Kommentar: Tre groteske eksempler på at regeringen øger konsulentforbruget

Del artiklen:
Kravet om milliardbesparelser på det offentlige brug af konsulenter var et centralt punkt i Socialdemokratiets og Mette Frederiksens valgkamp. Nu er det regeringen, som driver forbruget i vejret, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
Kravet om milliardbesparelser på det offentlige brug af konsulenter var et centralt punkt i Socialdemokratiets og Mette Frederiksens valgkamp. Nu er det regeringen, som driver forbruget i vejret, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er en parodi, at regeringen først kræver færre konsulenter i kommunerne, og derefter udløser massivt bureaukrati, som kommunerne ofte kun kan løse ved at hyre konsulenter. Det skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar med tre tankevækkende eksempler.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens felttog mod kommunernes milliardstore forbrug af konsulenter er endt som en parodi. Ikke bare en, men hele tre gange, har regeringen det seneste halve år enten vedtaget lovgivning eller undladt at rette små, men afgørende fejl i tidligere love, som presser kommunerne til at øge konsulentforbruget betydeligt.

Og mens regeringen af uforklarlige grunde tøver med at rette op på den lovgivning, som udløser det store konsulentforbrug, så er det nogle af de største aktører på markedet, BDO Advice og Dataproces, der som de voksne i rummet forsøger at få forenklet reglerne, så kommunerne undgår unødig administration og ekstra brug af konsulenter.

Sag 1: Nyt pensionssystem til en kvart milliard kroner

Regeringen har beordret kommunerne til at bruge cirka 250 millioner kroner via Udbetaling Danmark på at ændre opgørelsen af måden, som man regulerer pensioner på i tilfælde at større ændringer i borgernes livssituation. Ingen har ønsket den ændring, som primært sikrer millimeterretfærdighed for 1.000 af landets rigeste pensionister – halvdelen får lidt mindre – den anden halvdel lidt mere.

Ministeren kunne spare de mange udgifter til et nyt IT-system ved at vedtage en minimal lovændring, som gør den hidtidige praksis lovlig. Men det afviste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard så sent som i et brev af 27. februar til Udbetaling Danmark.

De eneste, der for alvor kan glæde sig over den beslutning, er de IT-konsulenter, som løber med en stor del af de 250 millioner kroner.

Læs også:
STAR-krav udløser it-regning på en kvart mia. kr.

Sag 2: Nedlæggelse af betalingskommunefolketallet

I juni måned vedtog et flertal i Folketinget at fjerne det såkaldte betalingskommunefolketal. Det  skete angiveligt som en reaktion på, at kommunerne har købt sig til hjælp med at kontrollere betalingskommunefolketallet hos flere konsulenthuse – ikke mindst Dataproces.

Regeringen havde imidlertid ikke lige gennemskuet, at fjernelsen af betalingskommunefolketallet gør administrationen af mellemkommunale refusioner meget mere kompliceret, og derfor er mange kommuner nu i gang med at indgå aftaler med konsulenthusene om at implementere nye IT-systemer, som kan kompensere for afskaffelsen af betalingskommunefolketallet.

Der findes så vidt vides ikke nogen opgørelse over, hvor store ekstra administrative omkostninger, som ændringen medfører. Men det er formentligt et trecifret millionbeløb.

Læs også:
Opgør med betalingskommuner kan udløse administrativt kaos i mange kommuner

Sag 3: Fejl i lov om Udbetaling Danmark

NB-Økonomi kan i dag fortælle, hvordan en utilsiget ændring af reglerne for refusion af førtidspension mellem kommunerne risikerer at udløse store administrative omkostninger i kommunerne. En betydelig del af de penge vil formentligt gå til konsulenter, som har særlig ekspertise i avancerede databaseudsøgninger.

Udgiften kunne helt undgåes, hvis Beskæftigelsesministeriet ændrede nogle uklare lovtekster, som har tvunget Ankestyrelsen til at ændre praksis. Men ministeriet tøver, og det tvinger formentligt kommunerne til at begynde at sende krav til hinanden, som så formentligt senere skal neutraliseres.

Ingen kender den samlede ekstraudgift til administration og konsulenter – men der er tale om tusindvis af sager, som skal afgøres på kryds og tværs af det kommunale danmarkskort.

Læs også:
Lovfejl udløser refusionskaos i kommunerne

Fordyrer IT-systemer – og driver administrative omkostninger op

Fælles for alle tre sager er, at de udover en masse unødigt bureaukrati også udløser stor ekstraomkostninger til IT-systemer.

Det fælleskommunale IT-system KOMBIT er i øjeblikket i gang med at udvikle et nyt pensionssystem, som også skal håndtere refusionerne mellem kommunerne. KOMBIT skal udvikle systemerne, så de følger lovgivningen og Ankestyrelsens afgørelser.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her