede. I juni 2018 skulle kommunerne sikres bedre muligheder for at skære i udgifterne til handicaphjælp.

Af Arne Ullum, [email protected]

På bare to år og tre måneder er Venstre gået fra at arbejde for besparelser på hjælpen til handicappede til nu at foreslå en garanti mod ændring i det antal timer, som den enkelte handicappede har fået tildelt af kommunen.

Det var i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, at den daværende finansminister Kristian Jensen (V) i juni 2018 lovede kommunerne at gennemføre regelændringer, så kommunerne fik mulighed for at prioritere udgifterne på handicapområdet,

Idag, hvor partiet er i opposition, er tonen en helt anden. Nu vil partiet garantere de handicappede, at har en handicappet en gang fået tildelt et bestemt antal timers hjælp, så må kommunen kun i helt særlige tilfælde skære i hjælpen.

Et forslag, der ifølge formanden for Socialchefforeningen, Helle Linnet, formodentligt vil koste et milliardbeløb.

Venstre har ikke fremlagt noget bud på, hvad forslaget vil koste, og hvordan det skal finansieres.

Juni 2018: Fokus på at styre udgifterne

Det var i juni 2018 under forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2019, at Kristian Jensen havde fokus på at “styre udgifterne”. 

Det skyldes formentligt, at kommunerne havde krævet flere hundrede millioner kroner fra regeringen til at dække kraftigt stigende udgifter på området. Det krav blev af regeringen imødegået med et løfte om, at regeringen ville sikre kommunerne ændrede regler, så det blev nemmere at styre udgifterne til handicapede.

Teksten i aftalen efterlod ingen tvivl om, at det handlede om at spare penge ved at kommunerne fik bedre muligheder for at justere og prioritere hjælpen til den enkelte handicappede.

Det blev det således understeget, “at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgifterne” indenfor handicapområdet. Det skulle dengang sikres gennem et fælles analyseprogram, “der kan medvirke til dels at understøtte den faglige udvikling på det specialiserede socialområde, dels at understøtte kommunernes prioriteringsmuligheder på området.”

Venstres socialordfører Marie Bjerre afviser i en mail til NB-Økonomi, at paritet har skiftet holdning.

”Venstre har ikke ændret holdning i det her spørgsmål. Det vil jeg gerne slå fast. For mig handler det om, at der er alt for mange borgere med handicap, som får en revurdering, de ikke skal have. Og det viser de mange fejl i handicapsager også,” skriver hun uden at forholde sig til den substantielle forskel mellem Kristian Jensens aftale i 2020 og partiets nye udspil.

null
Her er det afsnit fra kommuneaftalen indgået i juni 2019, hvor Venstres finansminister Kristian Jensen aftalte med kommunerne, at der skulle spares på hjælpen til blandt andet de handicappede.

Kommunerne fik spareværktøjer istedet for flere penge

“Kommunernes prioriteringsmuligheder” var reelt blot en omskrivning af, at kommunerne ville få bedre muligheder for at skære i hjælpen til eksempelvis handicappede børn i forbindelse med, at de blev voksne.

Regeringen og KL havde dengang fokus på området, fordi kommunerne mødte op til økonomiforhandlingerne med et krav om flere penge til at dække de stærkt stigende udgifter til et specialiserede socialområde.

Den klare aftale om bedre muligheder for at prioritere udgifterne kom, efter regeringen ifølge KL i de to foregående år havde lovet kommunerne bedre mulighder for at styre udgifterne til det specialiserede socialområde. 

“Det har man heller ikke været i stand til at levere, og det gør, at man oplever et kæmpe udgiftspres på det specialiserede socialområde. Derfor er vi nødt til at få de styringsværktøjer. Kan man ikke levere det, så må man levere de ressourcer, det afføder, at man ikke kan få Folketinget til at være med på at give os nogle rammer, der kan fungere,” sagde Jakob Bundsgaard.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her