Minister åbner for anden runde af ansøgninger til skatteforhøjelser

Del artiklen:
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) åbner nu for, at kommuner, som ikke får opfyldt deres ansøgning til restpuljen til skatteforhøjelser, alligevel kan få mulighed for at hæve skatten, hvis det frem mod budgetvedtagelserne viser sig, at de tildelte skatterammer ikke bliver udnyttet i andre kommuner.
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) åbner nu for, at kommuner, som ikke får opfyldt deres ansøgning til restpuljen til skatteforhøjelser, alligevel kan få mulighed for at hæve skatten, hvis det frem mod budgetvedtagelserne viser sig, at de tildelte skatterammer ikke bliver udnyttet i andre kommuner. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), åbner nu for, at kommuner, som ikke får opfyldt deres ansøgning til restpuljen til skatteforhøjelser, kan få del i en eventuelt uudnyttet tildelt ramme frem mod budgetvedtagelsen.

Af Peter Risager, [email protected]

Selvom nogle kommuner i første omgang ikke får grønt lys til at hæve skatten, så meget som de vil i 2021, kan de alligevel ende med at få mulighed for at hæve skatten uden sanktioner.

Det sker, fordi Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), i et svar til NB-Økonomi skriver, at hun vil se på muligheden for, at kommuner, som ikke får opfyldt deres ansøgning til restpuljen, kan få del i en eventuelt uudnyttet skatteramme:

 “Jeg går stærkt ud fra, at det er grundige og seriøse overvejelser, der ligger bag ansøgningerne, og at de pågældende kommuner derfor har tænkt sig at anvende den tildelte ramme til skatteforhøjelsen. Det er helt normalt, at kommunerne skal søge om mulighederne for at hæve skatten, inden de vedtager budgetterne. Hvis det dog frem mod budgetvedtagelsen viser sig, at en større andel af de tildelte skatterammer ikke bliver udnyttet, vil jeg gerne se på, hvad der kan gøres, for at rammen kan komme andre kommuner til gavn,” skriver hun.

Hvis man åbner for at andre kommuner kan få andel i en uudnyttet ramme til skatteforhøjelser, vil man undgå den problemstilling, at nogen må hæve skatten med sanktioner eller spare på servicen, blot fordi andre kommuner har ansøgt om restrammen til skatteforhøjelser, selvom de ender med ikke at hæve skatten.

Læs også:
Puljeregler kan udløse ekstra besparelser i nordsjællandske kommuner

Dermed kan kommuner som Lyngby-Taarbæk måske få lov til at hæve skatten uden sanktioner, selvom de i første omgang ikke får opfyldt hele deres ansøgning til restrammen.

Ansøger for at få øget manøvrerum

Problemstillingen er blevet relevant, fordi nogen kommuner har ansøgt om at få andel i restrammen til skatteforhøjelser, selvom de ikke vil hæve skatten udover den tildelte restramme. Samtidig er der ansøgt om skatteforhøjelser for knap 300 millioner kroner fra restpuljen, der har en samlet størrelse på 194 millioner kroner.

Eksempelvis har Greve Kommune ifølge Social- og Indenrigsministeriet ansøgt om at få andel i restrammen til skatteforhøjelser. I deres budgetforlig er de dog blevet enige om kun at hæve skatten med den tildelte skatteramme, og vil dermed ikke udnytte en eventuelt tildelt restramme.

I Hillerød Kommune har man også ansøgt om at få andel i restrammen til skatteforhøjelser. Her skriver direktionen eksplicit i deres oplæg til byrådet forud for budgetforhandlingerne, at man har ansøgt om andel i restpuljen for at give byrådet større beslutningsråderum:

“Hertil kommer, at der i den endelige beslutning i Folketinget blev givet mulighed for, at en kommune kan søge om at få del i en skattestigning, som en anden kommune ikke benytter. For at sikre byrådet maksimalt beslutningsråderum har forvaltningen administrativt søgt disse”, skriver direktionen i deres oplæg til byrådsmedlemmerne. Læs oplægget her. Det konkrete citat findes på midten af side 10.

Der er ikke noget forkert ved den måde Hillerød Kommune har grebet sagen an, men det betyder ikke desto mindre, at hvis Hillerød får opfyldt deres ansøgning til restrammen på 11,7 millioner kroner og vælger ikke at gøre brug af den, så er det 11,7 millioner, som eksempelvis Lyngby-Taarbæk Kommune ikke får tildelt.

Op mod 50 millioner kroner i uudnyttet ramme

Også Rudersdal Kommune, som har ansøgt om 27 millioner kroner fra restrammen, har i det midlertidige budgetforslag kun regnet med at hæve skatten med den tildelte skatteramme på 23 millioner kroner. Med de 27 millioner derfra, er det potentielt op mod 50 millioner kroner, som kan ende med at blive tildelt fra restrammen til kommuner, som i sidste ende ikke gør brug af den.

Især Vallensbæk, Gentofte og Lyngby Taarbæk, hvor borgmestrene har udtrykt stor utilfredshed med den tildelte skatteramme, vil derfor kunne glæde sig over, at Astrid Krag nu har åbnet for, at de – såfremt de ikke får opfyldt hele deres ansøgning – vil kunne få del i de potentielt uudnyttede 50 millioner kroner til skatteforhøjelser.

Læs også:
Flere K-borgmestre overvejer skattestigninger med sanktioner

Kommunerne vil indenfor kort tid modtage svar på deres ansøgninger til restrammen, og derefter begynder spillet altså om, hvad der vil ske med en eventuelt uudnyttet tildelt restramme. Social- og Indenrigsministeriet oplyser desuden til NB-Økonomi, at “de endelige skatteprocenter fastlægges i forbindelse med budgetvedtagelse senest 15. oktober. Regeringen vil tage stilling til skatteresultatet, når dette foreligger.”

Læs også:
Forstå på fem minutter: Sådan fungerer spillet om skatterammen

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her