Puljeregler kan udløse ekstra besparelser i nordsjællandske kommuner

Del artiklen:
Gentofte Kommune har tabt til Skattestyrelsen, i sag om dødsboer
Gentofte Kommune har tabt til Skattestyrelsen, i sag om dødsboer - Foto: Kaspar Wenstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Hvis nogle kommuner vælger ikke at gøre brug af den tildelte andel af restrammen til skatteforhøjelser, kan andre blive tvunget til at gennemføre unødvendige besparelser, fordi de ikke får opfyldt deres ansøgning.

Af Peter Risager, [email protected]

Spillet om skatterammen til kommuner med tab på udligningsreformen kan ende i den specielle situation, at den fulde ramme på 430 millioner, som kommunerne bliver tildelt til skatteforhøjelser, ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det kan tvinge nogle kommuner til unødige besparelser.

De ni kommuner med tab på udligningen, som har søgt om del i restrammen til skatteforhøjelser, har i alt søgt om 270 millioner. Også Helsingør, Vallensbæk og Greve har søgt om andel i rammen, men har ikke angivet et beløb.

Medregner man Greve og Vallensbæks tab på overgangsordningerne, udgør det beløb i alt 300 millioner kroner. Restrammen til skatteforhøjelser, som skal fordeles mellem de ni kommuner, udgør midlertidigt kun 194 millioner kroner.

Læs også:
Forstå på fem minutter: Sådan fungerer spillet om skatterammen

Problemet med den uudnyttede ramme opstår, fordi eksempelvis Greve Kommune har søgt om andel i restrammen til skatteforhøjelser for et ukendt beløb. Fordi kommunen til næste år taber 17,7 millioner fra overgangsordningerne, er det antageligvis det maksimale beløb, de kan blive tildelt fra restrammen til skatteforhøjelser. 

Men Greve Kommune har netop indgået et budgetforlig, hvor man er blevet enige om kun at hæve skatten med de 0,11 procent, man har fra den på forhånd tildelte skatteramme. 

Dermed kan der potentielt opstå den situation, at Greve bliver tildelt en restramme til skatteforhøjelser på 17,7 millioner, som de ikke bruger. Det kan bringe andre kommuner i klemme, da de i så fald ikke får andel i den ekstra skatteramme, som tildeles en kommune, som alligevel vælger ikke at gøre brug af den. 

Eksemplet er kendt for Greve, fordi de allerede har indgået budgetforlig, men situationen kan også opstå i andre kommuner. Ifølge NB-Økonomis oplysninger er der flere kommuner, som har søgt om del i restrammen blot for at kunne diskutere muligheden for skatteforhøjelser, og dermed få forøget manøvrerum ved budgetforhandlingerne. 

Borgmester i Gentofte Kommune, som kan risikere at komme i klemme af eventuelt uudnyttede skatterammer, Hans Toft (K), skriver i et skriftligt svar til NB-Økonomi, at han ikke er nervøs for, at det vil påvirke Gentoftes skatteforøgelse:

“Vi har en meget klar og berettiget forventning om at undgå den yderligere statslige afgift på mange hundrede mio. kr., som er en straf for at ”få lov til” at betale den helt absurd store udligningsregning – også på flere hundrede mio. kr. – pålagt af Regeringen, Venstre og de små forligspartier,” skriver han. 

Problemet kan løses med anden runde

Derfor stilles der nu spørgsmålstegn ved, om ministeriet vil lave en anden runde af ansøgninger til restrammen efter kommunerne har indgået budgetforlig, og man ved, hvor meget af restrammen, der faktisk er blevet udnyttet til skatteforhøjelser.

Det vil sikre, at den fulde restramme bliver udnyttet, og at der ikke vil opstå den situation, at nogen kommuner vil blive tvunget til besparelser eller skattestigninger med sanktioner, fordi andre kommuner, som alligevel ikke vil lave yderligere skatteforhøjelser, får en andel af restrammen.

Om det er den rigtige løsningsmetode, vil Hans Toft (K) ikke forholde sig til:

“Jeg vil ikke blande mig i, hvordan det skal ske. Det må overlades til Socialdemokratiet og Venstre, som er de hovedansvarlige for kæmpe-regningen til Gentofte Kommune. Folketinget har besluttet, at restrammen på 430 mio. kr. skal prioriteres til de kommuner, som foruden de største tab i udligningsreformen har de største tab på de to overgangsordninger vedrørende uddannelsesstatistik og det aldersbestemte udgiftsbehov. Derfor må vi da også gå ud fra, at intentionen i loven følges, og at det sikres, at rammen rent faktisk udmøntes til de få kommuner, der har det største behov,” skriver han.

Gentofte Kommune har ansøgt om 160 millioner kroner fra restrammen, som svarer til deres tab fra overgangsordningerne. Samtidig er Gentofte den kommune, som har de største samlede tab fra de to overgangsordninger. Målt i kroner per indbygger tager Hørsholm, Rudersdal og Vallensbæk de efterfølgende topplaceringer for de største tab fra ordningerne.

Social- og Indenrigsministeren, Astrid Krag (S), skriver i et skrifligt svar til NB-Økonomi, at hun forventer, at de kommuner, der har søgt om skatteforhøjelser også vil gøre brug af den tildelte ramme. Hvis ikke, vil hun dog være åben overfor at se på, hvordan en potentielt uudnyttet ramme kan komme andre kommuner til gavn:

”Jeg går stærkt ud fra, at det er grundige og seriøse overvejelser, der ligger bag ansøgningerne, og at de pågældende kommuner derfor har tænkt sig at anvende den tildelte ramme til skatteforhøjelsen. Det er helt normalt, at kommunerne skal søge om mulighederne for at hæve skatten, inden de vedtager budgetterne. Hvis det dog frem mod budgetvedtagelsen viser sig, at en større andel af de tildelte skatterammer ikke bliver udnyttet, vil jeg gerne se på, hvad der kan gøres, for at rammen kan komme andre kommuner til gavn,” skriver hun.

Social- og Indenrigsministeriet oplyser desuden til NB-Økonomi, at “de endelige skatteprocenter fastlægges i forbindelse med budgetvedtagelse senest 15. oktober. Regeringen vil tage stilling til skatteresultatet, når dette foreligger”.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her