Knapt halvdelen af alle kommuner lever op til minimumsnormeringer seks år før lovkrav

Del artiklen:

Nye tal viser, at knapt halvdelen af kommunerne levede op til minimumsnormeringerne i 2019. Men det er kun hvis regeringen og støttepartierne vælger at følge opgørelse fra Danmarks Statistik.

Af Arne Ullum, [email protected]

Knapt halvdelen af kommunerne levede op til minimumsnormeringerne i 2019, hvis man bruger Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, som gør tallene op på kommuneniveau og medregner lederne.

Begge de to præmisser er imidlertid til debat i de forhandlinger, som regeringen og støttepartierne indledte i går, hvor man skal fastsætte de nærmere regler for mindstenormeringerne i 2025.

De officielle tal fra Danmarks Statistik viser, at 45 kommuner i 2019 levede op til et krav om maksimalt seks børn pr. pædagogiske medarbejder (pædagoger, assistenter, medhjælpere og ledere), mens det tilsvarende tal for de 0-2 årige er 39 kommuner.

Konkret er kravet fra finanslovsaftalen i 2019, at: “Udformningen af model for minimumsnormeringer forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2020/2021 og ikrafttrædelse af lovkravet i 2025. Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver.”

Fagforening er uenig i opgørelsesmetoden

BUPL anfægter opgørelsen fra Danmarks Statistik, især fordi fagforeningen mener, at lederne ikke bør tælles med.

“Selv når Danmarks Statistik tæller lederne med, kan vi se, at flertallet af kommunerne stadig er langt fra at leve op til minimumsnormeringer. Og hvis man trækker lederne ud, som vi mener, man skal gøre, så er der stort set ingen kommuner, der lever op til minimum,” hed det i en udtalelse.

Et faktatjek stiller dog spørgsmålstegn ved udsagnet om, at “flertallet af kommunerne stadig er langt fra at leve op til minimum.”

Hvis man ser på, hvor mange kommuner, som enten lever op til minimumsnormeringerne eller kun er 0,1 fra at leve op til dem (den laveste måleenhed i opgørelsen), så er det 59 kommuner for de 0-2 årige og 55 kommuner for de 3-5 årige. Altså et klart flertal af kommunerne.

Grænsen på 0,1 svarer til en afvigelse på cirka tre procent for de 0-2 årige og cirka 1,5 procent for de 3-5 årige, hvilket ud fra en sproglig fortolkning næppe kan siges at være “langt fra at leve op til minimum.”

Her kan du se, hvem der lever op til minimumsnormeringerne ifølge de officielle tal

Billedet ser helt anderledes ud, hvis man bruger BUPL metode

BUPL havde inden deadline ikke offentliggjort samlede tal for effekten af, ikke at medregne lederne i normeringstallene, men fagforeningen udgav tidligere på morgenen et kort, som gav et billede af ændringen. For de 0-2 årige kan du se forskellen her.

For en Kommune som Sorø, der har en normering for de 0-2 årige på 3,6, hvis man medregner lederne, så er den 3,8, hvis man fraregner lederne.

null

BUPL: Derfor siger tallene ikke noget om virkeligheden

BUPL har udarbejdet en liste over de ting, som fagforeningen ikke mener bør tælle med som personale, når man opgør normeringen. De indgår ifølge BUPL alle i tallene fra Danmarks Statistik.

  • Institutionsledere, studerende og vikarer – og tager ikke højde for hverken sygefravær eller åbningstid.
  • Der bør ikke korrigeres for tidlig overgang til børnehave. Normeringen til et barn på eksempelvis 2 år og otte måneder som er flyttet over i børnehave tælles med som 3-5 årige.
  • Personale som kommunerne har fået takket være penge fra en pulje til flere pædagoger i institutioner med mange udsatte børn. 100 institutioner i 30 kommuner kunne i 2019 ansætte pædagoger for penge fra denne pulje. Disse pædagoger er medregnet i normeringstallet, selv om de burde lægges oveni.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her