Offentligheden får ikke afgørende oplysninger om servicerammer

Del artiklen:
Greves borgmester Pernille Beckmann (V) afviser, at det er et demokratisk problem, at borgerne ikke får indsigt i, hvordan kommunens serviceudgifter udvikler sig.
Greves borgmester Pernille Beckmann (V) afviser, at det er et demokratisk problem, at borgerne ikke får indsigt i, hvordan kommunens serviceudgifter udvikler sig. - Foto: Pressefoto: Greve Kommune

I mange kommuner får offentligheden ingen adgang til afgørende oplysninger om udvikling i serviceudgifter. Borgmester forsvarer det med, at borgerne ikke interesserer sig for de samlede serviceudgifter, men alene for enkeltsager.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er kun de færreste kommuner, som eksplicit oplyser byråd og borgere om, hvordan kommunens budget ligger i forhold til det de udstukne rammer for service og anlæg. Det er bemærkelsesværdigt, fordi netop de to rammer spiller en helt afgørende rolle for den såkaldte faseopdelte budgetproces, som reelt styrer budgetprocessen for hele det kommunale område.

“Jeg har ikke kunnet få oplyst, hvordan Greves budget og det netop indgåede budgetforlig ligger i forhold til servicerammen,” siger Enhedslisten byrådsmedlem Mehmet Zeki Dogru.

NB-Økonomi har gennemgået budgetmaterialet i mere end ti af de kommuner, som indtil nu har indgået budgetforlig. Hovedreglen er, at offentligheden og dermed byrådet ikke har fået indsigt i, om serviceudgifterne stiger eller falder, og hvordan de ligger i forhold til KL’s udmeldte servicerammer. Hvis kommunerne samlet overskrider den aftalte servicerammen med regeringen, så kan staten udstede en kollektiv sanktion på op til tre milliarder kroner til kommunerne.

Greves borgmester Pernille Beckmann (V) bekræfter, at oplysninger om servicerammen alene er givet på lukkede møder, men hun påpeger, at alle partier har haft adgang til oplysningerne, ligesom kommunens økonomichef har tilbudt alle partier, at de kan få yderligere oplysninger om servicerammen hos administrationen.

Når borgerne eller politikerne læser det offentliggjorte materiale om budgetforliget i eksempelvis Greve Kommune, så kan de læse, at driftsudgifterne er budgetteret til 3.078.600 kroner i 2021, men der er ikke nogen oversigt over, hvordan det tal ligger hverken i forhold til budgettet i 2020, det forventede regnskab eller den tekniske serviceramme, som kommunen har fået fra KL.

Det mener Pernille Beckmann ikke er et problem for den demokratiske debat.

“Jeg har aldrig blevet mødt af en borger, der spørger til servicerammen,” siger Pernille Beckmann. “Hvis vi lukker en daginstitution eller lukker en institution, så oplever jeg reaktioner. Borgerne går mere op i, hvad der sker på deres områder, end hvad der sker med servicerammen.”

Greve Kommune er en af de kommuner, som har en meget voldsom vækst i antallet af ældre. Antallet af dyre og plejekrævende plus 80-årige stiger således ifølge de tilgængelige data med cirka 7,3 procent, hvilket er næsten det dobbelte af landsgennemsnittet.

Dermed er kommunen en af de kommuner, som sagligt kunne argumenere for, at kommunen skulle have en større vækst i servicerammen end landsgennemsnittet, hvis man vil sikre uændret antal kroner til service i forhold til udgiftsbehovet. Men den debat opfatter Mehmet Zeki Dogru, at han ligesom mange andre byrådsmedlemmer landet over er afskåret fra.

“Jeg plejer at få information om servicerammen efter budgetter er vedtaget, men det vil jeg gerne have før,” siger han. “Det svækker tilliden til dem, der har ansvaret for kommunen, fordi hverken borgerne eller de folkevalgte har adgang til den vigtige information.”

I Fredensborg kan alle læse om servicerammen

Anderledes ser det ud i Fredensborg Kommune i Nordsjælland, som er en af de få kommuner, som giver borgerne og politikerne et meget transparent billede af økonomien og servicerammen.

null
Fredensborg Kommune er en af de kommuner, som giver borgerne og offentligheden det mest transparente billede af kommunens økonomi og realtionen til servicerammen, viser NB-Økonomis gennemgang af en række budgetforlig.

Freja Brabæk Kristensen fra Dansk Folkeparti, som sidder i økonomiudvalget i Fredensborg Kommune fortæller, at politikerne startede budgetprocessen med en beslutning om, at kommunen ville overholde den serviceramme, som er meldt ud af KL tillagt kommunens forholdsmæssige andel af løftet på 1,5 milliarder kroner.

“Vi skal i kommunerne skal stå fast på, at man skal holde sig indenfor servicerammen. Det er også et spørgsmål om solidaritet imellem kommunerne,” siger hun. “Det er klart, at der kan være nogle enkelte kommuner, som har behov for at sprænge servicerammen, og det må vi acceptere”.

Freja Brabæk Kristensen mener, at både borgere og politikere i kommunen har al den information, som de har brug for.

“Hos os er det en fin demokratisk proces proces indenfor de rammer vi har fået af regeringen,” siger hun.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her