Sund aldring nedsætter demografisk træk med cirka 10 procent

Del artiklen:
Finansminister Nicolaj Wammen (S) holder fast i metode for beregning af sund aldring, som reducerer det demografiske træk med cirka 10 procent fra 0,55 procentpoint til 0,50 procentpoint.
Finansminister Nicolaj Wammen (S) holder fast i metode for beregning af sund aldring, som reducerer det demografiske træk med cirka 10 procent fra 0,55 procentpoint til 0,50 procentpoint. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Nye tal fra regeringen giver nye detaljer om effekten af sund aldring. Regeringen bruger den mest konservative metode, som reducerer det demografiske træk med cirka 10 procent.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen skærer cirka 10 procent af de forventede udgifter til flere ældre og børn – det såkaldte demografiske træk – fordi man forventer at de ældre bliver sundere.

Den netop offentliggjorte 2025-prognose viser, at regeringen har reduceret det demografiske træk fra 0,55 procent om året frem til 2025 til 0,50 procent med den begrundelse, at de ældre bliver sundere. den metode har også været anvendt tidligere, så det er ingen ændring i forhold til den tidligere regnemetode.

Den offentliggjorte prognose er interessant, fordi den giver et mere detaljeret indblik i beregningerne, og hvordan de påvirkes af forudsætningerne.

Sund aldring er et populært udtryk for det forhold, at ældre især er plejekrævende i de sidste leveår, og at det antal år angiveligt er uafhængig af, hvor gammel en borger bliver.

Populært sagt er det altså vigtigere at se på antallet af borgere, som har et bestemt antal leveår tilbage, end det er at se på det faktiske antal af eksempelvis 80+ årige.

Hvis man fokuserer på antallet af ældre med et bestemt antal restleveår, så bliver væksten mindre end væksten i antallet af ældre målt på alder, fordi levetiden stiger samtidig med antallet ældre. Forskellen mellem de to tal udgør forenklet sagt den sunde aldring.

Men den nye analyse viser, at det langt fra er ligegyldigt, hvilken restlivsperiode man bruger til at beregne den sunde aldring.

Finansministeriet bruger en tre års periode til død. Populært sagt regner man altså med, at en ældre i gennemsnit primært er stærkt plejekrævende og dermed omkostningstung de sidste tre leveår.

Det betyder konkret, at det demografiske træk falder fra 0,55 procent om året til 0,50 procent. Det kan lyde som en lille forskel, men den hæver den såkaldte holdbarhedsindikator fra 0,3 til 1,0 procent.

Vismændene bruger til sammenligning en restlevetid på 10 år og dermed stiger effekten af den sunde aldring, så den nedsætter det demografiske træk fra 0,55 procent til 0,40 procent, og får holdbarhedsindikatoren til at stige til 1,7 procent af BNP.

null
Her kan du se forskellen mellem de forskellige forudsætninger for beregningen af det demografiske træk inklusive sund aldring.

“Jo flere år, der medtages, jo mere dæmpes væksten i det demografiske træk. DØR (Det Økonomiske Råd red.) indregner dermed en større korrektion for sund aldring af det demografiske træk end i Finansministeriets beregninger,” hedder det i 2025-analysen.

Regeringen kan med et snuptag reducere udgift til demografisk træk

Analysen er dels interessant, fordi den viser hvordan de enkelte kommuner kan beregne deres eget demografiske træk, dels fordi den viser at en nuværende eller fremtidig regering med et snuptag kan ændre udregningen af det demografiske træk, og dermed reducere den årlige ekstrabevilling til regioner og kommuner.

Men foreløbigt holder den nuværende Socialdemokratiske regering fast i både løftet om fuld demografisk dækning til kommuner og regioner samt regnemetoden med tre års restlevetid.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her