Krav om omfordeling af serviceramme bliver valgtema ved KV21 i Vejle

Del artiklen:
Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Vejle, Frank Sikær, sætter nu fordelingen af servicerammen mellem landets kommuner på den offentlige dagsorden, og er klar til at gøre det til et stort tema i valgkampen til KV21.
Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Vejle, Frank Sikær, sætter nu fordelingen af servicerammen mellem landets kommuner på den offentlige dagsorden, og er klar til at gøre det til et stort tema i valgkampen til KV21. - Foto: Pressefoto Vejle Kommune

Et socialdemokratisk udspil i Danmarks femte største kommune kan udløse et større opgør om servicerammen mellem landets kommuner og udfordre en række borgmestre ved KV21.

Af Arne Ullum, [email protected]

Socialdemokratiet i Danmarks femtestørste kommune, Vejle, sætter nu fordelingen af servicerammen mellem de 98 kommuner direkte på dagsordenen i de budgetforhandlinger, som indledes i dag, torsdag. 

Samtidig gør Socialdemokratiets borgmesterkandidat og gruppeformand Martin Sikær det klart, at han og Socialdemokratiet er klar til at gøre kravet om en omfordeling af servicerammen mellem landets kommuner til et centralt emne ved kommunalvalget næste år.

“Det bliver da i højeste grad et tema i valgkampen. Jeg håber, at jeg kan få de andre til at se lyset i budgetforhandlingerne i dag. Men der er da også en lille ting i mig, der siger, at det kunne være et rigtigt godt emne at have om et års tid, når den lokale valgkamp starter,” siger Martin Sikær.

Den melding er ikke kun interessant, fordi Vejle er landets femte største kommune, hvor der med de aktuelle meningsmålinger på landsplan tegner et tæt opgør mellem Martin Sikær og den siddende Venstre-borgmester Jens Ejner Christensen (V), der står fast på, at Vejle skal overholde den tildelte serviceramme.

“Vi kan godt investere ekstra i denne coronatid. Men det skal ske fornuftigt og ansvarligt inden for rammerne”, lød det ifølge Vejle Amts Folkeblad fra Jens Ejner Christensen ved førstebehandlingen af budgettet.
Men sagen er også interessant for resten af de 98 kommuner. Strategien om at tage et opgør om fordelingen af serviceramme i den offentlige debat og senere i valgkampen kan brede sig til de mange kommuner, som har fået flere penge fra udligningsreformen, og som derfor pludseligt har finansering til at udvide servicerammen.

Det vil i første gang sætte en række mere velhavende kommuner med store servicerammer under pres og senere også sammenholdt i KL. Samtidig vil det betyde, at striden om fordelingen af servicerammen flytter fra de lukkede KL-møder ud i den offentlige debat.

Vejle hænger fast i lavt serviceniveau efter finanskrisen

Historien bag Vejles udfordringer med servicerammen går helt tilbage til finanskrisen. Dengang skar kommunen ligesom en lang række andre kommuner massivt i serviceudgifterne. Mens det for især mange yderkommuner skyldtes faldende skatteindtægter og stigende overførselsindkomster, så blev Vejle Kommune dengang især ramt af likviditetsproblemer på grund af et strategisk jordopkøb til udvikling af byen og et betydeligt tab på Schweizerlån.

Det kunne være et rigtigt godt emne at have om et års tid, når den lokale valgkamp starter

Martin Sikær (S), borgmesterkandidat i Vejle

“De daværende byrådsmedemmer udviste ansvar, og de skar hårdt, og de skar resolut, og det gjorde så, at man klarede skærene uden at skulle hæve skatten i Vejle,” siger Martin Sikær.

Men det betød også, at Vejle Kommune skar på sine serviceudgifter, og dermed gav plads til at andre kommuner med bedre finansiering kunne udvide servicerammen.

“Det er en udfordring, fordi servicerammen altid bliver tildelt eller pålagt kommunerne ud fra budget og regnskab året før. Det gør jo så, at når man har et lavt udgangspunkt som Vejle, så er det svært at grave sig op derfra, hvis man har en kommune, der meget rigidt styrer efter de her lofter. Og det gør Vejle Kommune,” siger Martin Sikær.

Han kræver derfor, at kommunens borgmester går til sine kolleger i KL og kræver, at Vejle får lov til at hæve sin serviceramme ud over kommunens andel af de ekstra 1,5 milliarder kroner fra økonomiaftalen.

“Jeg synes ikke, at borgerne kan være tjent med, at vi  i de tre byrådsperioder, som jeg har været med, er gået fra at sammenligne os med landsgennemsnittet for service til bare at sørge for, at vi er over lovens minimumskrav for service,” siger Martin Sikær.

Analyser her på NB-Økonomi har tidligere vist, at Vejle Kommune har de laveste serviceudgifter i forhold til kommunens demografiske sammensætning.

Læs også:
Analyse: Hovedstadskommuner bruger 11 procent mere på service end provinskommuner


Utilfreds med, at Vejle ikke kan bruge udligningsgevinst på bedre service

Striden om servicerammerne er skærpet ved, at en lang række kommuner særligt i provinsen fik betydelige gevinster på udligningsreformen. En central begrundelse for reformen var, at forskellene i den kommunale service på tværs af landet var blevet for store.

Martin Sikær slår derfor på, at selve udligningsreformen ikke giver mening, hvis ikke en kommune som Vejle får lov til at bruge de ekstra 115 millioner udligningskroner på bedre service.

“Det er fjollet, hvis de penge bare skal lægges i kassen og bruges til prestigeprojekter, som man ind imellem kunne få lov til at fyre af. Så synes jeg da, det er bedre, at man engang for alle siger: Skal vi ikke lige kigge på Vejle Kommune. Grunden, til at vi gav dem penge i udligningsreformen, var den dårlige service, og hvis de så begynder at yde en bedre service, så er det OK.”
Martin Sikær erkender, at andre kommuner skal holde igen med deres serviceudgifter, hvis der skal blive plads til udvidelser i de kommuner, som har fået ekstra penge ved udligningsreformen. Han opfatter, at Folketinget har ønsket, at kommuner med gevinst på udligningsreformen skulle udvide servicen, mens kommuner med tab skulle bruge færre penge på service.

“Det må være sådan, at når nogle får at vide i forbindelse med udligningsreformen, at de har brugt for mange penge på service og derfor er nødt til at holde lidt igen, så går jeg ud fra, at de holder igen, og det giver plads til os, der har fået at vide, at vi har brugt for få penge,” siger han.

Situationen i Vejle Kommune er speciel derhen, at kommunen har en meget stor kassebeholdning. Hvis ikke kommunen enten hæver service- eller anlægsudgifterne eller sætter skatten ned, så vil kassebeholdningen fortsætte med at vokse.

“Dengang Vejle Kommune var på den, fordi kassen var tom, da lavede man en fælles aftale om nogle meget stramme økonomiske principper, som jeg bakker helt op om. En af de ting man aftalte var, at der til enhver tid skulle være 230 millioner i kassen. Vi har været oppe at snuse til 1,6 milliarder kroner, og nu ligger vi på 1,4 milliard kroner,” siger Martin Sikær.

“Det er altså penge, som borgerne i Vejle har betalt ind, og som de med nogen rette kan forvente, at det har de gjort, fordi de får service for det,” siger Martin Sikær.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her