Kommuner kan tjene op til 120.000 kroner på at tiltrække ældre fra andre kommuner til plejeboliger

Del artiklen:
En kommune kan tjene op til 120.000 kroner om året, hvis en ældre fra en anden kommune flytter ind på et af kommunens plejehjem.
En kommune kan tjene op til 120.000 kroner om året, hvis en ældre fra en anden kommune flytter ind på et af kommunens plejehjem. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Friplejehjem kan være en gylden forretning for en kommune, hvis mange af pladserne besættes af borgere fra en anden kommune.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det kan blive en gylden forretning for de danske kommuner at bygge friplejeboliger, hvis de ekstra plejepladser bliver besat at borgere fra andre kommuner.

NB-Økonomi har på baggrund af reglerne for kommunale refusioner, tilskud og udligning samt størrelsen af sundhedsudgifter beregnet, at en kommune kan tjene op til 120.000 kroner om året, hvis der flytter en ældre fra en anden kommune ind i en plejebolig i kommunen.

Som det fremgår af skemaet, er der stor variation mellem især forskellige aldersgrupper, indtægtsforhold og til dels de enkelte kommuners forhold. Hvis alle disse parametre falder ud til den mest negative side, så kan kommunen risikere et mindre underskud på op til 10.000 kroner pr. ældre, men langt de fleste ældre i plejeboliger er over 85 år, og dermed giver de ifølge beregningen minimum godt 80.000 kroner om året og maksimalt knapt 120.000 kroner i gevinst.

Borgmester: Gevinsten er ikke afgørende – det handler om bedre kvalitet

En af de kommuner, som har valgt at bygge et friplejehjem er Greve, men her siger borgmester Pernille Beckmann, at fokus har været på borgernes frie valg og ikke på, om kommunen kan tjene penge på friplejehjemmet.

“På velfærdsområdet, så er det nogle andre værdier, der vægter. Vi har ikke tænkt økonomi på den måde. Vi selvfølgeligt fået belyst, om det vil koste os penge, og det siger vores administration at det ikke vil,” siger Pernille Beckmann.

Derfor bliver ældre fra andre kommuner ofte en overskudsforretning

Du kan se i detaljerne i NB-Økonomis udregning nederst i artiklen. Vi har taget udgangspunkt i, hvordan en ekstra ældre borger påvirker kommunens tilskud- og udligning samt skatteindtægter.

Rent praktisk har vi set på, hvordan følgende elementer bliver påvirket.

Statstilskuddet: Hver borger udløser i det nye udligningssystem 15.635 kroner i 2021.

Ekstra udligning: Her er indregnet effekten på kommunens udligning, som både kan være et større tilskud eller en mindre betaling. Der er her regnet med minimum 93 procent udligning og maksimalt 95 procent af forskellen mellem landsgennemsnittet og kommunens udgiftsbehov. Bemærk, at alle udgiftsbehov er regnet ud fra en kommune med socioøkonomisk indeks på 100, ligesom det ikke er indregnet om en ældre borger påvirker kommunens socioøkonomisk indeks.

Skatteindtægten til kommunen er den indkomstskat, som en ældre betaler til kommunen.

Udligningseffekt af beskatningsgrundlag er udligningseffekten af den ekstra borger. Der er alene regnet med skattepligtig indkomst og ingen grundskyld, idet meget få borgere på plejecentre har ejerbolig.

UDGFITER:

Kommunal medfinansering af sundhedsvæsenet er vurderet ud fra de tidligere gældende takster i den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet uagtet af denne betaling er låst på budgetniveau.

Øvrige sundhedsudgifter er de udgifter, som bopælskommunen skal betale. Det gælder eksempelvis i nogle tilfælde hjemmesygepleje og andre bidrag,

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her