27 kommuner har indgået budgetforlig: Overskrider serviceramme med 33 millioner

Del artiklen:
Der bliver hårde forhandlinger til den faseopdelte budgetlægning i KL-huset, når borgmestrene skal fordele servicerammen. Det er prognosen, når man kigger på de indgåede budgetter for 2021.
Der bliver hårde forhandlinger til den faseopdelte budgetlægning i KL-huset, når borgmestrene skal fordele servicerammen. Det er prognosen, når man kigger på de indgåede budgetter for 2021. - Foto: Pressefoto, KL

27 kommuner har indgået budgetforlig. De har tilsammen overskredet den teknisk tildelte serviceramme med 33 millioner. Fortsætter tendensen, bliver den samlede overskridelse 107 millioner kroner.

Af Peter Risager, [email protected]

27 af landets kommuner har indgået budgetforlig, og har dermed besluttet, hvor mange penge de vil bruge på service i 2021. Men allerede nu ser det ud til, at nogen kommuner må genåbne budgetforhandlingerne og nedjustere servicebudgettet.

Med de nuværende indgåede budgetforlig ser det nemlig ud til, at der bliver kamp om at få så stor en del af servicerammen, som kommunerne ønsker. Konkret er servicerammen, som er det samlede beløb kommunerne må bruge på service, blevet hævet med 1,5 milliarder. Men det ser ikke ud til at være nok til at alle kommuner kan få den service, de lægger op til i budgettet.

Det til trods for, at flere kommuner har indgået budgetforlig, hvor serviceudgifterne ligger væsentligt under den tekniske serviceramme fra KL. Her udmærker særligt Viborg, Aabenraa og Esbjerg sig, da de tre kommuner alene ligger 106 millioner kroner under den tekniske ramme, selvom de alle fik store udligningsgevinster.

Af kommuner, som for alvor trækker i den anden ende, og som vil hæve servicen markant over den tekniske serviceramme, ligger Assens, Billund, Odsherred, Nyborg, Norddjurs og København.

Se nederst i artiklen, hvor langt hver af de kommuner, der har indgået budgetforlig, ligger over eller under den tekniske tildelte serviceramme fra KL.

Overvægt af V-kommuner

Ser man på partibogstavet på de 27 kommuner, der på nuværende tidspunkt har indgået budgetforlig, er der en klar overvægt af Venstre-kommuner. Det er således 16 kommuner med en V-borgmester, otte kommuner med en S-borgmester, to kommuner med en K-borgmester og en kommune med en borgmester med anden partifarve, der har indgået forlig.

S-kommunerne ser umiddelbart ud til at være mest rundhåndede med serviceudgifterne. De har i alt overskredet servicerammen med 75 millioner kroner. Her er det dog Københavns Kommune, der står for broderparten af det beløb, da de overskrider servicerammen med 55 millioner.

Anderledes ser det ud for V-kommunerne. De er samlet set gået under servicerammen med 18,7
millioner kroner. Forklaringen her kan i høj grad tilskrives Viborg, Aabenraa og Esbjerg, der alle ligger et godt stykke under den tekniske serviceramme, og har en V-borgmester.

Teknisk serviceramme straffer sparsommelige kommuner

Konkret tildeles de tekniske servicerammer på den måde, at KL ser på, hvad kommunerne brugte på service sidste år, regulerer det til årets priser, og andelsmæssigt fordeler de 1,5 milliarder i løft af servicerammen til kommunerne efter deres befolkningstal. Det betyder, at den teknisk tildelte ramme alene baserer sig på, hvad kommunerne brugte på service sidste år.

Dermed får sparsommelige eller økonomisk pressede kommuner som udgangspunkt en mindre serviceramme end kommuner, hvor pengekassen bugner, eller man har opprioriteret service meget stærkt.

Fordi nogle af de økonomisk pressede kommuner i år har fået en stor udligningsgevinst, samtidig med at kommunerne med de største tab vil lave skattestigninger frem for servicebesparelser, ser der ud til at være større rift om at få del i rammen i år, end der plejer at være. Til gengæld er servicerammen ikke hævet mere end den plejer at blive. Populært sagt kan man sige, at kommunerne i år har flere penge til rådighed end de må bruge.

Prognose viser 107 millioner i overskridelse

Baseret på de 24 kommuner, som NB-Økonomi har kunnet udlede serviceudgifterne fra, overskrider kommunerne den tekniske serviceramme med 33,5 millioner.

Fortsætter den tendens, viser en prognose fra NB-Økonomi, at servicerammen i alt vil blive overskredet med 107 millioner kroner. Men mange af de sjællandske kommuner, som har vundet stort på udligningen, har endnu ikke indgået budgetforlig, og tallet kan dermed vise sig at blive væsentligt større.

Fortsætter tendensen med partifarven, hvor de socialdemokratiske kommuner melder højere serviceudgifter ind, kan tallet også blive højere af, at flere S-kommuner indgår budgetforlig.

Det betyder, at der til den faseopdelte budgetlægning den 23. september i KL-huset kan blive stor kamp om servicerammen.

Prognosen på overskridelsen med 107 millioner kroner er udelukkende baseret på de 24 kommuner, som vi har været i stand til at udlede serviceudgifterne fra. Her har vi fordelt den samlede afstand fra den tekniske ramme andelsmæssigt på det samlede antal indbyggere i de kommuner, der har indgået forlig. Herefter har vi ganget afstanden fra den tekniske ramme op med befolkningstallet i hele landet.

Det betyder i praksis, at prognosen ikke tager højde for udligningsresultater, socioøkonomi, udgiftsbehov, demografi eller andre faktorer der kan bestemme serviceudgifterne.

Kommunerne Bornholm, Frederiksberg og Brøndby har indgået budgetforlig, men det er ikke lykkedes os at fremskaffe deres serviceudgifter før deadline. Derfor har vi kun 24 ud af 27 kommuner med i prognosen. Prognosen bliver desuden opdateret løbende, i takt med at flere kommuner indgår budgetforlig.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her