Næsten hver anden kommune vil spare på dagtilbudsområdet

Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

44 procent at landets kommuner har lige nu planer om at spare på 0-5-års-området i 2021. Få kommuner er ambitiøse, mens resten hænger i bremsen, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Af Citathistorie fra andet medie,

Minimumsnormeringerne rykker tættere og tættere på. Men selv om der er udsigt til, at der skal bruges flere ressourcer på daginstitutionerne i de kommende år, så er der alligevel mange kommuner, der lige nu planlægger besparelser på dagtilbudsområdet i 2021.

Det viser BUPL’s årlige gennemgang af de kommunale budgetter på dagtilbudsområdet, skriver Børn & Unge.

Således har 44 procent af de 86 kommuner, BUPL har oplysninger på, planer om besparelser. 22 procent svarende til 19 kommuner vil tilføre flere ressourcer til daginstitutionsområdet i 2021.
28 kommuner har allerede indgået forlig om næste års budget. I syv af dem skal der spares på 0-5-års-området. 

Værst ser det lige nu ud i Roskilde Kommune, der allerede har indgået et forlig, der indeholder en besparelse på 5,2 millioner kroner på dagtilbudsområdet i 2021. I alt har kommunalbestyrelsen i Roskilde vedtaget en rammebesparelse på 55 millioner kroner på næste års budget.

På den anden side skal det fremhæves, at flere kommuner nu har besluttet at indfase minimumsnormeringer, selv om regeringens lov lader vente på sig.

Senest har landets største kommune, København, besluttet at have minimumsnormeringer fra 2022. Og i Gladsaxe lægger man op til at have minimumsnormeringer allerede fra 2021. Dermed slutter de to kommuner sig til blandt andet Albertslund, Helsingør og Horsens, der allerede for et år siden besluttede at indføre minimumsnormeringer.

BUPL’s formand glæder sig over de kommuner, der har besluttet at indføre minimumsnormeringer, men kalder det ’dybt bekymrende’ at så mange kommuner går med spareplaner på 0-5-års-området.

“Vi har haft 100.000 forældre gående på gaderne, vi havde en bamsedemonstration så sent som i lørdags, vi har politikere, der står i kø for at sige, at de gerne vil børneområdet – og så har vi kommunerne, hvor nogle få af dem er ambitiøse, men hvor resten hænger i bremsen,” siger hun.

“Og det er i virkeligheden det allerbedste argument for, at vi har brug for minimumsnormeringer. Vi skal have sat en prop i besparelserne, vi skal slå ring om ressourcerne, så politikerne ikke bare kan blive ved med at spare,” siger Elisa Rimpler.

Hun håber, at minimumsnormeringerne bliver indfaset tidligere end 2025, og at der også kommer nogle målsætninger for pædagogandelen i den kommende lov.

“Men det betyder, at regningen bliver dyr i den sidste ende for de kommuner, der sparer. Så de kan lige så godt starte med at investere nu.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her