KL: Økonomi i forslag til ressourceforløb hænger ikke sammen

Del artiklen:
KL er utilfreds med, at beskæftigelsesministeren vil tage penge fra kommunen for at finansiere nye udgifter til ressourceforløb, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.
KL er utilfreds med, at beskæftigelsesministeren vil tage penge fra kommunen for at finansiere nye udgifter til ressourceforløb, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

Beskæftigelsesministeren vil tage 65 millioner fra kommunerne til at finansiere ændringer. Men det hænger ikke sammen at spare på indsatsen og samtidig give en indsatsgaranti, lyder det fra KL.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Kommunernes Landsforening kritiserer, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil skærpe kravene til ressourceforløb, samtidig med at han vil spare 65 millioner på området.

Ministeren vil give de ledige “mere indholdsrige og fokuserede ressourceforløb,” fremgår det af et forslag, han fremlagde til forhandling i begyndelsen af september.

“Det er rigtig dyrt at lave sammenhængende indsatser for denne gruppe, og ved at fjerne refusionen, sender man et signal om, at der skal spares,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

“Det er kontraproduktivt, at en indsatsgaranti skal finansieres ved at spare på indsatsen.”

Peter Hummelgaard forudser en merudgift på mellem 45 og 50 millioner kroner for de nye initiativer. Det skal finansieres ved, at ministeren omlægger den statslige refusion for udgifterne til ressourceforløb til bloktilskud. Ministeren forventer, at omlægningen vil få kommunerne til at spare 65 millioner kroner, som blandt andet skal bruges til at finansiere de nye initiativer. Se tabel nederst i artiklen.

Samtidig med at kommunerne skal spare, vil Peter Hummelgaard give de ledige garanti for, at de får en beskæftigelsesrettet indsats inden for det første halve år af et ressourceforløb, altså en ‘indsatsgaranti.’

Læs også:
Ledige på ressourceforløb skal have 'indsatsgaranti' og ret til lægelig vurdering

Helt fundamentalt er det en god ide at forbedre ressourceforløbene, siger Thomas Kastrup-Larsen. Især er han glad for forslaget om, at den virksomhedsrettede indsats skal styrkes.

“Men så er det krydret med unødvendige proceskrav, tidsfrister, detailstyring og længere ventetider,” lyder vurderingen.

Lang ventetid på regionale læger

Den længere ventetid finder Thomas Kastrup-Larsen i et forslag om, at ledige i ressourceforløb skal kunne få en lægelig vurdering af, om “et konkret beskæftigelsesrettet tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.”

I forslaget er det en sundhedskoordinator fra det regionale sygehusvæsen – klinisk funktion, hedder det – der skal kunne inddrages, hvis borgeren ønsker det.  I forvejen bidrager travlheden på sygehusene til lange ventetider til kommunernes rehabiliteringsteams.

“I stedet vil vi hellere have, at det bliver egen læge eller en speciallæge, der kender borgeren i forvejen,” siger Kastrup-Larsen.

“Helt grundlæggende synes vi, det er unødvendigt, for vi har ingen interesse i at forværre borgernes helbredssituation. Men nu er der et forslag, og vi synes ikke, vi skal forlænge ventetiden (ved at bruge regionens læger, red.).”

Læs også:
Ressourceforløb: Flere rettigheder til de ledige; mere kontrol med kommunerne

Beskæftigelsesministerens foreslår også, at alle ledige i ressourceforløb skal have egen jobkonsulent. Det kan være en god ide, lyder det fra formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

“Det giver noget ekstra med en tydeligere opmærksomhed.”

Endelig foreslår Peter Hummelgaard, at ældre med mindre end seks år til folkepension skal fritages for ressourceforløb. Det opfatter Thomas Kastrup-Larsen som et udslag af den aktuelle pensionsdebat, og den har han ikke lyst til at kommentere.

I tabellen ses Beskæftigelsesministeriets overslag over udgifterne til forslagene om ændringer i ressourceforløbene. Finansieringen udgøres af den forventede besparelse ved afskaffelse af den statslige refusion for ressourceforløbene, og nederst kan man se et forventet overskud.

null
Læs også:
Finansiering af ændringer i ressourceforløb hviler på usikker antagelse

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her