Kommentar: Hemmeligholdte servicerammer skader den demokratiske debat

Del artiklen:
Når vælgerne i Viborg ser på faldet i servicerammen og de medfølgende skattelettelser i budget 2021, så kan de næppe være i tivivl om, at vælgerne ved KV17 satte Venstremanden Ulrik Wilbek i borgmesterstolen. Men alt for mange steder er de politiske prioriteringer skjult for vælgerne, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
Når vælgerne i Viborg ser på faldet i servicerammen og de medfølgende skattelettelser i budget 2021, så kan de næppe være i tivivl om, at vælgerne ved KV17 satte Venstremanden Ulrik Wilbek i borgmesterstolen. Men alt for mange steder er de politiske prioriteringer skjult for vælgerne, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er skadeligt for den lokale demokratiske debat, at mange kommuner skjuler udviklingen i serviceudgifterne i deres budgetforslag og -aftaler, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

Af Arne Ullum, [email protected]

Finansloven og de kommunale budgetter er to af de vigtigste politiske beslutninger i Danmark. Ganske enkelt fordi de to budgetter fordeler goderne i samfundet, og på den lange bane bestemmer, hvor stor en del af borgernes indkomster, som det offentlige må opkræve via skatter.

Derfor er det også dybt kritisabelt, at budgetmaterialet fra mange kommuner er så uigennemskueligt, at der i de værste tilfælde næppe er nogen politikere, journalister eller borgere, som egentligt forstår, hvad der reelt kommer til afstemning i byrådet og hvilke konsekvenser det får for kommunens borgere.

Det skader den demokratiske debat, fordi især besparelser på grund af strukturelle forhold bliver gemt i regnearkene, samtidig med at partierne bag ethvert forlig står i kø for at fremhæve alle de gode ting, som de har fået med i det nye budget.

Når så virkeligheden rammer borgerne i form af reducerede bemandinger pr. ældre eller andre reducerede velfærdsgoder, så føler borgerne med stor rette mistillid til det politiske system. “Jamen de sagde jo, alt blev bedre.”

De færreste kommuner oplyser servicerammen

De kommunale driftbudgetter består dels af serviceudgifter og af overførsler til borgerne i form af eksempelvis kontanthjælpsydelser.

Overførslerne er detailstyret fra Folketinget, og de påvirker ikke serviceniveauet på eksempelvis skoler og plejehjem. På den korte bane kan kommunalpolitikerne derfor heller ikke påvirke udgiften til overførsler.

Det kan virke komplekst, men faktisk har budetloven udviklet et vigtigt koncept for at adskille overførsler og serviceudgifter. Det vigtigste redskab er fastsættelsen af kommunernes serviceramme, som afspejler hvor mange penge, som kommunerne under et må bruge til serviceudgifter.

Servicerammen er centralt i den såkaldte faseopdelte budgetproces, som skal sikre at summen af de enkelte kommuners serviceudgifter stemmer men den ramme, som KL har aftalt med regeringen.

Det sikrer en god debat på det overordnede niveau, når regeringen typisk omkring Grundlovsdag indgår en økonomiaftale med kommunerne. Så kan alle politikere og offentligheden diskutere, om eksempelvis et løft på 1,5 milliarder kroner i 2021 svarende til 0,56 procent er nok til at dække det demografiske træk og regeringens mange løfter om bedre service. Og ikke mindst om man kunne have løftet rammen mindre og i stedet effektiviseret den kommunale serviceproduktion.

Vi kender kun servicerammen i 47 kommuner

NB-Økonomi kan i dag offentliggøre servicerammerne i 47 af de 79 indgåede budgetforlig. En del af dem gennem opslag i budgetmateriale eller økonomiudvalgsdagsordener samt ikke mindst gennem forespørgsler til en række kommuner. I de resterende 32 kommuner har det ud fra det offentliggjorte budgetmateriale ikke umiddelbart været muligt at identificere størrelsen på serviceudgifterne i 2021.

Derfor kan det umiddelbart undre, at så få kommuner oplyser om udviklingen i servicerammen, når de offentliggør deres budgetforslag og -aftaler.

Eller måske er det ikke så mærkeligt. Som du kan læse i vores store analyse af de foreløbige budgetforlig, så er der faktisk især en gruppe af sparsommelige Venstreborgmestre i mellemstore jyske kommuner, som har valgt at effektivisere og spare for at nedbringe deres serviceudgifter under niveauet i 2020 og dermed på sigt skabe basis for lavere skatter.

Men det budskab er ikke nemt at sælge til en servicehungrende offentlighed, og derfor bliver selv sparebudgetterne ofte pakket ind i mange ord om bedre service. Og især er det vigtigt, at de øvrige partier i byrådet kan sælge budgetaftalen med løfter om bedre service.

Det slipper kommunalpolitikerne ofte afsted med, fordi den lokale presse ikke kan gennemskue, at der er færre penge til service, og at bedre service derfor vil kræve solide effektiviseringer.

Modsat gælder det i en række kommuner, hvor servicerammen får et ordentligt hak opad. Når borgerne ikke får den information, så bliver det svært at diskutere, om man ikke kunne have erstattet en del af de rundhånede bevillinger med effektiviseringer og dermed muligheden for lavere skatter.

Med til at give lav stemmedeltagelse ved kommunevalg

Når de politiske prioriteringer i de kommunale budgetter sander til i mange ord og få fakta, så er det med til at gøre de enkelte partier og byrådene til en grå masse i vælgernes øjne.

Hvis vælgerne anser alle politikere for at være ens, så er det ikke mærkeligt, at valgdeltagelsen er presset til kommunalvalgene.

Nogle vil sikkert mene, at Folketinget burde stille nogle enkle krav til det budgetmateriale, som kommunerne offentliggør, for at sikre en velfunderet politisk debat, hvor vælgerne kan se forskellene på rød og blå. Men bedre ville det være, hvis de enkelte kommuner og byråd tog en diskussion om, hvordan man sikrer transparens i budgetprocessen.

Det behøver ikke at være kompliceret. Prøv blot at klikke ind på råderumskataloget i budgetmaterialet fra Fredensborg Kommune. Her kan alle borgere og politikere umiddelbart se, hvordan kommunens service udvikler sig både målt på den samlede serviceramme og målt på eks. normeringer. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her