Der bliver markant flere ældre i forhold til børn – her er udviklingen størst

Del artiklen:

Antallet af 65+årige stiger drastisk i forhold til antallet af børn og unge, når man kigger frem mod 2040. Se her i hvilke kommuner udviklingen er mest markant.

Af Peter Risager, [email protected]

2021 bliver året, hvor ældningen af danmark betyder, at der vil være flere 65+ årige end 0-17-årige i Danmark. Og ældningen fortsætter med markant styrke frem mod 2040, hvor data fra Danmarks Statistik viser, at der vil være 22 procent flere ældre end børn.

Der er markante forskelle på, hvordan forholdet mellem børn og ældre udvikler sig i de enkelte kommuner. Mens nogen kommuner vil opleve en vækst på op mod 40 procent, så er der en enkelt kommuner, kan se frem til et fald.

Antallet af ældre i forhold til antallet af børn er værd at holde øje med, fordi det siger noget om, hvordan befolkningssammensætningen i kommunerne vil udvikle sig i forhold til i dag.

Derfor har NB-Økonomi udarbejdet en analyse, der viser, hvordan antallet af ældre i forhold til antallet af børn vil udvikle sig i hver kommune fra 2020 frem til 2040 ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik.

I dag er andelen af ældre i forhold til antallet af børn 100 procent. Det vil altså sige, at der er lige så mange børn som der er ældre. I 2040 er antallet på landsplan til gengæld 122 procent, hvilket betyder, at der vil være en stigning i antal ældre i forhold til antal børn på 22 procent.

Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, vil den udvikling være størst i Gribskov, Skive, Frederikssund og Halsnæs, som alle stiger med over 40 procent.

I den anden ende af skalaen ligger Solrød og Dragør Kommune på 0 procent, mens Vallensbæk som den eneste har en negativ udvikling på -4 procent. Det vil altså sige, at der vil komme relativt flere børn end ældre i Vallensbæk Kommune i 2040 end i dag.

Se i kortet her, hvordan udviklingen er for alle kommuner. Hold musen over kommunerne for at se, hvor stor andelen af antallet af ældre relativt til antal børn er i dag, og hvordan den andel vil være i 2040.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her