En ud af fire kommuner vil sænke skatten i 2021

Del artiklen:
Social- og Indenrigsministeriet er i gang med at vurdere, hvilke kommuner, der skal have tilskud til skattenedsættelser, efter puljen på 430 millioner med kommunernes ansøgninger, er blevet overskredet med 108 millioner. Dermed er det ikke alle kommuner, der kan få sin fulde ansøgning imødekommet.
Social- og Indenrigsministeriet er i gang med at vurdere, hvilke kommuner, der skal have tilskud til skattenedsættelser, efter puljen på 430 millioner med kommunernes ansøgninger, er blevet overskredet med 108 millioner. Dermed er det ikke alle kommuner, der kan få sin fulde ansøgning imødekommet. - Foto: Caroline Ryberg Albæk

25 kommuner har søgt om tilskud til skattenedsættelser i 2021. I alt vil kommunerne sænke skatten med 570 millioner, men staten giver kun tilskud til 430 millioner.

Af Peter Risager, [email protected]

25 kommuner vil gøre brug af tilbuddet om tilskud til skattenedsættelser i 2021. De 25 kommuner vil i alt have tilskud til skattenedsættelser for 570 millioner, som dermed overstiger puljens samlede størrelse på 430 millioner kroner med 140 millioner.

Det betyder, at Social- og Indenrigsministeriet nu skal i gang med at vælge, hvilke kommuner der skal have imødekommet sine ansøgninger til skattenedsættelser, og hvor stor en andel der skal imødekommes. Samtidig skal de 25 kommuner i gang med at overveje, om de vil sænke skatten, selv hvis de ikke får det statslige tilskud.

Se alle kommuners ansøgte skattenedsættelse nederst i artiklen.

Med forårets udligningsreform forsøgte man at gøre det lukrativt for kommunerne at sænke skatten, for at sikre, at der ikke ville komme en samlet skattestigning som følge af udligningsreformen. Samtidig ønskede man ikke, at der ikke under ét skulle komme større skattenedsættelser som følge af udligningsreformen.

Derfor har man indført to særlige tilskudsordninger til kommuner, der ønsker at sænke skatten, som gør, at staten påtager sig en stor del af kommunernes provenutab fra manglende skatteindtægter.

I et forsøg på at sikre balance mellem skattestigninger og -nedsættelser blev ramme til skattenedsættelser svarende til den tildelte ramme til forhøjelser for samme år. Den ramme er 430 millioner kroner i 2021.

Læs også:
Forstå på fem minutter: Sådan fungerer spillet om skatterammen

Langeland Kommune har søgt om den markant største procentmæssige nedsættelse af skatten med en nedsættelse på hele 1,5 procentpoint. Kommunen har da også landets ubestridt højeste udskrivningsprocent. I kroner og ører er det Guldborgsund Kommune, som har søgt om den højeste skattenedsættelse. De har søgt om tilskud til at sænke skatten med i alt 47,2 millioner kroner.

Kommuner med høj skat står forrest i køen

Med ansøgninger for 570 millioner er det ikke alle kommuner, der kan få del i tilskudsordningerne til hele den skattenedsættelse, de ønsker at gennemføre. Social- og Indenrigsministeriet har meldt ud til kommunerne, at der “ved fordelingen af rammen til skattenedsættelser bl.a. vil blive lagt vægt på, at skatten sættes ned i kommuner med en høj skatteprocent.”

Samtidig med det, er der en særlig tilskudsordning til kommuner med et udskrivningsgrundlag over 26,3 procent, hvor kommunerne varigt får dækket hele provenuetabet ned til 26,3, så længe de ikke hæver andre skatter.

Alle kommuner med ens kateprocent over 26,3 har søgt om støtte til at sænke skatten, og dermed får Danmark i realiteten en maksimal kommunal udskrivningsprocent på 26,3 procent.

Målsætningen om, at skatten sættes ned i kommuner med en høj skatteprocent betyder, at det anses for givet, at ministeriet starter med at fordele rammen til de 12 kommuner, som har en udskrivningsprocent over 26,3.

De 12 kommuners skatteændring ned til 26,3 procent, vil i alt betyde skattenedsættelser for 271 millioner kroner. Dermed er der 159 millioner tilbage i skatterammen, som skal fordeles mellem de resterende kommuners ansøgninger på 300 millioner.

Her er 16 kommuner i spil, hvor Norddjurs, Ringsted og Kerteminde, som ligger over 26,3, men har søgt om yderligere nedsættelser end til 26,3, antageligvis også indgår med det resterende beløb. Om den resterende del af rammen til skattenedsættelser også bestemmes af hvor høj skat kommunen har, eller om man vægter andre kriterier, har Social- og Indenrigsministeriet ifølge vores oplysninger ikke meldt noget ud om.

53 procent tilbage

Hvis Social- og Indenrigsministeriet i fordelingen af den resterende del af rammen ikke kigger på kommunens nuværende udskrivningsprocent, men i stedet fordeler rammen ligeligt til alle kommuner under 26,3, betyder det, at alle resterende kommuner kan få tilskud til 53 procent af den skattenedsættelse, de har søgt om.

Fordi man med udligningsreformen også åbnede for, at kommuner fremover kan udskrive skatten med to decimaler kan det betyde, at nogen vælger at sænke skatten med 0,05 procentpoint i stedet for 0,1 procentpoint, hvis de blot får tilskud til 53 procent af deres ansøgning.

Ni af de 25 kommuner, der har søgt om skattenedsættelser har en Socialdemokratisk borgmester, og 10 har en Venstre-borgmester. To af ansøgerne har en konservativ borgmester, mens hele fire af ansøgerne har en borgmester, som ikke er fra de tre klassiske borgmesterpartier.

Social- og Indenrigsministeriet giver kommunerne svar på ansøgningerne inden udgangen af september.

Rettelse: 11. september klokken 12:31:
I kort tid fremgik det af artiklen, at 24 kommuner havde ansøgt om nedsættelser for i alt 538 millioner. Det korrekte er, at 25 kommuner har ansøgt om 570 millioner. Fejlen skyldtes, at Viborg Kommune ikke var blevet indlæst i regnearket. Viborg indgår nu både i artiklen, beregningerne og tabellen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her