Så er restrammen fordelt: Syv kommuner får adgang til yderligere skatteforhøjelser

Del artiklen:
Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), har spekuleret længe, inden hun i dag meddelte kommunerne om, hvilken andel af restrammen, de får tildelt til sanktionsfrie skatteforhøjelser i 2021. Mens Rudersdal Kommune har fået opfyldt hele deres ansøgning, må Lyngby-Taarbæk tage til takke med et rundt nul.
Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), har spekuleret længe, inden hun i dag meddelte kommunerne om, hvilken andel af restrammen, de får tildelt til sanktionsfrie skatteforhøjelser i 2021. Mens Rudersdal Kommune har fået opfyldt hele deres ansøgning, må Lyngby-Taarbæk tage til takke med et rundt nul. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mens Rudersdal Kommune får imødekommet hele sin ansøgning, bliver Lyngby-Taarbæk som den eneste kommune med tab på udløbet af de to overgangsordninger forbigået i fordelingen af restrammen til skatteforhøjelser.

Af Peter Risager, [email protected]

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), har netop meddelt kommunerne, hvilken andel de får i restrammen til skatteforhøjelser i 2021. Gentofte tager med 115,2 millioner kroner som forventet broderparten af den samlede restramme på 194,2 millioner kroner.

Fordelingen af restrammen betyder, at Gentofte, Vallensbæk, Hørsholm, Rudersdal, Fanø, Greve og Hillerød – som har fået del i restrammen – har fået udvidet den ramme, de kan lave skatteforhøjelser for, uden at kommunerne skal betale en sanktion til staten.

Se nederst i artiklen, hvor meget hver kommune er blevet tildelt.

Restrammen er i henhold til udligningsloven blevet fordelt til “de få kommuner, som foruden de største tab i udligningsreformen har de største nettotab som følge af de ændringer, der lå bag de to overgangsordninger vedrørende uddannelsesstatistik og det aldersbestemte udgiftsbehov, som udløber i 2021.”

Derfor er det da også påfaldende, at Lyngby-Taarbæk som den eneste af kommunerne med tab på overgangsordningerne ikke får del i restrammen til skatteforhøjelser. Ministeriet begrunder tildelingen i en pressemeddelelse med følgende:

“De syv kommuner (som får del i restrammen, red.) har alle et tab på mere end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget på udligningsreformen og mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget på udløb af de to overgangsordninger.”

Læs hele pressemeddelelsen her

Kriterie tæller to gange

Godt nok skriver Social- og Indenrigsministeriet, at man har fordelt midlerne efter de to objektive kriterier om største tab på udligningsreformen og største tab fra udløb af overgangsordningerne.

Men kommunerne er allerede blevet tildelt en reserveret ramme til skatteforhøjelser som følger det beregnede tab på udligningsreformen, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune blot har fået en skatteforhøjelse på 2,7 millioner kroner, mens eksempelvis Rudersdal Kommune har fået en skatteforhøjelse på 23 millioner kroner.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Rudersdal med et tab fra overgangsordningerne på blot 200 kroner per indbygger mere end Lyngby-Taarbæk får adgang til 27 millioner mere i skatteforhøjelser fra restrammen. Dermed får Rudersdal Kommune i alt mulighed for at lave sanktionsfrie skatteforhøjelser for 47 millioner kroner mere end Lyngby-Taarbæk.

Med argumentationen om, at Rudersdal har haft et større tab på udligningsreformen, betyder det, at det kriterie både gjaldt da man tildelte de oprindelige rammer og igen til tildelingen af restrammen.

Restramme til kommuner, som ikke vil bruge den

Bemærkelsesværdigt er det også, at Social- og Indenrigsministeren har fordelt i alt 23,3 millioner kroner til kommuner, som i deres budgetforhandlinger ikke lægger op til at gøre brug af en ekstra tildelt skatteramme.

Læs også:
Minister åbner for anden runde af ansøgninger til skatteforhøjelser

Det gælder for Hillerød og Greve, som enten i det indgåede budgetforlig eller i de indledende udkast til budgettet for 2021 ikke lægger op til at gøre brug af en eventuelt tildelt restramme. Det kan altså tyde på, at kommunerne blot har søgt om restrammen for at få øget manøvrerum i budgetforhandlingerne.

Den strategi har direktionen i Hillerød Kommune i hvert fald fulgt, da direktionen eksplicit skriver til byrådet forud for budgetforhandlingerne, at man har søgt om restrammen “for at sikre byrådet maksimalt beslutningsråderum”.

På den baggrund kan det meget vel blive aktuelt med den potentielle anden runde af ansøgninger til skatterammen, som social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har åbnet op for i et svar til NB-Økonomi. Den vil hun overveje at tage i brug, hvis det viser sig, at nogle kommuner ikke gør brug af den tildelte skatteramme.

Har ikke skelet til budgetforhandlinger

I svaret til NB-Økonomi skrev Astrid Krag også, at hun forventede, at hvis kommuner søgte om andel i restrammen, var det fordi man også ville gøre brug af den:

“Jeg går stærkt ud fra, at det er grundige og seriøse overvejelser, der ligger bag ansøgningerne, og at de pågældende kommuner derfor har tænkt sig at anvende den tildelte ramme til skatteforhøjelsen,” skrev ministeren.

Det er altså samme udgangspunkt, som man endeligt har fordelt midlerne fra, hvor man ikke har skelet til budgetforhandlingerne rundt i kommunerne. De tyder på, at hverken Hillerød eller Greve vil gøre brug af en tildelt skatteramme, mens Lyngby-Taarbæk og Gentofte higer efter at få tildelt en yderligere andel af rammen.

Logikken har i stedet været, at hvis man har søgt om del i restrammen, og man har opfyldt kriterierne om, at man “har haft et tab på mere end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget på udligningsreformen og mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget på udløb af de to overgangsordninger”, så har man fået del i restrammen.

Med både Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommune, der helt sikkert gerne ville have mere fra skatterammen, og Hillerød, Rudersdal og Greve, der sandsynligvis ikke vil gøre brug af den tildelte ramme, kan ministerens åbning for en anden runde pludselig blive højaktuel.

Dermed er spillet om skatteforhøjelser i 2021 – til trods for dagens offentliggørelse – ikke slut endnu.

Rettelse 10. september klokken 17:27:

Det fremgik tidligere af artiklen, at Rudersdal Kommune i deres forslag til budgettet 2021 ikke vil gøre brug af den tildelte andel af restrammen. Den oplysning skyldtes, at det er det udgangspunkt, der ligger i budgetforslaget på kommunens hjemmeside.

Borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive (V), har efter deadline gjort os opmærksomme på, at skatteforhøjelserne for 27 millioner indgår i de seneste budgetforhandlinger i Rudersdal Kommune. Derfor er det samlede tildelte beløb fra restrammen, som ser ud til ikke at blive udnyttet til skatteforhøjelser, sænket fra 50,3 millioner til 23,3 millioner i artiklen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her