Analyse: Rammer for service, anlæg og skat skaber splid lokalt og i KL

Del artiklen:
Regeringen giver i 2021 kommunerne mere end seks milliarder kroner mere end de må bruge. Det er på vej til at udløse splid både i KL og i de lokale byråd.
Regeringen giver i 2021 kommunerne mere end seks milliarder kroner mere end de må bruge. Det er på vej til at udløse splid både i KL og i de lokale byråd. - Foto: Arne Ullum, NB-Medier.

Spørgsmålet om servicerammer er på vej til at udløse splid i både de lokale byråd og i KL. Den enkle forklaring er, at regeringen har givet kommunerne langt flere penge, end de må bruge. NB-Økonomi forsøger på baggrund af fortrolige samtaler med borgmestre at tegne et billede af situationen her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Da landets borgmestre i går formiddag holdt møde digitalt om budgetterne for 2021, blev de forelagt indmeldinger fra kommunerne, som ifølge NB-Økonomis oplysninger udviser overskridelser på alle områder.

Selvom alle borgmestre, som NB-Økonomi har talt med, næsten ortodokst messer, at kommunerne skal overholde de aftalte rammer med staten, så tegner der sig markante opgør både i KL og i de lokale byråd om service, anlæg og skat.

Et forvarsel om kampen ses af, at en række kommuner – heriblandt København – har indgået budgetforlig, som sprænger kommunens andel af den samlede service- og anlægsramme. Samtidig tegner de indgåede forlig rundt omkring i landet et billede af, at de endelige budgetaftaler oftere udvider end indskrænker servicerammen.

Allerede da borgmestrene indledte mødet i går, var der ifølge NB-Økonomis oplysninger en overskridelse af servicerammen på et godt stykke over 300 millioner kroner, mens anlægsrammen var overskredet med omkring 1,4 milliarder kroner.

Den bagvedliggende forklaring på de særligt store problemer i år er, at partierne bag udligningsreformen i 2021 giver kommunerne over seks milliarder kroner mere end de rent faktisk må bruge. Populært sagt sikrer det, at aben med at fordele besparelser, er flyttet fra Slotsholmen til KL-huset.

Samtidig er striden om service- og anlægsramme flyttet ud lokalt, hvor flere og flere byrådsmedlemmer vil have lov til at bruge de mange ekstra penge i kommunekassen til service og anlæg til gavn for borgerne.

Byrådene vil bruge flere penge på service

Den samlede serviceramme for alle kommuner er i år hævet med 1,5 milliarder kroner svarende til 0,56 procent, hvis man ser bort fra en række tekniske korrektioner.

KL har derfor tidligere meldt ud, hvor meget hver kommune har til rådighed, hvis de vil holde uændret serviceramme, og herefter har hver kommune så kunne forøge deres egen serviceramme med de 0,56 procent.

Det er i forhold til den nye serviceramme, at de samlede overskridelser ifølge NB-Økonomis oplysninger er på 300-350 millioner, hvilket umiddelbart ikke burde være umulig at håndtere. Det svarer blot til, at en gennemsnitskommune skal finde godt tre millioner på servicebudgettet.

Men helt så enkelt er det ikke.

De foreløbige budgetforlig viser, at politikerne i mange kommuner udvider servicerammen under budgetforhandlingerne i forhold til det, som de har meldt ind til KL.

I Guldborgsund Kommune lagde politikerne således 12,4 millioner kroner oven i den nulvækst i servicerammen, som administrationen havde lagt op til, og som de ifølge NB-Økonomis oplysninger havde meldt ind til KL.

Det er pt. uvist, hvor mange kommuner, som blot har meldt servicerammen fra det administrative budgetoplæg ind, og i hvor mange tilfælde man må forvente, at der som i Guldborgsund kommer nye udvidelser af servicerammen under de politiske forhandlinger.

Men der er ingen tvivl om, at den megen snak om bedre udligning i de fattige kommuner og muligheden for at neutralisere udligningstab i de rige kommuner med skattestigninger, kan skabe store problemer.

I Vejle Kommune har den siddende Venstre-borgmester Jens Ejner Christensen (V) helt efter traditionen lagt op til, at kommunen skal overholde den så kaldte tekniske serviceramme, som er kommunens servicebudget i 2020, korrigeret for kommunens forholdsmæssige andel af stigningen på 0,56 procent i gennemsnit for alle kommuner.

Men kommunens socialdemokratiske gruppe har krævet, at borgmester Jens Ejner Christensen går til KL-møderne med krav om, at Vejle skal have en større del af servicerammen.

“Jeg taler ikke om, at vi skal hive penge op af kommunekassen. Jeg mener heller ikke, at vi skal bruge det finansieringsbidrag på 62 millioner kroner, vi har fået permanent. Men de 115 millioner, vi har fået i ekstra udligning, skal ud til borgerne. Vi har jo fået pengene i udligningsordningen, fordi vi har brugt færre penge på service til borgerne end andre kommuner,” argumenterede Martin Sikær (S) ved byrådsmødet onsdag ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Netop holdningen i mange provinskommuner om, at man i flere år har afleveret serviceramme til de mere velfinansierede kommuner, kan skabe spændinger internt i KL, når fordelingen af besparelser på servicerammen for alvor går i gang.

NB-Økonomi erfarer, at blandt andet Lolland, på trods af en markant vækst i servicerammen ud over de normale 0,6 procent, lodret har meddelt, at man ikke vil spare yderligere, fordi de ekstra servicemilliarder skyldes mange tilflyttere med sociale problemer og store besparelser i tidligere år.

Andre kommuner har hamstret


Modsat kan det hjælpe processen, at nogle kommuner har forsøgt at hamstre serviceramme ved at melde meget højt ind i håb om, at de så ved at lægge et budget under det indmeldte ryger under radaren.

Et godt eksempel er angiveligt Københavns Kommune, der ifølge NB-Økonomis oplysninger meldte en stigning i servicerammen ind til KL, der af flere beskrives som markant over den landsgennemsnitlige vækst på 0,56 procent.

Kommunen vedtog herefter et budget, der som beskrevet her på NB-Økonomi i går, indeholder et løft i kommunens serviceramme på cirka 68 millioner ud over kommunens tekniske serviceramme inklusive væksten på 0,56 procent.

Striden i forhandlingerne internt i KL bliver herefter, om København har bidraget til en samlet løsning ved at skære i sit budget i forhold til første udmelding, eller om kommunen er en del af problemet ved at hæve sin serviceramme med mere end de 0,56 procent, selvom kommunen ikke har større vækst i børn og ældre end gennemsnittet.

Anlæg er udfordret af stor byggelyst og mangel på håndværkere

Kommunerne fik ved økonomiforhandlingerne et markant løft på 18,7 procent i anlægsrammen for 2021 – vel at mærke efter at anlægsrammen har været helt suspenderet i 2020 på grund af COVID-19 krisen.

Derfor er det umiddelbart overraskende, at kommunerne ifølge NB-Økonomis oplysninger har meldt samlede anlægsprojekter for omkring 1,4 milliarder kroner for meget ind til KL.

Ud fra samtaler med borgmestre tegner der sig flere årsager.

  • Efter COVID-19 krisen gik mange byråd ud og lovede borgerne store nye bygge- og anlægsprojekter, som det senere har vist sig svært at gå gennemført allerede i 2020. Årsagen er den enkle, at de mange ekstra offentlige bygeprojekter, sammen med en fortsat høj privat efterspørgsel, har skabt mangel på håndværkere, hvilket desuden er blevet forstærket af, at der er færre udlændinge i Danmark under COVID-19 krisen. Derfor frygter kommunerne angiveligt, at de planlagte COVID-19 byggeprojekter bliver skubbet ind i 2021, og dermed belaster anlægrammen for 2021.
  • Mange byråd i særlig de svagt finansierede kommuner, har haft en pukkel af anlægsprojekter, som der nu er blevet råd til – blandt andet også fordi mange kommuner har fået del i den ekstraordinære kompensation for tidligere tab på udligningen som følge af ændrede data for udlændinges uddannelse. 
  • Endeligt er der altid et vist overløb mellem anlæg- og serviceramme, fordi en række udgifter helt sagligt kan placeres indenfor begge rammer. I og med at servicerammen er mere præcist fordelt på de enkelte kommuner end anlægsrammen, så kan de kommunale administrationer have en tendens til at løse en stram serviceramme ved at skubbe nogle driftsudgifter over på anlæg. 

Skat er presset af kommuner, som blev skuffede over udligningsreform

Som en del af budgetloven må kommunerne ikke samlet hæve skatten, og gør de det, så falder der både en individuel og kollektiv sanktion.

Hele det spil er imidlertid voldsomt kompliceret og påvirket af udligningsreformen.

Først og fremmest fordi udligningsreformen giver plads til, at kommuner med tab på udligningsreformen kan hæve skatten med 430 millioner. Samtidig kan andre kommuner søge om støtte til at sænke skatten.

Derudover viser det sig, at flere kommuner ønsker at hæve skatten, selvom de ikke direkte har tabt på udligningen.

Et flertal i Stevns har netop vedtaget at hæve skatten med 1,0 procent, og de samme ønsker bobler i flere kommuner. Det er derfor svært at få et samlet overblik over skattespørgsmålet på nuværende tidspunkt. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her