Lovfejl udløser refusionskaos i kommunerne

Del artiklen:
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kan stoppe et administrivt kaos omkring refusioner af førtidspensioner med en simpel lovændring. Men det haster, for kommunerne begynder snart at sende tusindvis af regninger på kryds og tværs af landet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kan stoppe et administrivt kaos omkring refusioner af førtidspensioner med en simpel lovændring. Men det haster, for kommunerne begynder snart at sende tusindvis af regninger på kryds og tværs af landet. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En række uklare lovændringer har kastet kommunerne ud i et refusionskaos. Alligevel tøver Beskæftigelsesministeriet med at afklare loven og dermed afværge stort administrativt spild.

Af Arne Ullum, [email protected]

De danske kommuner er på vej til at sende mange tusinde regninger til hinanden for refusion af førtidspension, som de meget vel kan ende med at skulle rulle tilbage om nogle få måneder.

De kaotiske forhold og de mange ekstra administrative udgifter er udløst af et nyhedsbrev fra Ankestyrelsen, som dumpede ind i kommunernes mailbokse i slutningen af november 2019.

Her fortalte Ankestyrelsen kort fortalt kommunerne, at en række af de principper, som hidtil havde været gældende for, hvilken kommune der skulle betale en borgers førtidspension, var ændret.

Hidtil har det været sådan, at en kommune skulle dække førtidspensionen til de borgere, som den havde anbragt på institutioner i andre kommuner, og det gjaldt også, hvis borgerne flyttede videre til en institution i andre kommuner.

Men den praksis ændrede Ankestyrelsen gradvist, efter man blev opmærksom på en række unøjagtigheder i en række love. Mest markant var det, at den lov fra 2014, som flyttede udbetalingen af førtidspensioner til Udbetaling Danmark, glemte at få foretaget en konsekvensrettelse i retssikkerhedsloven, som blandt andet giver kommuner med borgere fra andre kommuner på institutioner ret til at kræve refusion fra den kommune, som borgeren oprindeligt boede i.

Det betød, at Ankestyrelsen udsendte et nyhedsbrev i november 2019. Herefter var det pludselig den kommune, hvor borgeren bor på institution, som skal betale førtidspensionen, hvis den er tildelt efter de nye regler, og efter borgeren flyttede på institution i kommunen. Og samtidig vil en anden regel betyde, at bopælskommunen skal betale førtidspensionen i op til seks år, hvis borgeren flytter videre til en institution i en anden kommune.

Kommuner kan tabe stort på at vente for længe

Sagen er meget speciel, fordi stort set alle har anset de nye regler for at være så meget ude af trit med sund fornuft, at det kun var et spørgsmål om tid, før de blev ændret gennem en præcisering af en række love.

Derfor har kommunerne i vid udstrækning undladt at følge de nye regler, og kun meget få er begyndt at genbehandle gamle refusionssager. Samtidig er it-systemerne ikke ændret, og derfor behandler de fortsat de mellemkommunale refusioner af førtidspension efter de gamle regler – og altså i strid med Ankestyrelsens nye afgørelse.

Men det kan ifølge analytiker Ninna Jakobsen fra Dataproces ende med at være en dyr beslutning, fordi det fortsat er uklart, hvor langt kommunerne kan regulere tilbage, og om kravene fra den første periode dermed bliver ramt af den generelle tre års forældelse på kommunernes krav mod hinanden.

“Vores råd er, at kommunerne skal finde de her sager og så lave en såkaldt dispensationsaftale med de relevante kommuner, som sikrer, at der ikke indtræder forældelse,” siger hun.

Dataproces har ifølge Ninna Jakobsen samtidig opfordret kommunerne at tage fat i KL for at få gennemført et lovindgreb på området, der “kan rydde op i den nuværende uhensigtsmæssige retstilstand”.

Når der er usikkerhed om forældelsen, så skyldes det, at Ankestyrelsen ikke har besluttet, om kommunerne kun kan kræve ændret refusion fra udsendelsen af nyhedsbrevet – altså efter november 2019 – eller tre år tilbage før nyhedsbrevet blev udsendt. Gælder det sidste, så taber kommunerne ifølge Nanna Jakobsen refusion af en hel måneds førtidspension for hver måned, de udskyder fremsendelsen af krav.

“Og her vil man naturligvis ikke være den sidste kommune til at sende krav, da det kan være ganske betydelige beløb, kommunen hermed mister til forældelse, mens man har alle de her mellemkommunale krav liggende fra de andre kommuner,” siger Ninna Jakobsen.

STAR arbejder på sagen

Både Dataproces og BDO Advisory har henvendt sig til henholdsvis Social- og Indenrigsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet for at gøre opmærksom på de store uhensigtsmæssigheder, som det, mange betragter som en fejl i loven, har udløst. 

“I forbindelse med overgangen til UDK, burde man blot have lavet en ændring til retssikkerhedsloven, så førtidspensionerne fortsat var omfattet af mellemkommunal refusion,” siger Partner Pernille Nielherdt Kjerulff fra BDO Advisory. 

BDO leverer konsulentydelser i langt størstedelen af kommunerne og er revisor for mere end 63 procent af landets kommuner, og de er derfor ofte i dialog med kommunerne om tolkning af lovgivning, styringsudfordringer m.m.. Pernille Nielherdt Kjerulff henvendte sig således til KL i et forsøg på at få en afklaring på situationen og for at undgå, at kommunerne begynder at rette krav mod hinanden, som senere skal annulleres, hvis loven bliver rettet.

KL oplyser ifølge Pernille Nielherdt Kjerulff, at man kun kan opfordre til ikke at følge Ankestyrelsens udmeldinger – som man tidligere har gjort i forhold til mellemkommunal opkrævning på efterværnsområdet – hvis det står helt klart, at de relevante ministerier arbejder på at få loven ændret. STAR, der er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, har oplyst BDO, at man er i dialog med Ankestyrelsen om fortolkningen, og at man forventer en afklaring i løbet af efteråret. 
“Vi anbefaler kommunerne, at de afventer lidt endnu, inden de begynder at sende regninger. Men kommunerne kan ikke blive ved med at vente,” siger Pernille Nielherdt Kjerulff.

På trods af at en masse korrektioner frem og tilbage kommunerne imellem, ville give BDO Advisory en betydelig ekstra omsætning på salg af konsulentydelser, udtaler Pernille Nielherdt Kjerulff: 

“Ud fra sund fornuft giver det ingen mening, at man først retter den ene vej, og så formentligt senere skal rette tilbage igen, og vi har derfor brug for en afklaring. I BDO ønsker vi at arbejde på langsigtede og fremtidssikrede løsninger for kommunerne, som ikke kun handler om at rydde op i fejl.” Dette er grunden til, at hun og BDO aktivt arbejder for at undgå det store administrative ekstraarbejde i kommunerne. 
Kan fordyre nyt pensionssystem

Det fælleskommunale it-selskab KOMBIT er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle et nyt system, der skal håndtere de sociale pensioner og refusionerne mellem kommunerne; Social Pension Kommune. 

KOMBIT oplyser, at man som altid udvikler systemerne med udgangspunkt i den gældende lov og afgørelser fra Ankestyrelsen. Såfremt Beskæftigelsesministeriet senere skulle ændre loven, så de tidligere regler igen er gældende, så vil KOMBIT skulle foretage en ændring i systemet. 

Dermed kan den langsommelige behandling af en eventuel lovændring ende med at gøre it-systemet dyrere, hvilket vil medføre en øget betaling fra kommunerne – en post som i øvrigt optræder som en stigning i de administrative omkostninger.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her